Han er rig, anti-establishment, anti-globalist og nu præsident i Brasilien. Højrefløjspolitikeren Jair Bolsonaro vandt det brasilianske præsidentvalg med 55,2 procent af stemmerne. Med ham som præsident får Brasiliens vælgere et opgør med politikerlede, men samtidigt et usikkert forhold til deres handelspartnere i resten af verden.
“Det er meget svært at vide, hvad vi kan forvente af Bolsonaro. Han er et kontroversielt valg med tæt på samme dagsorden som Donald Trump. Han slår sig op på en anti-globaliseringsdagsorden og en skepsis over for internationale aftaler. Det skaber usikkerhed for virksomheder, der planlægger at investere i Brasilien,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri (DI).
Sammenligningen med den amerikanske præsident har givet den nyvalgte brasilianske præsident tilnavnet ’Trump of the tropics’ – et øgenavn som præsident Jair Bolsonaro ikke synes dårligt om.
En udfordret økonomi
Bolsonaro træder ind i en svær post på et præsidentkontor omfattet af korruptionsskandaler, der fællede den tidligere præsident Lula da Silva med en fængselsdom, og har afholdt præsident. Men måske sværest er Brasiliens seje kamp ud af en omfattende recession.
“Brasilien blev i 00’erne kendt som et økonomisk mirakel. Det er en stor økonomi, og væksttallene var meget imponerende, men det endte brat, da landet ramte en hård recession i slutningen af 2014,” siger Peter Thagesen.
På trods af gradvis fremgang efter recessionen, der ramte et lavpunkt i 2015-2016, er Brasiliens økonomi stadigvæk udfordret af tumultariske politiske forhold, høj arbejdsløshed på 11,8 procent og overbebyrdede offentlige budgetter.
“Det er en opgave for den tiltrædende præsident at få vendt de tal, men det kan blive svært med en anti-globaliseringsdagsorden. Bolsonaro gik blandt andet til valg på strammere regler for immigration, men det er dog uklart, præcis hvordan han forholder sig til frihandel og økonomisk samarbejde generelt,” siger Peter Thagesen.
Frihandelsaftale i sidste etape
En af usikkerhederne efter valget er, hvordan Brasilien vil håndtere sine handelsrelationer med EU. Hidtil har Brasiliens løsning været høje toldsatser og strenge krav til udenlandske selskaber. Således er eksempelvis 85 procent af EU’s eksport til handelsblokken Mercosur (sammenslutning af Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay) toldbelagt.
Mulighederne for danske virksomheder afhænger derfor især af den forestående frihandelsaftale mellem Mercosur og EU, der – med flere pauser undervejs – er blevet forhandlet siden 2000, men ikke har kastet en endelig aftale af sig inden valget. Forhandlingerne om frihandelsaftalen med EU har det sidste år været i den afsluttende fase, men det er usikkert, om det lykkes parterne at lande en aftale i en overskuelig fremtid, påpeger Peter Thagesen.
“Brasilien har på det seneste været den fodslæbende part i Mercosur-blokken på grund af landets ønske om at beskytte bil- og landbrugssektoren. Og med Bolsonaro ved roret kan vi risikere, at Brasilien holder fast i at være en lukket økonomi,” siger han.
Men, hold fast i Brasilien
Man bør dog bestemt ikke afskrive det brasilianske marked.
“På trods af de usikre økonomiske og politiske forhold i Brasilien er det et eksportmarked, som danske virksomheder ikke kan se bort fra. Landets 210 millioner potentielle kunder gør markedet attraktivt – især inden for medicin og fødevarer,” siger Peter Thagesen.
