DUF støtter interaktivt teater for unge om Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Interaktivt teater skal nu engagere danske unge i Afrikas fremtid med støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUFs) såkaldte U-landskasse

“Vi synes, det er for dårligt, at så mange unge ikke ved særligt meget om globale spørgsmål. Rigtig mange har nok i sig selv og deres egen lille verden.”

Sådan skrev SilkeborgUngdomsBevægelse (SUB) i deres ansøgning til U-landskassen. De ønsker at ruske op i ungdommen i Silkeborg og omegn med et et interaktivt teaterstykke, der skal engagere tilskuerne i debatten om Afrika og kontinentets problemer og muligheder.

På sit seneste møde besluttede Globalt udvalg i DUF at bevillige 18.000 kr. til stykket, som opføres i november, skriver oplysningskonsulent Suzette Frovin i en rundsendelse.

Samtidig bevilgede udvalget 20.000 kr. til Oplysningscenter om Den 3. verden (O3V) i Århus, som vil sætte fokus på globale spørgsmål i skolefritidsordninger i den jyske hovedstad.

Der bliver lagt vægt på, at børnene får mulighed for at møde folk fra u-lande, som nu bor i Danmark, ligesom børnene skal arbejde kreativt med Børnekonventionen, der har 15 års fødselsdagen den 20. november.

Næste ansøgningsfrist til U-landskassen er mandag den 25. oktober.