Da Kristian Weise var 11, flyttede han 2 1/2 år til Honduras med sin mor. Før han rejste, var han blevet fascineret af boksning, og da han vendte hjem til Danmark igen, begyndte Frederiksbergdrengen at gå til boksning i Københavns Nordvestkvarter.
Weise havde talent, kom på Team-Danmark med OL-udsigt, var ubesejret i sine første mange kampe, og flere af hans daværende kammerater blev professionelle boksere. På et tidspunkt trak studierne dog mere i ham end sporten, så han opgav.
Erfaringer
Hvad betyder det som voksen at have været en talentfuld bokser i sine formative år?
”Jeg lærte flere vigtige ting,” fortæller han til Globalnyt. ”For det første, at man ikke kun behøver at være én personlighed: Jeg var et nørdet barn som gik op i økonomi og udenrigspolitik; jeg var meget dominerende i skolen, talte meget – og var samtidig ret lille i højde og vægt, så jeg kunne let være blevet set som en lille nørd. Men fordi jeg også havde succes via min sport, fik jeg en bredere selvforståelse.”
”Derudover gav det disciplin. At dyrke sport på eliteniveau betød at jeg lærte at forholde mig direkte til, hvad der kræves, for at man kan opnå gode resultater.”
Træningen i Bokseklubben Kelly i Grøndalscenteret gav også et vigtigt socialt indblik – og diplomatisk sans: ”Det var jo sammen med de lokale drenge fra Nordvest; der var mange med indvandrerbaggrund, og uddannelsesmæssigt kom de fra en anden baggrund. Jeg kan huske engang, jeg var omkring 15, da en i klubben sagde: ’Nå, det er vist ikke studenterhuen, der trykker dig!’ – og jeg tænkte: ’Jo! Men det behøver jeg ikke at fremhæve her’.”
Skolet af Nyrup
Disciplinen kom Weise til nytte, da han begyndte på arbejdsmarkedet som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens politiske rådgiver i Europaparlamentet samme dag, som han afleverede sit universitetsspeciale.
”Det betød, at jeg på mit allerførste job skulle leve op til hans forventninger – og de var ret store – og havde et arbejdspres, der fra begyndelsen var langt højere, end det burde være; 60-70 timer om ugen.”
Som leder går Weise fra tænketanken Cevea med få medarbejdere til at skulle stå i spidsen for Oxfam Ibis med 55 ansatte og et årsbudget på 250 millioner kroner. Det sker på et tidspunkt, hvor der er fokus på netop arbejdsbyrde og stress i danske ngo’er.
Weise ser to aspekter i problemet: ”Der er jo et skisma mellem at passe på sig selv og samtidig være meget motiveret og dedikeret i forhold til sit arbejde, hvad der netop kendetegner mange i ngo-verdenen.”
”Samtidig har mange ngo’er ikke nogen stærk ledelseskultur. Der er ikke blevet investeret i ledelse, og der er nok også tendenser til, at folk er lidt ledelsesresistente. Særligt de fagligt stærkere medarbejdere mener ofte, at de selv kan prioritere. Det er en cocktail til stress. Det medfører, at nogle medarbejdere, der virkelig gerne vil det, de gør, og som samtidig selv vil sætte grænserne for deres arbejde, ikke har en ledelse, der prioriterer og ser, hvornår en medarbejder spænder sig selv for hårdt for – eller bare har brug for en snak med en leder om hvad, der skal prioriteres.”
”Jeg skal derfor ind og se, hvordan arbejdskulturen er i Oxfam Ibis, hvor der eventuelt kan være udfordringer, og hvor vi skal investere mere i den medarbejderskare, vi har. Det er selvfølgelig ikke er mig, der skal rende rundt og tale med alle – min rolle er mere overordnet at sikre, at fokus er de rigtige steder og at man har de rigtige redskaber.”
Fokus på Danmark
Hvordan er din ledelsesstil?
”Jeg er meget opmærksom på, at organisationen skal have en retning, medarbejderne bliver motiveret af – og man kun er motiveret, når man føler, at man bliver taget alvorlig i det arbejde, man laver. Men når det er sagt, vil jeg gerne bidrage med mere opmærksomhed om, at nogle gange skal der træffes hurtige beslutninger og prioriteringer og arbejdes efter dem, også selv om man måske er uenig i nogle af delelementerne.”
Hvad bliver din vigtigste opgave?
”Det bliver at sikre en større forankring i Danmark; at vi kommer mere i medierne og at flere danskere kender os og bakker op. En del bliver også at styrke vores politiske arbejde og vores politiske relationer, og der er det forhåbentlig en fordel, at jeg nok har et netværk, som ser anderledes ud end mange andres i udviklingsverdenen.”
Kristian Weise er 39 år, bor på Vesterbro og har en kæreste, der arbejder i Udenrigsministeriet.
