Valgstafet 2019
Hvad har partiernes udviklingsordførere tilfælles, og hvor er de politisk uenige? Op til folketingsvalget sender partiernes udviklings- og udenrigsordførere et spørgsmål videre til en kollega fra et andet parti.
02.06.2019: Venstre spørger Enhedslisten
28.05.2019: Socialdemokratiet spørger Venstre
26.05.2019: Nye Borgerlige spørger Socialdemokratiet
23.05.2019: De Radikale spørger Nye Borgerlige
21.05.2019: DF spørger De Radikale
16.5.2019: SF spørger Dansk Folkeparti
14.5.2019: Det Konservative Folkeparti spørger SF
12.5.2019: Alternativet spørge Det Konservative Folkeparti
9.5.2019: Liberal Alliance spørger Alternativet
7.5.2019: Enhedslisten spørger Liberal Alliance
“Hvordan kan Danmark bidrage til at sikre en mere fredelig verden, hvor folk ikke behøver tage på flugt?,” spørger Holger K. Nielsen.
Til det svarer DF’s Claus Kvist Hansens:
I al korthed mener jeg, at Danmark skal fortsætte i dét spor, som vi allerede er kommet så langt med. Vi skal satse bredt på fattigdomsbekæmpelse, sygdomsbekæmpelse, uddannelse og fokus på at understøtte kvinders grundlæggende rettigheder.
Men vi skal også målrette kræfter dér, hvor en særligt stabiliserende indsats har sigte på at forebygge konflikter. Vi skal desuden satse på civilsamfundene, som i et vist omfang nok er de første, der fornemmer, om konflikter er under udvikling, og herefter bør vi – i det omfang, det er realistisk – understøtte det ”uofficielle diplomati”, som måske kan bremse konflikten. Men en vigtig faktor, som gælder uanset hvilket specifikt formål, udviklingsbistanden gives til, er tydelig kommunikation til modtagerne.
Vi bør ikke stå med hatten i hånden eller være passive, når vi donerer udviklingsbistand, for selvom den rige del af verden har en selvstændig interesse i at løfte udviklingslandene, så gives udviklingsbistanden jo primært for at udvikle. Derfor skal vi være tydelige med vores signaler om, at vi gerne vil hjælpe, men at ansvaret for udviklingslandenes fremtid ligger hos landene selv – og ingen andre steder.
Befolkningsudviklingen skal under kontrol
Derfor må eksempelvis Afrika og Mellemøsten stedse mødes af forventninger om, at de selv må gøre en kolossal indsats for at bringe deres lande på fode. Og de må indse, at de er nødt til at få deres befolkningsudvikling under kontrol og endelig må de endegyldigt forstå, at løsningen på landenes udfordringer ikke ligger i emigration.
Ressourcestærke borgere må bruge krudtet i egne lande, og såfremt Europa skulle få brug for arbejdskraft, så vil det være op til Europa at definere hvilken arbejdskraft og hvor længe – men at porten ikke dermed er slået op til en permanent fremtid i Europa.
I næste udgave af Globalnyts valgstafet er det Claus Kvist Hansen tur til at stille et udviklingspolitisk spørgsmål til sin kollega Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre.