Dyster energi-rapport: Om få år risikerer klimaet at løbe løbsk

Forfatter billede

Om få år er det for sent. Så kan stigningen i klodens middeltemperatur ikke længere begrænses til to grader, og vi må imødese temperaturstigninger på mellem 3,5 og 6 grader i dette århundrede.

Sker det, er der god grund til at antage, at klimaet løber løbsk.

Det er budskabet, fra dr. Fatih Birol, cheføkonom i Det Internationale Energiagentur (IEA), som tirsdag præsenterede sin dystre årsrapport “World Energy Outlook 2011” i København.

– I 2017 vil døren blive lukket – og lukket for evigt, vurderer Fatih Birol. Baggrunden er stigende udslip af CO2 i atmosfæren, ikke mindst fra øget afbrænding af kul og olie.

Et sammendrag på engelsk af hele rapporten kan læses på
http://www.iea.org/weo/docs/weo2011/executive_summary.pdf