Lars Zbinden Hansen skriver fra Lomé
Onsdag morgen speedede cykelryttere fra 14 af de 15 vestafrikanske lande i ECOWAS-samarbejdet af sted fra Nigerias Nationalstadion i Lagos og vestpå langs Guinea-bugtens kyst.
Det er ”ECOWAS International Cycling Tour”, der løb af stablen for anden gang nogensinde, og når de 250 deltagere sprinter ind i Abidjan, Elfenbenskystens økonomiske hovedby, på søndag, har de lagt 4 etaper og 450 kilometer bag sig.
Første ECOWAS-cykelløb fandt sted for 3 år siden, og ideen til løbet blev fostret helt til tops i det 15 lande store vestafrikanske økononomiske fællesskab, nemlig blandt statscheferne selv.
Løbet skal bidrage til at fremme den regionale integration og personers fri bevægelighed og inden 2020 at forandre organisationen fra et ”ECOWAS for stater til et ECOWAS for folk”.
Det er smukke ord, og de blev ekkoet torsdag på talerstolen i Transcorp Hilton-hotellet i Nigerias hovedstad, Abuja, hvor fællesskabets præsident, Nigerias Goodluck Jonathan, åbnede to dages topmøde.
Ord som ”enhed”, ”sammenhæng” og ”regional integration” lød ud i forsamlingen, inden Jonathan takkede af som præsident for fællesskabet. Han overtog i februar 2010 embedet efter sin forgænger som nigeriansk præsident, Umaru Musa Yar’Adua, der døde i samme måned.
Dørene i konferencesalen blev lukket efter velkomsttalerne, og fredag gik man så i gang med de mange store og presserende emner på dagsordenen og nåede ret hurtigt til enighed om, at Elfenbenskystens præsident Alassane Ouattara, er fællesskabets nye præsident.
Han kan ifølge ECOWAS’ vedtægter bestride embedet i et år med mulighed for forlængelse i yderligere eet.
Ikke en ny fiasko
Valget af Ouattara var forudset og ventet. Derimod frygtes det stadig, at fiaskoen fra det nyligt afholdte topmøde i den Afrikanske Union (AU) i Addis Ababa gentager sig i Abuja.
I Etiopiens hovedstad kunne de 54 lande i AU for små tre uger siden godt nok blive enige om at vælge Benins præsident, Boni Yayi, som formand for unionen, men selv efter adskillige stemmerunder lykkedes det ikke afgøre, hvem der skal have posten som formand for AUs kommission:
Enten den siddende formand, gaboneseren Jean Ping eller Sydafrikas indenrigsminister og tidligere hustru til præsidenten, Nkosazana Dlamini-Zuma. Valget blev udsat til ”senere”.
I ECOWAS skal man fredag finde en afløser for organisationens kommissionsformand, ghaneseren James Victor Gbeho, der har siddet ”midlertidigt” siden 2010, fordi man ikke har kunnet blive enige om enten Benins eller Burkina Fasos kandidat til posten.
Benin argumenterer for, at landet aldrig har haft posten og vil i øvrigt have en alfabetisk rotationsordning. Andre lande mener, at posten hver gang skal ske ved nyvalg, som efter vedtægterne skal finde sted hvert fjerde år.
Seneste forsøg på at vælge en efterfølger til Gbeho var i oktober i fjor, hvor forhandlingerne igen gik i hårdknude.
Der er således god grund til for delegaterne at erindre sig Jonathans ord i sin åbningstale: ”Vi bliver nødt til at demonstrere sammenhængskraft og tale med een stemme som een region”.
Våben og sult
Topmødet finder sted på baggrund af tårnhøje og stigende problemer i regionen.
Flere delegater har vægtet spredningen af våben fra lagre i Libyen efter Muammar Gaddafis fald ned over Sahel og Vestafrika som et af de vigtigste. Eller som Jonathan sagde: ”den største udfordring i kampen mod terrorisme, der i stigende grad truer fred og sikkerhed i vores sub-region”.
Den truende hungerkatastrofe for 12 millioner mennesker i Vestafrikas tørkeramte Sahel-bælte er også et påtrængende emne på mødet, og allerede dagen før mødets start, onsdag, bevilgede en særlig kommission under ECOWAS 3 millioner dollars til de nødlidende i Sahel.
EU gav i sidste uge 123,5 millioner euro som humanitær hjælp, der skal lægges oven i de 150 millioner, som i forvejen gives i udviklingsbistand. Det anslås imidlertid, at der er brug for op imod 700 mio. euro for at imødegå den truende katastrofe.
Fødevareusikkerheden i regionen forværres af de store flygtningestrømme i kølvandet på tuareg-oprøret i det nordlige Mali.
FN’s Flygtningehøjkommisariat (UNHCR) anslår nu, at omkring 44.000 er flygtet over grænserne til Mauretanien, Niger og Burkina Faso, mens op imod 30.000 lever som fordrevne i Mali efter intense kampe de seneste dage kampe mellem Malis regeringshær og ”Den Nationale Bevægelse for Azawads Befrielse” (MNLA).
Bevægelsen kæmper for et selvstændigt land for tuaregerne i den nordlige del af Mali. Kampene startede den 17. januar, da MNLA angreb byer i det nordlige Mali.
Alle 15 vestafrikanske statschefer deltager i topmødet på nær præsident Amadou Toumani Touré fra Mali. Han har hænderne fyldt med tuareg-opstanden og har i stedet sendt sin udenrigsminister til Abuja.
Terrorangreb tæt på topmødet
Højt-prioriterede emner på topmødet er også smugling af narkotika og mennesker op i gennem Vestafrika, ligesom pirateri af skibe i Guinea-bugten er på dagsordenen. Der har ifølge den Internationale Maritime Organisation været et stigende antal angreb på skibe den sidste tid, og det seneste fandt sted mandag.
Statslederne fik allerede før topmødets start en stærk påmindelse om, at den regionale og lokale terror er et alvorligt problem, der kræver modforanstaltninger.
Onsdag stormede 20 svært bevæbnede mænd på motorcykler et fængsel 160 kilometer syd for Abuja.
De bombesprængte en port, skød omkring sig i fængslet, dræbte en fængselsvagt og fik i løbet af en halv time frigivet 119 fanger. Den frygtede islamiske terrorgruppe, Boko Haram, har taget ansvaret for angrebet og oplyser, at syv af dens medlemmer var blandt de frigivne.
Terrortruslen
Boko Haram kæmper for at destabilisere den nigerianske stat og i stedet indføre sharia-lov i den nordlige muslimske del af landet. Gruppen har optrappet sine angreb i løbet af 2011, hvor den bl.a. i august bombesprængte FNs hovedkvarter og i juni angreb den centrale politistation i samme by.
Den 20. januar i år udløste gruppen 25 bomber på stort set samme tid flere steder i millionbyen Kano i nord og dræbte 186, og Juledag i fjor blev en kirke i en forstad til Abuja angrebet. 44 omkom.
Samtidig rumler der hele tiden en trussel fra terrorgruppen Al Qaeda i Islamisk Maghreb (AQIM), der opererer i grænseområdet mellem Mali og Algeriet, og som p.t. holder ni vesterlændinge som gidsler.
Der er nok at tage stilling til for landene i ECOWAS.
FAKTA:
De 15 lande i ECOWAS er Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea Bissau, Kap Verde, Liberia, Mali, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone og Togo.
Fællesskabet arbejder ifølge Lagos-Traktaten fra stiftelsen i 1975 for at ”fremme økonomisk integration” i regionen.
—————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
