Ødelæggelsen af kulturværdier i væbnede konflikter har gennem de seneste år fået enorm opmærksomhed. Problemet blev for adresseret af FN's Sikkerhedsråd og FN's Generalforsamling, og selvfølgelig UNESCO; mediedækningen og aktiviteten på de sociale medier har været og er fortsat betydelig.
Krigende parter har altid ødelagt hinandens kulturværdier. Problematikken formes dog af historien. I dag har vi stærke internationale normer vedrørende kulturværdier. I visse tilfælde taler vi om ’Hele Verdens Kulturarv’.
Samtidig er væbnende konflikter typisk urbane, asymmetriske og drevet af spørgsmål om identitet. Det er også globale konflikter på grund af de globale medier, som må anskues som en reel geografisk materialitet. Denne cocktail trækker kulturværdier, det vil sige kulturelle identiteters materielle udtryk, ind i kampzonen.
Det handler ikke kun om ”gamle ruiner” i afsides egne af Mellemøsten. Det handler for eksempel også om at terrorister i deres valg af mål inkluderer overvejelser om kulturværdier: et julemarked i Berlin, et musikspillested i Paris og en national festdag i Nice. Stederne for disse angreb ville ikke umiddelbart være beskyttet af humanitær ret i tilfælde af væbnet konflikt.
Pointen er, at kultur og de steder og ting, som udgør kulturers materielle omdrejningspunkter, infrastruktur og referencer, i dag er blevet en slags ny og global frontlinje. Global fordi et angreb på kulturværdier i for eksempel Syrien omtales som et angreb på menneskeheden, og for nogen føles det sådan. Global fordi et angreb på et spillested i Paris kaster en skygge over spillesteder i København. Global fordi en person i New Zealand eller på Filippinerne kan føle sig ramt når IS ødelægger Palmyra.
Situation indeholder også militære udfordringer. Dette policy brief peger på, at de militære organisationer halter efter, når det kommer til at håndtere udfordringer med kulturværdier i væbnet konflikt.
