Marie Louise Taarnskov er dokumentarist og har produceret tv-serier i en række internationale sammenhænge – bl.a. i Moldova, Kenya, Sydkorea og Ukraine. Hun er engageret i menneskerettigheder og sidder i bestyrelsen for WIFT Danmark, som arbejder for bredere repræsentation i film- og tv-branchen.
Writing Hawa
Vi er helt inde i privatsfæren i denne rørende og stærke dokumentar, hvor to filmskabere følger deres mor Hawa i hendes beslutning om at lære at læse og skrive – med det mål at starte sin egen virksomhed i Kabul. Det er bevægende at se hendes børnebørn hjælpe med stavning på et lille whiteboard i stuen, og endnu mere inspirerende at følge hendes ukuelige vilje. Hun er en kvinde, der nægter at lade sin alder begrænse sig, og som insisterer på at blive ved med at lære – selv i en virkelighed i faretruende forandring.
Samtidig med Hawas personlige rejse ser vi familien følge med i nyhedsbilledet, hvor USA begynder sine første forhandlinger med Taliban og frem mod den dag, hvor bevægelsen overtager magten i Afghanistan i august 2021 – og som seer sidder man med en knude i maven, velvidende hvilke omvæltninger der er på vej.
Filmens store styrke er dens nærhed og den adgang, man får til familiens hverdag. Kameraet er tæt på, blikket er kærligt, og virkeligheden er barsk. Også da Taliban overtager magten, mærker vi konsekvenserne i realtid, da instruktøren får fem minutter til at overveje, om hun skal blive eller flygte. Det er et værdifuldt indblik i, hvordan historiske beslutninger – som USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan – opleves på individniveau.
Knap fire år efter Talibans magtovertagelse står filmen som en vigtig påmindelse om de mennesker, der er blevet efterladt, og de kvinders liv, der er blevet indskrænket. Og om betydningen af at lytte til afghanske stemmer – især i en tid, hvor kvinders rettigheder i landet systematisk undertrykkes, og verden risikerer at glemme dem.
Marie Louise Taarnskov har set intet mindre end 21 film på året dokumentarfilmfestival CPH:DOX i København. To andre film, Sudan, Remember Us og How to Build a Library – også med kvindelige instruktører – har gjort stort indtryk på hende. De kan dog desværre endnu ikke ses online.
Sudan, Remember Us
I Sudan, Remember Us skildrer instruktøren Hind Meddeb et Sudan i opbrud, hvor unge revolutionære kæmper for deres drømme om frihed efter diktaturets fald.
Foto: CPH:DOX
En fransk-tunesisk filmskaber lander i Sudan umiddelbart efter præsident Omar al-Bashirs fald i 2019. Her får hun mulighed for at dokumentere den folkebevægelse, der – fyldt med sprudlende optimisme – går på gaden for at kræve en ny regering, som vil arbejde for borgernes rettigheder.
Filmen er et opløftende portræt af den energi og kreativitet, der slippes løs under en protestbevægelse, og viser, hvordan en sudanesisk poesitradition fungerer som rygrad i oprøret.
Optimismen bliver dog i den grad punkteret og det er hjerteskærende at se den motiverede ungdom, der drømmer om frihed og feminisme, blive brutalt slået tilbage af et militærdiktatur – velvidende, at landet siden er blevet kastet ud i en altødelæggende krig med uoverskuelige konsekvenser, som det internationale samfund i vid udstrækning har ignoreret.
How to Build a Library
Maia Lekow og Christopher Kings How to Build a Library følger to visionære kvinder i Nairobi, der vil forvandle en faldefærdig, kolonial bygning til et levende bibliotek for byens unge.
Foto: CPH:DOX
To kenyanske ildsjæle sætter sig for at afkolonisere en række biblioteker i Nairobi og gøre dem til levende, lokale mødesteder i stedet for støvede arkiver for koloniale ideologier.
Filmen er instrueret af et par, der selv bor i Nairobi, og min umiddelbare oplevelse var et positivt fravær af eksotisering. Det er et skarpt portræt, præget af humor og et blik ind i bureaukratiske absurditeter.
De to hovedpersoner er både underholdende og strategiske i deres charmeoffensiv over for donorer og samarbejdspartnere – og arrangerer blandt andet et årligt fundraising-event, der ved filmens slutning har udviklet sig til et regulært mini-Met Gala.
Det er dog langt fra en mission uden forhindringer. Særligt akavet bliver det, da de skal byde velkommen til det britiske regentpar på et af bibliotekerne. For hvis missionen er at afkolonisere, kan man så tage imod stjernestøv fra selve symbolet på koloniherredømmet?
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Er der en bog, en udstilling eller en film, du gerne vil anmelde eller anbefale til Globalnyts læsere? Så send en mail til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk
