U-lande er andet og mere end underernæring, korruption og bistand. Det er også stor litteratur, som oftest glemt eller overset i en rig verden, der i bedste fald betragter bøger fra lande i nød som pitoreske og kuriøse.
Det fortælles, at Walter Benjamin i 1924 med bemærkeslsesværdig succes opfandt en bogvægt, der bærer hans efternavn. Med den kan man endnu i dag med absolut præcision finde ud af, hvilke litterære værker, der er ubærlige og dermed – også selvom de forsøger at skjule det – ikke er til at bære, og modsat veje de bærbare frem.
u-landsnyt.dk åbner i dag DET BÆRBARE BIBLIOTEK, hvor forfatteren Oscar K. vil fortælle om forfattere, som gør både vores og en tredje verden til et rigere sted at være.
Vi begynder i Costa Rica med en absolut bærbar forfatterinde, eller rettere med en, der er født i Costa Rica, men ikke kunne holde ud at være der og derfor emigrerede til Mexico. Hun var en dramatisk og fantastisk kvinde, og så tillod hun sig at hedde Odio, Had, til efternavn.
Læs mere om Oscar K. på www.oscar-k.dk – men først til Eunice Odio
EUNICE ODIO – Costa Ricas største digter i det 20. århundrede
Eunice gik i søvne
i vagtsomme sko.
Åh, Eunice, med de fødder
fornægter du dagen.
Eunice Odio Infante blev født i San José, Costa Rica, helt præcist hvornår er usikkert, nogle mener i 1919, andre i 1922. Hvorom alting er, var hun en nysgerrig og eventyrlysten unge, der allerede fra hun var fire i perioder stak af hjemmefra og strejfede rundt i byens gader. Hun blev gift som 14-årig, mistede som 16-årig sin mand og forlod et år efter for altid sit land.
Hun boede under den demokratiske regering Arévalos i Guatemala, hvor hun fik statsborgerskab og arbejdede i undervisningsministeriet, og resten af sit liv i Mexico med en afstikker til New York, som hun ikke brød sig om. Hun døde ensom og glemt i 1974 i Mexico City, hvor hendes lig blev først fundet ti dage efter hendes død i lejligheden i la Calle Neva.
Under pseudonymet Catalina Mariel begyndte hun i 1940erne at læse sine digte – et sted mellem æterisk realisme og avantgarde – op i Costa Ricas Radio uden større succes, bl. a. fordi hun omtalte sine landsmænd som Costarrisibles (Latterlige/grinagtige costaricanere).
Hendes første digtsamling, Los elementos terrestres (Jordiske kræfter), blev udgivet i Guatemala i 1947 som winner af Premio Centroamericano ”15 de Septiembre”. Digtene viser en for tiden udsædvanlig kvindelig selvbevidsthed, stemmen bag digtene er aktiv og overtager initiativet. Manden, ”kammeraten”, ”gæsten” bliver ”en brønd, hvori min mund glider ubehersket rundt som en bjergbæk”.
Eunice Odios hovedværk er det 450 sider lange digt El tránsito de fuego (Passagen af ild) fra 1957. Filosofi, historie, religion og mytologi smelter sammen til en enhed, der i sprogtone understreget af figurernes navne minder om de græske tragedier. Temaet i det dramatiske, polyfone digt er forestillingen om, at digteren ved sin livskraft kan holde tilintetgørelsen af verden i skak.
Eunice Odio anses på trods af den ringe popularitet i fødelandet som Costa Ricas største digter i det 20. århundrede.
Uddrag af hendes værker i engelsk oversættelse kan findes på internettet, bl. a. på:
http://home.earthlink.net og http://208.82.180.136