Nigerias nye “stærke mand” har sat sig for at stoppe kuptendensen i Vestafrika: Men han har malet sig selv op i et hjørne

Bola Tinubus indtrædelsesceremoni i maj 2023


Foto: Olukayode Jaiyeola/NurPhoto via Getty Images
Morten Scriver Andersen

11. august 2023

“Vi vil ikke tillade kup efter kup” 

Sådan tordnede Nigerias nye præsident, Bola Tinubu, efterfulgt af stor applaus, da han overtog roret i den vestafrikanske regionale blok, ECOWAS, i sidste måned.

Få uger efter blev hans ord sat på prøve. I nabolandet Niger afsatte lederen af nationalgarden, Omar Tchiani, den demokratisk valgte præsident, Mohamed Bazoum, mens hele den vestlige verden så måbende til.

Tinubu derimod samlede medlemslandene i ECOWAS og kom prompte med en fælles erklæring: Kupmagerne i Niger havde en uge til at bestemme sig. De kunne opgive magten og løslade præsidenten eller drage konsekvenserne af at lade være, herunder et militært indgreb fra ECOWAS-landene.

Nu er deadline udløbet. Præsident Bazoum sidder stadig fanget i sit hjem med sin kone og sit ene barn, og Bola Tinubu er vågnet til strid modvind i sit hjemland, Afrikas største økonomi og Vestafrikas altoverskyggende magtcentrum.

Det sidste Nigeria har brug er krig

For på mange måder er en krig, det sidste Nigeria har brug for lige nu. 

Landets økonomi lider, og Tinubu har allerede spillet store dele af landets befolkning ud mod sig selv ved at fjerne et mangeårigt benzintilskud, mens fødevarepriserne stiger og stiger. Dertil kommer sikkerhedssituationen, der særligt i det nordlige Nigeria, hvor man deler en 1.600 kilometer lang grænse med Niger, er præget af stigende religiøs ekstremisme og terrorangreb fra blandt andre Boko Haram.

71-årige Bola Tinubu italesatte allerede under det nigerianske valg i februar sig selv som en handlekraftig, effektiv og demokratisk leder. Han ville gøre op med korruption, få landets økonomi på rette spor og placere Nigeria som en geopolitisk leder i regionen. Og så ville han være manden, der sætter en stopper for den bølge af militærkup, der er skyllet ind over Vestafrika de seneste to år. I Burkina Faso, Guinea, Mali, Tchad og nu også Niger. 

Men vil han stoppe kuppene for enhver pris?

Ifølge Nigeria-ekspert og lektor emeritus ved Københavns Universitet Niels Kastfelt har Bola Tinubu en stærk personlig historie med at være i modsætning til militærdiktaturer. Tilbage i 1993 flygtede han i eksil, da general Sani Abacha overtog magten ved det sidste af fem militærkup i Nigeria siden uafhængigheden i 1960.

“Han har altid slået på, at han repræsenterede den demokratiske vej. Og han var også meget aktiv i pro-demokratibevægelserne i Nigeria i 90’erne og 00’erne. Så på den måde tror jeg, at han gerne vil præsentere sig sådan regionalt,” forklarer Niels Kastfelt.

Fastholder ECOWAS som demokratisk flagskib

Alligevel er Niels Kastfelt overrasket over ECOWAS’ og Tinubus’ seneste udmelding i forhold til Niger, som han kalder markant. 

Efter endnu et ECOWAS-møde torsdag i Nigerias hovedstad, Abuja, fastholdt Tinubu og den vestafrikanske blok den hårde kurs og valgte at aktivere en såkaldt reserve-styrke på 2.700 soldater, hvor blandt andet Benin og Elfenbenskysten allerede har meldt ud, at de støtter med soldater.

Det er et udtryk for, at Tinubu vil forsøge at opretholde ideen om ECOWAS som et flagskib, der skal forsvare demokratiet i Afrika, og at han selv er den, der bærer faklen

Niels Kastfelt, lektor emeritus ved Københavns Universitet

“Ingen muligheder er taget af bordet, inklusive magtanvendelse som en sidste udvej,” lød det fra Tinubu i en officiel udtalelse, der dog ikke meldte noget om en ny deadline for at genindsætte Bazoum som præsident.

“Det er et udtryk for, at Tinubu vil forsøge at opretholde ideen om ECOWAS som et flagskib, der skal forsvare demokratiet i Afrika, og sig selv som den, der bærer faklen. Men det er en meget risikabel strategi, for der er stor utilfredshed i Nigeria. Hvis det kommer til en væbnet konflikt, så kan hvad som helst ske, og det kan ramme Tinubu selv,” lyder vurderingen fra Niels Kastfelt.

Selvom Tinubu prøver at positionere sig selv som landets handlekraftige, effektive og demokratiske leder, ændrer det ikke ved, at han i årevis har været under angreb i Nigeria, både for at være korrupt og for at være en del af den politiske elite.

Og da han i sidste uge søgte om tilladelse til at indsætte nigerianske soldater i Niger, afviste senatet, hvor hans parti ellers har flertal.

Nordnigeria er på spil

Tinubus ageren i forhold til Niger kan dog langt fra afskrives som personlig pleje. Militærkuppet, og hvad end der må følge med, er en reel trussel mod landets sikkerhed, mener Niels Kastfelt.

“Hvis man får et militærstyre i Niger, så kan de vende sig mod Rusland og dermed åbne for, at Wagner-gruppen kan rykke ind, og det kan forrykke hele sikkerhedssituationen. Og hvis juntaen bliver for usikker, kan islamisterne få overtaget i Niger og alliere sig med de grupper, der opererer i Nordnigeria,” forklarer han.

Omvendt er Niger og Nigeria uløseligt forbundet med hinanden, ligesom Ukraine og Rusland var det for kort tid siden. Det nordlige Nigeria og Niger deler nemlig ikke bare en lang grænse. De deler også stærke etniske bånd, sprog og en sammenfiltret økonomi. Og det har da også fået selv Tinubus militære ledere til at slå en forsigtig tone an.

Niger og Nigeria kommer til at være ved siden af ​​hinanden for evigt

Christopher Gwabin Musa, Nigerias forsvarschef

“Niger og Nigeria kommer til at være ved siden af ​​hinanden for evigt,” sagde general Christopher Gwabin Musa, Nigerias forsvarschef, i et interview, hvor han sammenligner en konflikt med Nigers kupledere med at “bekæmpe din bror”.

Så der er stor bekymring i Nordnigeria, hvor man frygter, at en væbnet konflikt kan gøre sikkerhedssituationen i regionen endnu værre og dermed også bryde Tinubus vigtigste løfte til nigerianerne om en stabilisering af landet.

ECOWAS har malet sig op i et hjørne

Ifølge flere eksperter har Tinubu og ECOWAS med de hårde udmeldinger spillet sig selv kraftigt af banen i forhold til en diplomatisk løsning. En løsning, som Tinubu selv har understreget som den foretrukne.

“ECOWAS har malet sig selv op i et hjørne. De kan ikke afdæmpe deres retorik, fordi det vil blive opfattet som forsonende over for antidemokratiske kræfter,” siger Ikemesit Effiong, forskningschef hos SBM intelligence, et Nigeria-baseret konsulentfirma, til The New York Times.

I Niger har kupmagerne i vid udstrækning formået at reagere resolut på ECOWAS’ udmeldinger. Efter første udmelding valgte kupmagerkollegaerne i Guinea, Burkina Faso og Mali at stille sig bag militærkuppet. Og midt under mødet torsdag præsenterede general Omar Tchiani en ny regering. På den måde svinder håbet om en fredelig genindsættelse af det demokratiske styre ind.

Ifølge Niels Kastfelt foregår der lige nu forhandlinger om en diplomatisk løsning, som vi kun ved meget lidt om i offentligheden.

“Men Tinubu har indskrænket sit råderum med de her udmeldinger,” siger han.

I stedet har et land som Algeriet meldt sig som forhandler, da landets præsident har indtaget den lettere neutrale position, at man støtter den afsatte præsident Bazoum, men er imod en militær intervention. Og så er landet også en arg kritiker af den franske tilstedeværelse i Afrika.

Nu står Bola Tinubu og ECOWAS tilbage i deres hjørne, bakket op af USA og Frankrig. Og valget står mellem at håbe på en fredelig løsning og koncentrere sig om problemerne i det land, han er præsident for, eller at fastholde sit image som handlekraftig leder af Vestafrikas angiveligt frie verden og starte en krig.