Brasiliens geografiske centrum blev fastlagt på en farefuld ekspedition i 1958. 50 år senere gentager tre af ekspeditionens oprindelige medlemmer rejsen og møder et forandret Brasilien.
Af Hans Hesseldahl, U-landsnyt.dk
Det er ikke for meget sagt, at de hotteste buzzwords i brasiliansk film for tiden er ”indianer” og ”Amazonas”. Alene de sidste par måneder har budt på film som Hotxuá, Paralelo 10, Xingu og Vale dos Esquecidos.
De har alle Brasiliens oprindelige folk som tema og ikke mindst de problematikker, der knytter sig til ødelæggelsen af Amazonas og den stigende kontakt til det moderne samfund.
Politisk motiveret ekspedition
Sidste skud på stammen er dokumentarfilmen Coração do Brasil af instruktøren Daniel Santiago. Afsættet for filmen er en ekspedition i 1958, ledet af de berømte brødre Villas Bôas som filmen også er dedikeret til, hvis formål det var at plante et flag i Brasiliens geografiske centrum.
Projektet var i høj grad politisk motiveret, da præsident Juscelino Kubitschek (1956-61) drømte om at skabe en ny nation ved at tage kultur og civilisation med ind i Brasiliens hjerte.
Af samme grund startede han i 1956 byggeriet af landets nye futuristiske hovedstad, Brasília, på en gudsforladt ørkenlignende slette i landets midte.
Deprimerede retur til Brasiliens hjerte
Et halvt århundrede senere gentager tre af ekspeditionens medlemmer turen:
Sérgio Vahia, en brasiliansk opdagelsesrejsende, dokumentaristen Adrian Cowell fra England og høvdingen Cacique Raoni, der er blevet et kendt ansigt i brasilianske (og internationale) medier for sin indædte kamp for de oprindelige folks rettigheder – bl.a. med støtte fra rockstjernen Sting (se http://www.rainforestfund.org).
På vejen op af floden mod deres destination besøger de landsbyerne, hvor de også var i 1958, og som dengang tilhørte en isoleret verden fjernt fra alt. Enkelte personer kan da også huske dem, men det er mere bemærkelsesværdigt, at størstedelen af indianerne fortæller, at mødet med præsident Kubitscheks civilisation langtfra har været en velsignelse.
Tværtimod beretter de samstemmende, at tingene har forandret sig til det værre; at der er store problemer med ulovlig skovhugst og invasion af deres territorier, at fiskene forsvinder fra floden og dyrene fra skoven, der bliver smadret af landbrug og vandkraftværker.
Heldigvis lader det også til, at mange af Amazonas oprindelige folk er blevet bevidste om deres rettigheder, og selv over for ekspeditionens medlemmer er de skeptiske.
Coração do Brasil er absolut en vedkommende film, der inviterer til refleksion. Og den starter især stærkt med en indføring i de politiske motiver for den første ekspedition med brødrene Villas Bôas i spidsen.
Desværre følges der ikke helt op på den aktuelle politiske udvikling inden for områderne miljø og oprindelige folk i Brasilien under den nye ekspedition. Det er en skam, for området er inde i en rivende udvikling.
Filmen bliver vist på den internationale filmfestival i Belo Horizonte denne måned. Om den kommer til de danske biografer er uvist.
