Det begyndte søndag den 11. september i Mupende-distriktet i Uganda. En ung mand på 24 år havde fået det dårligt, og nu var det blevet rigtig slemt. Han havde høj feber, og det gjorde ondt når han sank. Appetitten var også væk. Men nok værre var diarréen og opkastningerne, som indeholdt pletter af blod.
Der gik seks dage inden han fik taget blodprøve på det lokale hospital. Symptomerne var på ingen måde entydige, og for at få en helt præcis analyse at blodprøven skulle den sendes til en særlig enhed i hovedstaden.
Da resultatet kom den 19. september, stod det klart, at han led af sygdommen ebola. Han døde samme dag. Dagen efter meddelte Ugandas sundhedsministerium, at landet nu havde et bekræftet tilfælde af den frygtede sygdom.
Har nået hovedstaden
Da sundhedsministeriets eksperter gik i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder, fandt de ud af, at udbruddet i virkeligheden var begyndt omtrent en måned tidligere.
Nu to måneder efter den unge mand blev syg, er der bekræftet 132 tilfælde af sygdommen og 51 døde. Hertil skal lægges 21 dødsfald fra august og frem til udbruddet endeligt blev konstateret.
Centrum for det nye udbrud af sygdommen er distrikterne Mubende og Kassanda i den sydlige del af landet, men den har bredt sig til i alt syv distrikter – det ene er hovedstaden Kampala.
”Det er selvfølgelig uheldigt, at det har nået hovedstaden. For hvis man kan holde det i landområderne, og hvis man kan inddæmme det hurtigt til mindre befolkningsgrupper, så har man medvind i forhold til at få bugt med udbruddet,” siger Flemming Konradsen, der er professor og leder af Københavns Universitets School of Global Health.
I Kampala bor der naturligvis flere mennesker end i byerne i landdistrikterne og så bor de tættere. Og mange bor i slumområder, hvor der ofte er åbne kloaker og mangel på ordentlige toiletter. Altsammen faktorer, der giver sygdommen bedre vilkår for at sprede sig.
I den seneste ’situation report’ fra Ugandas sundhedsministerium og FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, kan man se, at der er konstateret 18 tilfælde i Kampala, og at tre patienter er døde. Ti andre patienter er kommet sig efter sygdommen.
Seks ting du bør vide om ebola
Ebola – eller ebolafeber – skyldes ebolavirussen, som menes at stamme fra vilde dyr. Dyrene kan bære virusset uden selv at blive syge. Først når virusset kommer ind i et menneske kan det udvikle sig til sygdommen ebola.
Symptomerne minder til at begynde med om influenza: feber, muskelømhed, træthed, hovedpine og ondt i halsen. Men det kan udvikle sig til diarré, opkastninger og blødninger – både indvendige og via åbninger i kroppen.
Der findes endnu ingen medicin mod sygdommen, så man behandler med væske og ilttilførsel.
Sygdommen er meget smitsom og spreder sig mellem mennesker via kropsvæsker, typisk blod, afføring eller opkast.
Sygdommen har sit navn fra Ebola-floden i Den Demokratiske Republik Congo, hvor det første tilfælde blev opdaget i 1976.
Smitteopsporing er en helt central del af bekæmpelsen af ebola. Når man skal undersøge folk for sygdommen bruger man en PCR-test, som de fleste danskeres kender fra Corona-pandemien.
Spredningen af ebola skyldes ofte tilfældigheder, fortæller Flemming Konradsen:
”Vi ved at nogle af dem, der er blevet syge i Kampala, har siddet i bus med en, som måske har haft begrænsede symptomer, da vedkommende tog afsted. Så man skal altså have et ret fintmasket net og mange lag af beskyttelse for at være sikker på, at det ikke kan sprede sig.”
Ingen kan sige, hvornår udbruddet stopper. Men fra både landets sundhedsministerium og den Afrikanske Unions center til bekæmpelse af sygdomme lyder det, at der er kontrol med udbruddet. Den 21. oktober sagde landets informationsminister, Godfrey Kabbyanga, at myndighederne forventer, at det er overstået inden nytår.
