Det danske udenrigsministerium får et travlt år med pladsen i Sikkerhedsrådet, EU-formandskabet og Grønlands formandskab i Arktisk Råd.
Udenrigsministeriets departementschef, Jeppe Tranholm Mikkelsen, har selv kaldt det et diplomatisk superår, og i en geopolitisk kold tid er det glædeligt, at Danmark kan yde indflydelse på den globale politiske scene.
Men de tre centrale poster sætter også embedsværket under pres og levner ikke meget plads til at arbejde med udviklingspolitiske emner som for eksempel den nye strategi, som skal udformes inden sommer.
Ny udviklingspolitisk strategi vil præge halvåret
På den udviklingspolitiske scene er det den nye strategi, som vil præge det næste halve år. For senest i juni skal Folketinget vedtage en afløser for ”Fælles om Verden”, der blev vedtaget i 2021 og udløber til sommer. I denne omgang er det udenrigsminister, og nu også udviklingsminister, Lars Løkke Rasmussen, der skal sidde for bordenden ved forhandlingerne – i dét omfang, han får og tager sig tid til det. I 2021 lå den opgave hos Flemming Møller Mortensen, der igen kan komme til at indtage en nøglerolle. Den tidligere udviklingsminister gjorde Socialdemokratiet nemlig i 2024 til udviklingspolitisk ordfører.
Nogle af de store spørgsmål bliver, hvordan regeringens nye Afrika-strategi vil påvirke den nye strategi. Om der bliver lige så bred politisk opbakning bag den nye strategi, som der var til ”Fælles om Verden”. Den blev vedtaget under den tidligere socialdemokratiske regering, men med opbakning fra Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne og Alternativet. Kun Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Frie Grønne var ikke med.
Det må forventes, at den nye strategi – akkurat som ”Fælles om Verden” – vil bekræfte, at Danmark ” vil leve op til FN’s mål, om at verdens rige lande skal yde mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.”
Slår den internationale bistand igen rekord 2024?
Da OECD DAC i 2024 offentliggjorde de foreløbige tal for den internationale bistand i 2023, var det med nyheden om, at den globale bistand i 2023 for femte år i træk satte ny rekord med 223,7 milliarder dollar. Om det blev overgået i 2024, får vi at vide i midten af april.
Her kommer samtidig de foreløbige tal for dansk bistand i 2024 og svar på spørgsmål som: Opfyldte dansk bistand igen i 2024 FN-målet om at yde 0,7 procent af BNI? Blev Ukraine også i 2024 det største modtagerland af dansk bistand? Og hvor stor en del af den danske bistand blev i 2024 brugt i Danmark til flygtningemodtagelse?
Tre nye ambassader på vej i Afrika
Med lanceringen af Afrika-strategien i august bebudede regeringen, at Danmark vil åbne tre nye ambassader i Afrika: I Rwanda, Senegal og Tunesien. Globalnyt har spurgt udenrigsministeriet, hvornår de nye ambassader forventes åbnet, men endnu ikke fået svar.
I Rwanda åbnede Danmark allerede i 2022 et repræsentationskontor/projektkontor – og ydede i øvrigt landet bistand for næsten 100 millioner kroner i 2023. Danmark har hidtil ikke haft nogen repræsentation i Senegal og Tunesien. Og kun Tunesien har Danmark hidtil ydet bistand i nævneværdigt omfang. I 2023 blev det til ni millioner kroner.
Og to ambassader lukkes
Med Afrika-strategien blev det også bebudet, at de danske ambassader i Burkina Faso og Mali skal lukkes. Udenrigsministeriet har heller ikke svaret på Globalnyts spørgmsål, om hvornår dét sker.
Selvom ambassaderne lukker, indstilles den betydelige danske bistand til de to lande ikke. I 2023 modtog Burkina Faso dansk bistand for hele 291 millioner kroner, og det var i øvrigt også herfra, at den omfattende danske bistand til nabolandet Niger, 198 millioner kroner i 2023, blev forvaltet. Mali modtog 225 millioner kroner i 2023.
Genåbner Danmark sin ambassade i Syrien?
Hvornår forventes det besluttet, om Danmark skal genåbne sin ambassade i lyset af den seneste udvikling i Syrien? Det har Globalnyt også spurgt Udenrigsministeriet om uden at få svar. Men det må forventes afklaret i begyndelsen af 2025.
Unik Tanzania-evaluering
Udenrigsministeriet offentliggør løbende evalueringer af forskellige dele af det danske udviklingssamarbejde, men en af dem, der kommer i løbet af foråret, afventes med særlig spænding. Det drejer sig nemlig om en samlet evaluering af den danske bistand til dét land, der har modtaget den suverænt største andel af dansk bistand gennem årene, Tanzania, som Danmark over 60 år har sendt omkring 16 milliarder kroner til.
Evalueringen dækker hele perioden og blev besluttet iværksat efter, at S-regeringen i 2021 besluttede at lukke den danske ambassade i Tanzania i 2024. Men perspektivet blev et helt andet, da SVM-regeringen i anden halvdel af 2023 annullerede lukningen. Evalueringsholdet blev derfor bedt om også at komme med anbefalinger til den nye fase af samarbejdet.
Redegørelse og debat om udviklingssamarbejdet i 2024
Den udviklingspolitiske strategi “Fælles om verden” fra 2021 indførte en ny fast tradition i det danske udviklingssamarbejde, nemlig en årlig redegørelse for Danmarks udviklingssamarbejde fra den ansvarlige minister efterfulgt af en debat i Folketinget.
Den første redegørelse i 2022 blev af mange betegnet som en noget tynd kop te, men siden er der bygget på redegørelserne, så de nu har udviklet sig til nærmest at være en miniudgave af Danidas hedengangne årsberetning. Redegørelsen bliver den første med Lars Løkke Rasmussen som udviklingsminister, og den ventes klar i slutningen af april eller begyndelsen af maj.
Fortsætter presset på puljerne?
Der har de seneste år været stigende pres på flere af de puljer, udenrigsministeriet stiller til rådighed for udviklingssamarbejde, oplysning og engagement.
Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje (OpEn) måtte for eksempel i sidste års store ansøgningsrunde sige nej til 35 støtteværdige ansøgninger, fordi der kun var penge i puljen til 21 ansøgere. Næste ansøgningsrunder for OpEn ligger i april. Også Civilsamfund i Udvikling (CISU), Danske Handicaporganisationer, Dansk Ungdoms Fællesråd og Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) oplever et stigende pres på de puljer, de forvalter.
Forårets mange ansøgningsrunder vil vise, om presset fortsætter. Men først til august, hvor finanslovsforslaget for 2026 fremlægges, løftes sløret for, om regeringen er klar med flere penge til puljerne.
