Paris-aftalen blev vedtaget for fem år siden i den franske hovedstad. Her blev verdens nationer enige om at holde temperaturstigningen et godt stykke under to grader og stræbe efter, at den ikke skal stige mere end halvanden grad.
Målsætningen skal indfries ved, at landene sender frivillige bidrag til FN. De klimaplaner, som landene indtil videre har sendt til FN-sekretariatet, vil imidlertid føre til en global opvarmning på over 3 grader i år 2100.
Det fremgår af den nyeste opgørelse fra FN’s Miljøprogram (UNEP). Det er ikke helt nyt, da den forrige version af UNEP’s årlige Emission Gap-rapport viste samme bilede, men der er et krav i Paris-aftalen om, at landen skal sende opdaterede klimaplaner til FN inden årets udløb.
Det har ikke fået FN’s klimasekretariat på overarbejde, da kun ganske få nationer har overholdt fristen. Og altså ikke har løftet bidragene med noget, der har den store betydning for den globale hedetur.
Læs også: Kun 12 lande har sendt opdaterede klimaplaner til FN
Ingen af de helt store udledere er således formelt kommet med mere ambitiøse mål til FN, lyder det i rapporten.
På vej mod en 3,2 grader varmere klode
En temperaturstigning på over tre grader vil være katastrofal for kloden og dens liv, ifølge videnskaben. Men dette scenarie afhænger af, at alle lande overholder deres klimaplaner til punkt og prikke. Hvis ikke, ser det værre ud.
Man kan ikke være sikker på, at klimaplaner holder, når mange regeringer skifter i løbet af det næste årti. Den nye rapport peger også på, at flere store lande i øjeblikket ikke er på den rette vej mod at indfri deres klimaløfter.
Ud af G20-landene er fem ikke på ret kurs mod de klimamål, som de har angivet til FN. Det gælder Australien, Brasilien, Canada, Korea og USA.
”Overordnet er vi på vej mod en verden, der er 3,2 grader varmere ved slutningen af århundredet, selv med fuld implementering af de ubetingede nationalt bestemte bidrag (Nationale Determined Contributions=NDC) i Paris-aftalen,” skriver den danske chef for UNEP, Inger Andersen, i forordet til rapporten.
Coronakrisen har godt nok betydet et massivt fald af de klimaskadelige udledninger på omkring syv procent. Det får imidlertid ikke en mærkbar betydning i det store billede, hvis landene vender tilbage til business as usual, vurderer rapporten. Blot 0,01 grad vil det tage af temperaturstigningen ved slutningen af århundredet.
Til gengæld er der håb, hvis nationerne bruger milliarderne til genopretning efter coronapandemien til den grønne omstilling, lyder det i rapporten. Til trods for enkelte grønne lyspunkter i landenes strategier, er der imidlertid ikke tegn på, at der bliver afsat det nødvendige til en grøn genopretning.
”Visse G20-medlemmer har allerede annonceret grønne tiltag i genopretningen. Alligevel har det offentlige forbrug, her i oktober 2020, i en overvældende grad støttet status quo eller nye kulstofintensive investeringer,” lyder det fra Inger Andersen.
EU-lande som Storbritannien, Frankrig og Tyskland samt Sydkorea fører an i den grønne genopretning, mens lande som Indien, Kina, USA og Japan har et meget lavt grønt aftryk på de mange milliarder til genopretning.
Håbefulde løfter om klimaneutralitet
Der er lidt mere lys i rapporten, når det gælder de mange løfter om klima- og kulstofneutralitet. Disse er for de flestes vedkommende ikke blevet indberettet til FN endnu, men en række lande har lovet, at de vil helt af med klimaskadelige udledninger omkring midten af dette århundrede.
UNEP tæller 126 lande, som samlet står for over 51 procent af de globale udledninger, med løfter om ikke at skade klimaet, når vi når halvvejs igennem det 21. århundrede.
EU har mål om klimaneutralitet i 2050, mens Sydafrika, Argentina, Mexico og Japan har samme ambition. Kina har udtrykt, at det asiatiske rige vil være kulstofneutralt i 2060. USA kan også komme med ind i kampen, da den kommende præsident, Joe Biden, har lovet klimaneutralitet i 2050 i sin kampagne.
UNEP anmoder imidlertid landene om at inkludere løfterne i en formel klimaplan til FN. Og advarer samtidigt om, at mange af de nuværende klimaplaner for 2030 ikke er i overensstemmelse med vejen mod klimaneutralitet i 2050.
Derudover er der lidt flere reduktioner af udslippene at hente i alle de betingede klimamål, der er sendt til FN. Disse betingede bidrag er primært fra mindre velstående lande, og de er betingede af, at de opnår støtte til initiativerne. Derfor kan klimastøtte fra rige lande give mere klimahandling.
Virtuelt topmøde lørdag
Paris-aftalens femårs jubilæum bliver fejret ved et virtuelt topmøde. Storbritannien, der er vært for det næste og udskudte klimatopmøde, er vært. Værtsnationen har i sinde kun at give taletid til statsledere, som har ambitiøse planer med i posen, lyder det.
Lørdagens begivenhed bliver dermed den sidste chance for at styrke klimamålene formelt på den store scene, inden vi skriver 2021. EU har længe været på nippet til at vedtage et nyt formelt klimamål med 55 procent reduktion af udledninger i 2030 – en skærpelse i forhold til de 40 procent, der er angivet til FN nu.
Håbet er, at EU’s statsledere kan godkende det nye mål på et møde i ministerrådet denne torsdag og fredag. Der er imidlertid kommet rigtigt meget på bordet til statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre statsledere. Ungarn og Polen truer blandt andet med veto mod det budget, der skal træde i kraft lige efter nytår.
Læs også: EU må forsømme Afrika og klima for at håndtere globale kriser
Skuffelsen vil uden tvivl være enorm, hvis ikke EU får vedtaget et styrket klimamål som lovet inden årets udgang.