Der er ingen godkendte vacciner mod sygdommen og ingen medicin til at behandle den. Så sundhedsmyndighedernes vigtigste redskab er at begrænse rejseaktivitet og fysisk kontakt.
I de to hårdest ramte distrikter har der været indført lockdowns, og de blev for nylig forlænget til slutningen af november. Det betyder, at offentlige steder – dog ikke almindelige forretninger – skal holde lukket, at der er natligt udgangsforbud, og at man ikke må rejse.
Tirsdag den 8. november meddelte undervisningsministeren, at skoleåret i hele landet afsluttes to uger før tid. Det sker for at reducere kontakt mellem eleverne. Skoleåret i Uganda følger kalenderåret og er delt op i tre perioder. Tredje periode skulle slutte 9. december, men slutter nu i stedet 25. november.
Ebola findes i forskellige varianter
Ebola findes i flere varianter. Den variant, som er på spil i Uganda netop nu, er den såkaldte ’Sudan-variant’. Det største ebolaudbrud, som kostede flere end 11.000 livet i Liberia, Guinea og Sierra Leone i Vestafrika i 2014-2015 var forårsaget af Zaire-varianten. Det samme var det næststørste udbrud, som ramte Den Demokratiske Republik Congo i 2018 og kostede 2.280 mennesker livet.
Sygdommen er meget dødelig. Omkring halvdelen af dem, der får den, dør af det. Men der er store variationer mellem de forskellige varianter af sygdommen. Sudan-varianten er formodentlig mindre dødelig og smitter nok også mindre end for eksempel Zaire-varianten, siger Flemming Konradsen.
Det underbygges af de seneste tal fra sundhedsministeriet i Kampala og WHO, som viser at andelen af smittede, der er døde af sygdommen, indtil videre er 39 procent. Det endelige tal har vi dog først, når udbruddet er endeligt slut.
Men selvom det nu er den mildere – hvis det ord overhovedet kan bruges i denne sammenhæng – Sudan-variant af ebola, der huserer, er det ikke udelukkende en fordel. For de to vacciner, som er blevet udviklet mod ebola, er specifikt målrettet mod Zaire-varianten, som huserede i Vestafrika og altså kostede flere end 11.000 livet.
Vacciner er kompliceret stof, men mange husker sikkert usikkerheden om de forskellige vacciner, der blev udviklet mod Covid-19 – om den ene eller anden vaccine virkede mod de forskellige varianter af virussen. Samme usikkerhed gør sig gældende for ebola-vaccinerne.
Vaccine var lagt på is
Men så skete der noget, der måske kan ændre kampen mod Sudan-varianten af sygdommen.
Det har været en udbredt opfattelse, at der ikke findes vacciner mod varianten, men efter gentagne forespørgsler meddelte medicinalfirmaet Merck i slutningen af oktober, at det forresten havde 100.000 doser af en eksperimental vaccine mod netop Sudan-varianten liggende i en fryser, som magasinet Science kunne fortælle.
Virksomheden stod bag en af vaccinerne mod Zaire-varianten og gik bagefter i gang med en vaccine mod Sudan-varianten. Der blev produceret 100.000 doser, efter at vaccinen havde vist lovende resultater i forsøg på aber. Projektet blev dog stoppet, inden der blev udført forsøg på mennesker, og de mange doser endte i en fryser.
Foto: Luke Dray/Getty Images
”Det er en fantastisk nyhed,” siger lederen af virksomhedens udvikling af vaccinen mod Zaire-varianten, Mark Feinberg. Han har siden forladt Merck, og står nu i spidsen for organisationen International AIDS Vaccine Initiative (IAVI).
”Det gør det muligt for arbejdet med denne meget lovende vaccine at bevæge sig hurtigere frem, end det ellers ville have været muligt,” siger han til Science og fortæller, at han ikke anede, at hans tidligere arbejdsgiver var så langt med vaccinen.
