Desperate somaliere søger mod krigszone for at få hjælp

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Flugten fra tørken tvinger sultende somaliere ind i krigszonen. De står i valget mellem at dø af sult eller opsøge hjælp i Somalias borgerkrigsramte hovedstad, skriver Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse torsdag.

Organisationen uddeler hver dag 100.000 måltider til sultende i Mogadishu og køerne til de store folkekøkkener vokser konstant.

I Mogadishu arbejder Dansk Flygtningehjælp med nødhjælp gennem store folkekøkkener, der ligger spredt ud over byen. De dansk-støttede folkekøkkener har eksisteret i flere år, men spiller nu en afgørende rolle i den tiltagende hungersnød i Somalia, hedder det

– Der er somaliere i folkekøkkenerne nu, som aldrig har været der før. Det er en desperat situation, hvor de udmattede og underernærede ofre for tørken møder op for at få hjælp. Vi kæmper for at følge med, men det er nødvendigt at sætte ind med meget mere omfattende indsatser, siger Peter Klansø, der er Dansk Flygtningehjælps regionale direktør på Afrikas Horn.

Flygtningehjælpen har arbejdet i regionen siden 1998 og har i dag et vidtforgrenet netværk i de mest isolerede dele af landet. Men der er brug for mere støtte og det er afgørende at intensivere hjælpearbejdet.

Situationen i hovedstaden giver et alarmerende billede af den situation, der hersker i resten af det sønderbrudte land på Afrikas Horn.

– Vi ser nomader, der kommer langvejs fra. De stiller sig op i køen med deres sidste overlevende dyr. De har mistet næsten alt, og klynger sig til det sidste de har. Der står de så og venter på hjælp i en af verdens farligste krigszoner. For der er dagligt kampe mellem oprørsstyrker og somalisk militær i Mogadishu, som er en reel frontline – alligevel strømmer folk til, fordi de er desperate, beretter Peter Klansø, der befinder sig i området.

I udkanten af Somalias hovedstad ligger forrådne kadavere og vidner om den tørke, der har ramt Somalia, og som kaldes den værste i 60 år. Dyrene har været det, der har sikret mange familiers overlevelse, men nu er der hverken vand eller mad til mennesker og dyr.

Yderligere oplysninger hos:
Journalist Alexandra Strand Holm på 33 73 51 85 eller
pressekoordinator Iben de Neergaard – 33 73 51 80
Web: www.flygtning.dk