At dykke ned i et afrikansk sprog og opdage dets strukturer og raffinement er altid en berigelse. Ikke noget snak om primitivitet her, hvis nogen stadig skulle kunne finde på at sige den slags.
Sådan er det også med hausa, som vi i øjeblikket skraber i overfladen af. Og så er sproget pærenemt. Tag for eksempel den her.:
”A-a! Ba tata ba ce ba”.
Det betyder ”Nej, det er ikke hendes (en eller anden hunkønstingest)”.
Piece of cake!
Som andre sprog, vi har snuset til i Afrika (kiswahili, luganda, zulu, ewe og bambara) er hausa fyldt med ”a-er” og præfixer, infixer og suffixer, så man skal stille de lingvistiske briller på skarpt for at regne den ud – i nutid, datid og fremtid og i kasusbøjninger og så også lige holde øje med, om vi taler hun- eller hankøn, mens vi skal afgøre hvor høflige, vi bør være. Taler vi med en ældre person, der kræver respekt, eller taler vi med en ligemand?
Som andre steder i Afrika har vi haft autodidakte lærere ind over for at få os i gang, men de første miksede hausa op med djerma, som er det største sprog i Niamey. Hausa er et slags indvandrersprog, der har vokset sig stort, fordi så mange taler det nede i Nigeria, og fordi nigere er flyttet til byen fra de sydlige hausa-talende egne.
Træthedshilsen
Nu er vi så landet på søde 28-årige Zeinab, der har undervist i hausa i Kina og kender lidt til grammatik og har rejst i Nordafrika og i et par lande i Europa. Hun ved derfor, hvad det vil sige at sammenligne kulturer.
Hun er dødgod til at forklare den kulturelle kontekst, som de forskellige hausa-begreber indgår i. Når vi langsomt får disse elementer indlært, bliver selve det tekniske sprog sværere, men det åbner samtidig op for, hvad folk omkring en går og tænker og føler.
Derfor er det omsider feset ind, hvorfor folk hilser med: ”Hvordan går det med din træthed?”, som lyder lidt underligt i vore ører. Skal man sørge for at være så træt som muligt, eller er træthed noget, man skal overkomme eller noget helt tredje. Træthedshilsenen kommer som et af de første i en stribe hilsener som ”god dag” og hvordan går det i familien, med arbejdet, helbredet, dyreholdet, motorcyklen etc.
Træthedshilsenen hører selvfølgelig til, fordi Niger er et hamrende varmt land, som er er tæt på at koge over i marts, april og maj. Derfor kan fastemåneden ramadan, hvor man ikke må spise og drikke fra solopgang til solnedgang, give en skrigende træthedsfornemmelse, som folk forholder sig til, når de hilser på hinanden – også selvom det ikke er ramadan.
Det er logik, som vi burde have regnet ud, før Zeinab kom på banen, men når vi ikke gjorde det, hænger det sammen med, at vi fynboer taler væsentligt hurtigere, end vi tænker. Til gengæld har vi på beundringsværdig vis rationaliseret det danske sprog.
Ægtemænd, kartofler og ingen penge
Vi har også lært, at konstruktionen ”mijini”, sagt af en kvinde, er helt ok. Det betyder ”min ægtemand/husbond”. ”Mijika” eller ”mijishi” er derimod ikke acceptabelt og bruges ikke, selvom ordene giver mening.
Mijika betyder ”din (en mands) ægtemand” og ”mijishi”: ”hans ægtemand”. Ifølge Zeinab snakkes der ikke seksualitet i Niger og da slet ikke homo-ditto.
Den anden vej rundt, for hustruen, er der også et problem, fordi min medstuderende, min bedre halvdel, ikke bryder sig om at blive kaldt ”min ægtefælle” på hausa: Det hedder ”matata”, der som bekendt betyder ”problemer” på kiswahili.
Ordet ”ateist” findes på hausa, men det giver ikke mening for ret mange mennesker. Vi har noteret os, at det er upassende at sige, at man ikke tror på Gud.
Et hausa-ord får vi banket ind fra morgen til aften, når børn råber ad os hvide, som de gør overalt i Afrika. Tidligere har vi været ”muzungu” i østafrika, ”yovo” i Togo og Benin, ”obruni” i Ghana og ”toubabou” i Mali. Her i Niger er vi så blevet ”nassara”, som ikke betyder ”hvid” men ”succesfuld”, synonymt med ”en hvid person”. Det kan man så også tænke lidt over.
En del særdeles brugbare vendinger er noteret, som for eksempel ”dankalin turawa” der betyder kartofler, som vi kender dem hjemmefra, altså ”rigtige” kartofler og ikke de søde afrikanske. ”Vores” kartofler på hausa kommer fra ”Turai” (Europa) og er beregnet for ”turawa” (europæere). Det er ret handy at kunne, når vi også har lært at ”naman aladai” er svinekød og ved, at der er masser af det. Vi skal nok få det hausa til at falde på plads en dag.
Barrierer brydes med den humor, vi har tilfælles, og det er supernemt. Efter de mange hilsner, tilføjer vi på vores side et ”ina kuddi?” eller ”ina shugaban kasa?”, og det udløser altid latter. ”Ina kuddi?” betyder ”hvordan går det med pengene?”. Svaret, mens der grines, kommer prompte: ”Babu kuddi!”: ”Der er ingen penge!”.
”Ina shugaban kasa” bliver besvaret med et forsigtigt grin, der truer med at boble ud af kontrol, fordi: hvordan kan en udlænding, den der hvide, spørge om sådan noget? Det betyder ”Hvordan går det med præsidenten?”
Sai anjima! (“Ses senere”).
Note: Ifølge Wikipedia har 67 millioner mennesker hausa som ”førstesprog”, flere end noget andet sprog i Afrika. Andre 50 millioner taler sproget som nummer to eller tre. En skønne dag er der måske to hausa-talere mere.