Flemming Konradsen fra School of Global Health ved Københavns Universitet ser også positivt på den nyfundne vaccine, men ser også nogle markante udfordringer:
”Det er selvfølgelig en udfordring, fordi den ikke er fuldt testet. Det er et af dilemmaerne, som medicinalindustrien står overfor: Hvem har ansvaret, hvis der sker noget? Hvad med etikken? Hvem skal investere i en afslutning af testningen?”
Mercks vaccine – samt to andre, som er udviklet af forskere på Oxford University i Storbritannien og National Institute of Allergy and Infectious Diseases i USA – bliver nu afprøvet i Uganda, skriver det amerikanske medie The Hill.
Til doktoren eller heksedoktoren?
Indsatsen mod sygdommen, som sundhedsmyndighederne og organisationer som Røde Kors og International Rescue Committee står for, handler ikke kun om at bekæmpe spredningen af sygdommen i sig selv. Det handler i høj grad også om at bekæmpe spredningen af misinformation om sygdommen. Præcis som det var tilfældet under Covid-19-pandemien.
For eksempel har et medlem af parlamentet i Uganda opfordret til, at man går til sin lokale heksedoktor i stedet for det officielle sundhedssystem. Det har dog medført krads kritik fra parlamentets forperson, Anita Among, som siger, at hvis det er rigtigt, så vil der blive rejst en disciplinærsag mod vedkommende.
Ved historiens andetstørste udbrud, som i 2018 ramte Ugandas naboland Den Demokratiske Republik Congo, var der mange i de berørte områder, som ikke troede på sygdommens eksistens. Ifølge en undersøgelse fra det videnskablige magasin Lancet mente en fjerdedel af respondenterne i byerne Beni og Butembo, at ebola-udbruddet var et fupnummer.
Ifølge artiklen var der tydelig sammenhæng mellem den manglende tro på sundhedsmyndighederne og sandsynligheden for, at folk søgte lægehjælp eller tog imod vaccinationer.
En kur mod folkelig mistro kan være åben og tillidsvækkende information fra myndighederne. Og her gør Ugandas myndigheder det godt, skriver lederen af Center for the Ecology of Infectious Diseases ved University of Georgia i USA, John Drake.
I Forbes Magazine skriver han blandt andet, at myndighedernes oplysningsindsats er kendetegnet ved medfølelse og klarhed. Og ved at bruge myndighedspersonerne direkte fremstår oplysningsindsatsen både menneskelig og autoritativ. Men det vigtigste er åbenheden i forhold til data om sygdommen og dens udvikling, mener han. Her fremhæver han de regelmæssige situationsrapporter, som offentliggøres via WHO’s underside for Uganda.
Han peger sine læsere mod et indlæg i New York Times, som er skrevet af Henry Kyobe Bosa, der er leder af ebola-indsatsen for sundhedsmyndighederne i Uganda. Han skriver blandt andet, at Covid-19-pandemien medførte faldende tillid til sundhedsmyndighederne, da rejserestriktioner og lockdowns afskar mange fra deres familier og indtægter.
For at genvinde tilliden er det derfor vigtigt, at myndighederne er åbne og konsistente i sin kommunikation. Folk søger information, og derfor er det vigtigt at myndighederne kommer med den, så der ikke opstår misinformation og forvirring på især de sociale medier, skriver han.
”I dag er der et udbrud i Uganda. I morgen kan det være et andet sted. Efter det sidste store ebolaudbrud i Vestafrika begyndte verden at foretage ændringer for at sikre, at det ikke ville ske igen, men gik derefter videre til andre sager. På trods af den beredskabsplanlægning, der kom på plads efter det seneste ebola-udbrud, kunne alle se, hvor svage vores systemer var, da Covid-19 ramte os. Denne gang skal vi gøre arbejdet færdigt,” lyder det fra Henry Kyobe Bosa.
