Den danske militære strategi i Irak for det kommende halve år minder om manden, der gik baglæns væk fra et slagsmål, for at det skulle se ud, som om han stadig var deltager i det, skriver Ekstra Bladet indledningsvis på lederplads onsdag. Bladet fortsætter:
Statsministrene Anders Fogh og Tony Blair virkede således noget mudrede i mælet, da de efter deres møde i går i København udtalte sig om de 8.000 britiske og 430 danske soldaters fremtid i det plagede ørkenlands sydlige del.
Begge forudser “en justering” af troppernes rolle i takt med, at irakiske styrker uddannes til selv at stå for sikkerheden i de 4 sydlige provinser, hvoraf de allerede har overtaget kontrollen med 2.
Danskerne, som er under britisk kommando, er i færd med at flytte fra Camp Danevang til en britisk lejr nær lufthavnen ved Basra, som netop er en provins, der efter planen skal overdrages irakerne i første halvdel af 2007.
De 2 regeringers egne medlemmer bidrager imidlertid til forvirring om strategien – muligvis af lutter snedighed.
Den britiske forsvarsminister Des Brown udtalte således mandag, at tusinder af britiske tropper trækkes hjem i 2007. Udenrigsminister Per Stig Møller beskriver den fremtidige danske indsats som en “tilkaldevagt”. Danskerne skal sidde på kasernen og kun ulejliges, hvis det går galt for de irakiske sikkerhedsstyrker.
De 2 statsministre lyder betydeligt mere krigeriske, når de taler om nødvendigheden af, at deres tropper deltager i stabiliserende operationer i Irak en rum tid endnu.
De er enige om, at det også gælder i Afghanistan, hvor 5.600 briter og 400 danskere er sat ind i de farligste af de områder, som 32.000 NATO-styrker forsøger at stabilisere.
De varierende meldinger fra diverse medlemmer af de 2 regeringer skyldes muligvis, at de ikke vil give terrorister mål at styre efter.
Men de medvirker stærkt til at forvirre begreberne i de 2 stadig mere utilfredse folk, som leverer kanonføde til tvivlsomme formål i de fjerne lande, slutter lederartiklen.
Lederen stod i Ekstra Bladet onsdag den 29. november 2006
