Danmarks internationale bestseller-forfatter, Peter Høeg, som flere gange har udvist engagement for verdens fattige nationer, ser dystert på fremtiden for Vesten.
I et interview med Berlingske Tidende, som bringes på søndag, og berlingske.dk har smagsprøver fra fredag, siger Høeg, at “vi lever et illusorisk liv i Vesten. Vi tror, vi er et slags herrefolk. Men verden kommer til at se meget, meget anderledes ud”.
“Vi kommer til at blive udkonkurreret af Østen i løbet af meget kort tid. De er ikke alene produktive. De kan også lave design. Så den her forestilling om, at vi er et smørhul…… er en illusion”.
Du får det til at lyde som om, at Dommedag er nær…?
“Jeg tror, at en recession, en tilbagegang, kommer til at nå Vesten i min levetid, og det har jeg ikke ment før. Det går meget hurtigere, end man er klar over. Men der er også håb”.
“Selv om den københavnske klimakonference sidste år på mange måder mislykke-des, bevægede det mig faktisk meget at se det her fantastiske billede af alverdens mennesker, der talte sammen om det samme for første gang…. Vi er ikke fortabte, men det haster”.
Peter Høeg står netop foran at udgive sin første bog i 4 år. Den hedder “Elefantpassernes børn”.
Man kan læse hele det åbenhjertige interview med den bogaktuelle 53-årige forfatter i Berlingske Tidende Søndag (05.09.10).
LOLWE-FONDEN
Tilføjelse u-landsnyt:
Peter Høeg har rejst vidt og bredt, også i Afrika, og det var her, han mødte sin afrikanske kone, Akinyi (som han nu er skilt fra) og har 2 voksne børn med.
Det var på det store kontinent han hentede inspiration til sin tanke om at ophjælpe nogle af verdens fattige.
Det skete, da han i 1996 i forbindelse med udgivelsen af den civilisationskritiske bog, “Kvinden og aben”, bekendtgjorde, at alle forfatterindtægter skulle gå til den nyoprettede Lolwe-fond, der støtter kvinder og børn på udviklingskontinenterne.
Høegs og Akinyis 3. Verdens-fond har siden hjulpet projekter for kvinder fra Tanzania til Tibet. Midlerne skulle også være der. Høeg har solgt over 20 millioner bøger og tjent betydelige beløb.
Når et beløb på 10 mio. kr. er brugt, vil fonden lukke. Formodningen var, at det ville ske i 2004, men i 2006 var der fremdeles midler i fonden, så uddelingerne kunne fortsætte.
Det har heller ikke altid været nemt at omsætte de gode intentioner i en ofte barsk u-landsvirkelighed, således måtte en mindre dansk NGO returnere 47.000 kr. til fonden, da pengene ikke var brugt til et mølleriprojekt i Tanzania.
Som det hed i den afsluttende rapport for 10 år siden:
* Generelt har projektgennemførelsen været positiv. Enkelte NGO ledere har vist stor interesse for projektet og derved også trukket en stor del af arbejdet.
* Fra at føre regnskab efter forgodtbefindende og til det nuværende udviklede regnskabssystem som er accepteret ude ved hver enkelt mølle er meget positivt. Det samme gør sig gældende med hensyn til daglig servicering og vedligeholdelse af hver enkelt majsmølle.
* Der har været en stor interessen for undervisningen hos de involverede personer ude i hver af de 11 møllevirksomheder. Og med de få aktive NGO ledere er det lykkedes at gennemføre projektet efter planen.
* Målet med projektet er langt fra nået og dette skyldtes til dels at nogle af de ansvarlige ledere ikke har prioriteret opfølgningsarbejdet i sine grupper tilstrækkeligt. Som (konsulent) Fedde Renkema skriver i sin rapport, er der tvivl om det overhovedet er vigtigt for NGOerne at få styr på regnskaberne, da det så vil gøre det svært at fiske penge ud af projekterne.
(slut)
Lolwe-fonden er ret hemmelighedsfuld og svær at komme i kontakt med – ligesom forfatteren selv. Men alene navnet er poetisk. Nam Lolwe er luoernes navn for Victoria-søen, ved hvis østlige bredder denne etniske gruppe residerer – og hvorfra nogle af Kenyas største politikere er rundet, bl.a. den myrdede udenrigsminister Robert Ouko.
Nam Lolwe betyder sådan noget som “uendelig, udødelig vandmasse”.
