”Det er rent tekniske forhold, der gør, at vi ikke er på de 0,7 procent i 2022.” Sådan lød det fra Socialdemokratiets udviklingsordfører Jesper Petersen til Altinget, efter at det i juli var kommet frem, at dansk udviklingsbistand i 2022 kun nåede 0,67 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI), så Danmark for første gang i 41 år røg ud af det, der i denne sammenhæng kaldes ”det gode selskab” eller ”0,7-procent-klubben”. Og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, beklagede miseren og sagde, at der var tale om ”en fejl, der ikke må ske igen.”
”Det er jo helt, helt ekstraordinært, at Danmarks bruttonationalindkomst lander 12 procent højere, end da vi udarbejdede finansloven, sådan som det skete i 2022,” sagde Dan Jørgensen ved et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg om sagen den 12. september, hvor han angav lavere udgifter end forventet til modtagelse af flygtninge som en anden hovedårsag til, at de 0,7 procent ikke blev nået.
Her kom meget af debatten til at handle om BNI-skøn og om den såkaldte reguleringsmekanisme, der netop skal sikre, at dansk udviklingsbistand ikke ryger under, men heller ikke over de 0,7 procent. Med andre ord ting, der umiddelbart lyder som ren budgetteknik.
For alt i verden ikke OVER 0,70 procent
Men en gennemgang af forløbet viser, at 2022-miseren i mindst lige så høj grad er resultatet af en række bevidste, politiske valg. Og der tegner sig et billede af, at den nuværende og forhenværende minister på området og deres regeringer bedre kan leve med det prestigetab, Danmark lider internationalt ved ikke at nå de 0,7 procent, end med indenrigspolitisk at stå på mål for, at dansk bistand i et enkelt år havner en promille eller to over 0,70 procent Og af et udenrigsministerium, der – aktivt inspireret af finansministeriet – har vænnet sig til, at det er sådan, det er. Det er også en historie om en minister og et ministerium, der ikke just overinformerer offentlighed eller folketing.
Det illustreres af en kort overflyvning over centrale begivenheder det seneste år.
31. august 2022 ►
Finanslovsforslag for 2023 med næsten 1,3 milliarder kroner i 2021-efterslæb
S-regeringens finanslovsforslag afsætter 0,70 procent af BNI i udviklingsbistand i 2023. Men oven i det kommer 1.275 millioner kroner, som Danmark i 2021 bevilgede for lidt for at nå 0,7 procent af BNI i tilsagn. Efterslæbet indhentes ved brug af reguleringsmekanismen (se forklaring nedenfor).
16. december 2022 ►
774 millioner kroner tages af 2022-bistanden til Ukraine-flygtninge
En af Dan Jørgensens første handlinger som ny minister bliver at fremlægge et aktstykke i Folketinget, der skærer 774,4 millioner kroner i den planlagte udviklingsbistand i indeværende år, der slutter 14 dage senere. Pengene skal bruges i Danmark til at modtage flygtninge fra Ukraine, og de tages blandt andet fra klima- og miljøbistanden.
23. marts 2023 ►
Nyt finanslovsforslag udskyder delvist 2021-efterreguleringen
Langt inde i 2023 kommer et nyt finanslovsforslag som følge af regeringsskiftet i december. Den nye SVM-regering ønsker at fordele indhentningen af 2021-efterslæbet over tre år. En mulighed, som reguleringsmekanismen giver, men som ikke har været brugt før. I 2023 skal der nu kun udlignes 1/3 af efterslæbet. Resten skydes til 2024 og 2025.
Samtidig opjusteres skønnet for 2023-BNI
Det er bemærkelsesværdigt, at skønnet for det danske BNI siden S-regeringens finanslovsforslag i august 2022 er hævet så meget, at dét alene får den forventede udviklingsbistand i 2023 til at stige med næsten 300 millioner kroner. Det er et forvarsel om, at noget er galt. Men ingen synes rigtigt at hæfte sig ved det.
12. april ►
OECD DAC offentliggør foreløbige tal for 2022-bistanden
De nye tal for den danske udviklingsbistand i 2022 viser, at Danmark ramte nøjagtigt 0,70 procent af BNI i bistand. Men tallene er foreløbige og skal senere vise sig ikke at holde.
17. april ►
Danmark skylder de fattige 3,5 milliarder kroner
De første forvarsler om et seriøst 2022-efterslæb dukker op. Beregninger foretaget af det skandinaviske tidsskrift Development Today, viser, at Danmark har et efterslæb i udviklingsbistanden for årene 2021 og 2022 på 3,5 milliarder kroner.
14. juli ►
Dansk farvel til Klub 0,7 procent
I en email til udviklingsordførerne fortæller – og beklager – Dan Jørgensen, at Danmarks udviklingsbistand i 2022 blot nåede 0,67 procent af BNI og dermed for første gang i 41 år ikke FN-målet på mindst 0,70 procent. Der mangler 850 millioner kroner (senere opjusteret til 901,3 millioner kroner), og det skyldes to ting: At det danske BNI udviklede sig i en markant mere gunstig retning end forudset, og at udgifterne til fordrevne fra Ukraine blev mindre end forventet. Nyheden kommer først frem flere uger senere i Altinget og Globalnyt. Ingen andre medier nævner det. Heller ikke Udenrigsministeriet deler nyheden med offentligheden.
31. august ►
Finanslovsforslag for 2024 bekræfter milliard-efterslæb for 2022
SVM-regeringen præsenterer sit finanslovsforslag, der afslører, at efterslæbet i tilsagn til udviklingsbistand i 2022 blev på over 2 milliarder kroner, helt nøjagtigt 2.134,6 millioner kroner. Oven i det skal lægges 1/3 af 2021-efterslæbet, 407,4 millioner kroner. I alt mere end 2½ milliard kroner.
