DUF frikendt af Rigsrevisionen – og dog..

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter anklager om fede middage, dyre drinks og taxature fastslår Rigsrevisionen nu, at Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) overordnet har fint styr på sin økonomi, skriver DR online onsdag.

“Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning”, står der i Rigsrevisionens rapport.

DUF’s tidligere generalsekretær Kim Mørch Jacobsen forlod i februar sin stilling, og beskyldte bl.a. DUF for nepotisme og frås. Men Rigsrevisionen fastslår nu, at DUF bruger sine penge korrekt. På enkelte områder kan DUF dog stramme op, hedder det. F.eks. har man ikke overholdt skattereglerne i 7 tilfælde i forbindelse med gaver til medarbejdere.

DUF vil følge alle anbefalinger fra Rigsrevisionen og glæder sig over den endelige konklusion.

Rigsrevisionens gennemgang omhandlede udelukkende DUF’s egne udgifter i 2008 og har ikke omfattet andre dele af DUF’s regnskab eller administration af tipsmidler i øvrigt.

Kim Mørch Jacobsen mener ikke, at DUF er frikendt: – For det første har formandsskabet allerede tilbagebetalt ca. 20.000 kr for overforbrug til bl.a. safari i Afrika og repræsentation i København. For det andet rummer selve Rigsrevisionens rapport betydelig kritik af den måde, pengene forvaltes på. For det tredje har Rigsrevisionen kun undersøgt et hjørne af DUF. I et enkelt år, siger Kim Mørch Jacobsen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra DUF, at den store paraplyorganisation i juni 2009 indførte en ny politik for repræsentationsudgifter, hvor loftet for fortæring er 100 kr. pr. person i de fleste tilfælde og 500 kr. pr. person i særlige tilfælde. Det finder Rigsrevisionen passende, hedder det.

Tilføjelse u-landsnyt.dk: Det har ikke været muligt at finde selve rapporten på DUFs eller Rigsrevisionens hjemmeside.