”Det skal være slut med dødsultne børn med oppustede maver”

Forfatter billede

Frederik Tillitz, U-landsnyt.dk, skriver fra Folkemødet 

Kommunikationen om globale udviklingsspørgsmål må finde en gylden middelvej imellem den tunge kommunikation og den letfordøjelige formidling. Det var hovedpointen da CISU inviterede til debat om udviklingskommunikation.

”Skaber tabersager og støttesange vores billede af u-lande?” var det store spørgsmål, da CISU havde indbudt til debat i Det Globale Telt på åbningsdagen for årets Folkemøde på Bornholm. Thomas Ravn-Pedersen fra kampagnen Verdens Bedste Nyheder og Timbuktu-fonden var tovholder for arrangementet.

NGO-samvirket Civilsamfund i Udvikling (CISU) havde stævnet repræsentanter fra diverse nødhjælpsorganisationer og kommunikationsvirksomheder til en debat om dansk udviklingsformidling.

En hovedpointe fra dagens debat var, at udviklingsformidling i Danmark enten tager form i dyb informationstungt kommunikation, eller skarpt vinklet unuanceret formidling. En tendens, der ikke er optimal for at få budskabet frem.

Vinder af “Tabersagen”: Vi ville ikke have stillet op igen

Første gæst ved dagens arrangement var Tune Nyborg fra Stairway Danmark. Hans organisation vandt DR 3-programmet ”Tabersagen” igennem dens indsats for at bekæmpe sexmisbrug af børn på Filippinerne.

Han havde dog ikke meget tilovers for konceptet bag TV-programmet – se mere om det på http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/13-03-14/en-lille-slog-de-store-i-finalen-i-tabersagen-p-dr

”Udviklingssager er ofte meget komplicerede og svære at kommunikerer. Udover omtale i udviklingsmiljøet og præmien på 35.000 affødte programmet ikke noget yderligere for vores sag. Det var blot et program, og vi ville nok ikke have stillet op igen,” siger Tune Nyborg.

At kommunikation af udviklingsstof bliver forringet, når medier vinkler skarpt er dog ifølge Klaus Nørskov fra Røde Kors ikke mediernes problem:

”Vi kan ikke forvente af DR3, MetroXpress og Ekstrabladet, at de laver noget andet, end det deres målgrupper ønsker og har lyst til at bruge deres tid på,” siger han.

To typer af kommunikation

Under debatten blev det påpeget, at vi i Danmark kommunikerer udvikling på to forskellige måder. Den ene er den skarpt vinklede fundraising-inspirerede kommunikation, som ”Tabersagen” var et eksempel på.

Den anden er den redelige mere klassiske form for formidling, som ifølge debattørerne ofte ender med at tabe dem, som kommunikationen henvender sig til. Disse to typer er dog ifølge debattørerne ikke uforenelige.

”Hvis vi sætter modsætningsforhold mellem det redelige og det letfordøjelige, så er der noget, vi har misforstået,” siger Mads Kristensen fra Folkekirkens Nødhjælp.

Et skadeligt billede

Der blev i debatten lagt vægt på, at det billede, der bliver skabt af u-landene, ofte er meget sort-hvidt. Denne fremstilling virker ofte modsat intentionen, og der kræves en revurdering af den måde udviklingsarbejdet bliver kommunikeret på. 

”Vi har brug for et mere nuanceret billeder i vores kommunikation af verdens fattigste. Det er ikke stakler, vi som i-lande skal komme og redde. Vi skal vise billeder af handlekraftige, selvstændige borgere,” sagde Olga Ege koordinater fra Forum for Rettigheder og Diversitet – FORDI

”Man må gerne spille på følelser, så længe det bliver gjort med respekt. Det skal være slut med udsultede børn med udspilede maver,” uddyber hun.

En gylden middelvej

Debattørerne kom frem til, at udviklingskommunikationen bliver nødt til at finde en mellemvej imellem at vinkle skarpt og samtidig skabe et nuanceret billede af deres arbejde.

”Vi må finde en tredje vej, hvor vi formår at skabe engagement og langvarige bånd imellem mennesker. Det må kunne lade sig gøre. Ellers er vi simpelt hen for dårlige til vores arbejde,” siger Sofie Schousboe fra CISU.

At noget må gøres for at effektiviserer den måde nødhjælps- og udviklingsorganisationerne kommunikerer på bakkes op af Frej Elbæk fra Elbæk strategi & kommunikation.

”I min optik er der ikke den store forskel på udviklingskommunikation og helt normal kommunikation. Udviklingsorganisationerne bør udfordrer dem selv i deres kommunikation og skabe en fortælling om dem selv og deres koncept. Det er måden man skaber engagement blandt befolkningen i dagens Danmark,” siger han.

Følg U-landsnyt.dks live dækning af Folkemødet på twitter https://twitter.com/FrederikTillitz