12. september ►
Ministeren i samråd
Dan Jørgensen kaldes i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg, hvor han beklager 2022-efterslæbet og lover, at det vil blive indhentet. Han oplyser også, at efterslæbet i udbetalt bistand i 2022 er vokset fra de 850 millioner kroner, han oplyste i juli, til 901,3 millioner kroner. Han garanterer også, at efterslæbet vil blive udbetalt allerede i 2023, men ønsker ikke at svare på til hvad. Udviklingsordførere kommer med flere forslag til, hvordan en lignende situation kan undgås i fremtiden, men ingen af dem synes at få ministerens opbakning.
Meget påholdende ministre og regeringer
Forløbet tegner et billede af et system, der synes at være blevet lidt lullet i søvn af, at dansk udviklingsbistand de seneste mange årtier har ligget pænt over 0,70 procent af BNI, selv i de seneste mange år, hvor skiftende regeringer har haft som politisk mål, at bistanden skulle ligge netop på de 0,70 procent. Al opmærksomhed – godt hjulpet på vej af utvetydige politiske signaler – har været rettet imod ikke at ryge over 0,70 procent. Men når niveauet nu er nået derned, så skal der ikke store udsving til, før dansk bistand pludselig røg under 0,70 procent. Det er ikke kun teknik. Det er også politik.
Er de 100 ekstra klimamillioner ekstra
Dan Jørgensens og regeringens modvilje mod at rutte mere med offentlige midler til udviklingsbistand end allerhøjst nødvendigt, understreges af de 100 millioner kroner, den daværende S-regerings støttepartier i 2021 fik regeringen til at afsætte i ekstra klimabistand i forbindelse med vedtagelsen af 2022-finansloven. Den aftale blev Dan Jørgensen spurgt ind til på samrådet den 12. september. Når dansk bistand i 2022 ikke engang nåede 0,70 procent af BNI, så kunne de 100 millioner jo ikke være additionelle, lød kritikken. De bør derfor lægges oven i de godt 900 millioner kroner, Danmark skal bevilge ekstra i 2023, foreslog flere ordførere.
Men den bed Dan Jørgensen ikke på: ”De 100 millioner kroner ekstra er både bevilget og udbetalt – helt som aftalt. Og det ER ekstra midler ud over dem, der var i finanslovsforslaget for 2022,” sagde han. Igen en illustration af, at ministeren sidder hårdt på pengekassen. Også selv om det kunne gavne ham i hans job som minister for globalt klimasamarbejde at lade lige præcist de 100 millioner kroner rulle.
Fakta: Reguleringsmekanismen og de tre forskellige opgørelser
For at gennemskue de politiske beslutninger, er det nødvendigt at kende lidt til teknikken: De tre forskellige måder at opgøre udviklingsbistanden på og reguleringsmekanismen.
Tilsagnstallet
Det er udtryk for, hvor stor en del af BNI, der er afsat på finansloven til tilsagn om udviklingsbistand i det kommende finansår.
Regnskabstallet
Det afspejler, hvor meget der rent faktisk gives i nye tilsagn om udviklingsbistand. Hvis der er tilsagn fra tidligere år, der trækkes tilbage, modregnes de. Tallet opgøres løbende og endeligt ved regnskabsårets afslutning.
Udbetalingstallet
Det afspejler, hvad Danmark faktisk udbetaler i udviklingsbistand. Det er den opgørelse, som OECD DAC bruger og derfor det tal, som viser, hvorvidt Danmark kan regne sig blandt de lande, der lever op til FN’s anbefaling om at yde mindst 0,70 procent af BNI i udviklingsbistand. Tallet opgøres løbende og ved regnskabsårets afslutning. Den endelige og officielle opgørelse kommer først mod slutningen af det efterfølgende år.
Reguleringsmekanismen skal få alle 3 opgørelser til at havne på 0,70 procent
Siden 2017 har Danmark haft en såkaldt reguleringsmekanisme, ”med henblik på at sikre, at udviklingsbistanden på tilsagn udgør præcist 0,7 procent af BNI”. Når mekanismen taler om ”på tilsagn”, så er det regnskabstallet, vi skal have fat i. Selv om det ikke er det, Danmark bliver målt på i OECD DAC-sammenhæng, så er det politisk besluttet, at også regnskabstallet skal ligge på 0,70 procent. Det sker for at sikre, at Danmark de kommende år hverken ryger over eller under målet. Rammer regnskabstallet ikke 0,70 procent, skal udsving udlignes på de følgende års finanslovstilsagn.
Er det bare teknik?
Det hele lyder meget teknisk og svært gennemskueligt. Det er det også. Men, som flere udviklingsordførere nævnte på samrådet den 12. september, så er der ikke noget, der forhindrer en regering i at afsætte en smule ekstra i tilsagn på finansloven til udviklingsbistand, så der er en buffer, hvis nogle af de planlagte tilsagn alligevel ikke bevilges.
På torsdag den 12. oktober offentliggør Timbuktu Fonden sin årlige analyse af finanslovsforslaget. Analysen er skrevet af denne artikels forfatter og præsenteres ved et offentligt møde hos Folkekirkens Nødhjælp torsdag den 12. oktober kl. 16.20.
Tilmelding kan ske her: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/tilbage-i-det-gode-selskab-finanslovsforslaget-for-2024-og-dansk-udviklingsbistand-351569
