En af FN-systemets absolutte topskikkelser, Sergio Vieira de Mello, fandt døden tirsdag under murbrokkerne af FNs bomberamte hovedkvarter i Bagdad.
Den 55-årige brasilianer var både FNs særlige udsending i Irak, og dermed FN-øverste i det krigshærgede land, og FNs Højkommissær for Menneskerettigheder, en post han overtog for knapt et år siden.
De Mello anså sidstnævnte post som så vigtig, at han kun påtog sig opgaven i Irak på en 4 måneders kontrakt. Og han gjorde fra ankomsten i juni i Bagdad genoprettelse af fulde menneskerettigheder til et hovedelement for sin mission i Irak.
Han kunne se tilbage på en over 30 år lang og bemærkelsesværdig FN-karriere, der bragte ham til Øst Timor som leder af FNs overgangsstyre, før den lille stat blev uafhæng fra Indonesien, og til posten som særlig FN-udsending i eks-jugoslaviske Kosovo. Han havde omfattende erfaring både fra FNs hovedkvarter og arbejdet ude i felten med humanitære og fredsbevarende operationer så vidt forskellige steder som Bangladesh, Sudan, Cypern, Mozambique, Peru og Libanon.
De Mello var i mange tilfælde en betroet udsending og troubleshooter for FNs generalsekretær, Kofi Annan, der kaldte hans død et “bittert slag for De forenede Nationer og mig personligt”. – Han var en fremragende tjener for menneskeheden, fast besluttet på at lindre sine medmenneskers nød og bistå dem med at løse konflikter og genopbygge krigshærgede samfund, lød det.
Annan lagde til, at de Mello “gjorde indtryk på alle med sin charme, energi og evne til at få tingene fra hånden – aldrig med magt, men med diplomati og overtalelse”.
Herhjemme skrev direktør Morten Kjærum, Institut for Menneskerettigheder, bl.a. i sine mindeord, at “vi kendte ham som yderst professionel og meget kyndig, og han havde et særligt talent for at skabe dialog og frodig grobund for udvikling af demokrati.”
– FNs store tab er et stort tab for os alle – for den demokratiske proces, såvel som for det globale arbejde for menneskerettigheder, skrev Morten Kjærum.
Netop skabelsen af en særlig FN-post som Højkomissær for Menneskerettigheder var i mange år en dansk mærkesag. Vi fremførte allerede ønsket herom i FN i begyndelsen af 1970erne, og arbejdede siden meget aktivt for at få en sådan institution. Til sidst lykkedes det.
Også Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT, der har base i København, udtrykte stor “bevægelse og sorg” over Sergio de Mellos voldsomme død. IRCT kaldte ham en “fremragende repræsentant for det internationale samfund og en dedikeret leder, som arbejdede for at forbedre folks levevilkår gennem udvikling, demokratisering og gennemførelsen af FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder og FNs Konvention mod Tortur”.
Samtidig blev de Mello betegnet som en nær samarbejdspartner for IRCT og hyldet for sit “ihærdige virke for og dybe engagement i arbejdet for rehabilitering af torturofre og forebyggelse af tortur.”
IRCT er en uafhængig, international sundhedsfaglig organisation, der arbejder for og støtter rehabilitering af torturofre og forebyggelse af tortur i samvirke med ca. 200 rehabiliteringscentre for torturofre verden over, bl.a. i Danmark, oplyser mediekoordinator Poul Struve Nielsen.
