I 2020 oplevede verden århundredets værste globale sundhedskrise. Coronavirus har ødelagt liv og knust familier i Danmark og over hele verden med katastrofale konsekvenser for menneskers sundhed, arbejde og levebrød.
Mens vi herhjemme øjner lys for enden af tunnelen, fordi vi er så heldige at have et velfungerende sundhedsvæsen, der udruller vacciner i stor skala, må fattige befolkninger i skrøbelige stater se langt efter en afslutning på pandemien.
De står ikke blot i en sundhedskrise – selv om det er slemt nok. De står midt i en akut fødevarekrise. Samfundet lukker ned, folk mister deres arbejde, butikkerne står tomme, og inflationen stiger i en grad, så de få opsparede skillinger ikke batter meget.
Og hvad gør man uden sundhedsforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse og hjælpepakker til erhvervslivet? Man er dybt afhængig af hjælp udefra.
Det er her, pandemien også har afsløret, hvor indbyrdes forbundet vi er i verden. Ligesom virussen hærger verden rundt, er der nu også brug for solidaritet verden rundt. Der er ganske enkelt brug for større samarbejde mellem nationer, solidaritet mellem mennesker og et større fokus på de fattigste i samfundet.
Gældseftergivelse nu
Ifølge FN lever 700 millioner mennesker i ekstrem fattigdom lige nu. Pandemien kaster yderligere 500 millioner ud i fattigdom. Det siger noget om den ekstraordinære situation, vi befinder os i nu, men også at vi må gentænke vores fremtid og handle nu.
I Mission Øst vil vi opfordre alle organisationer, foreninger, virksomheder og meningsdannere til at få vores regeringer i tale. Helt konkret vil vi opfordre til at afvikle udviklingslandenes gældsbyrde, så de kan få frigjort ressourcer til at håndtere de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af coronapandemien.
Ifølge Globalt Fokus, som Mission Øst er medlem af, bruger udviklingslande i gennemsnit mere end 10 procent af deres indtægter til at betale gæld. Hele 64 udviklingslande bruger mere på gældsbetaling, end de bruger på deres sundhedssystemer. Det har katastrofale konsekvenser for coronabekæmpelsen.
Vi opfordrer den danske regering til at handle nu. Eftergiv udviklingslandenes gæld nu! Det skal nemlig være nu, fordi vi ellers risikerer, at den voksende fattigdom og ulighed i kølvandet på Covid-19 skubber ekstra til konflikt og ustabilitet.
Kontrol med midlerne
Hjælpen skal naturligvis følges op af skarp kontrol med, at de ekstra penge også bliver brugt på coronabekæmpelse, genrejsning af lokalsamfund og uddannelse af de kommende generationer. Vi vil ikke eftergive gælden for siden at erfare, at pengene er landet i de forkerte lommer. Gældslettelsen skal være en hjælp nu og her, men den skal også frigive ressourcer til, at udviklingslandene kan rejse sig ud af fattigdom og sikre, at kommende generationer kan se en lys fremtid i møde.
Vi kan se lys for enden af tunnelen herhjemme. Vores samfund begynder langsomt at lukke op. Hjulene snurrer, der kommer gang i økonomien, og vi skal nok klare os. Men hvad med de fattige befolkninger som i forvejen er bagud på point på grund af tørke, oversvømmelser og voldsomt vejr på grund af klimaforandringer? Hvordan hjælper vi dem på fode efter pandemien? Det bør komme øverst på dagsordenen ved klimakonferencen COP26 i september.
Som udviklingsorganisationer hjælper vi alt hvad vi kan i samarbejde lokale organisationer og myndigheder. Men det vil unægtelig mangedoble virkningen, hvis de ikke oven i pandemien skulle kæmpe med en helt uoverskuelig gældsbyrde.
Betina Gollander-Jensen er generalsekretær i udviklingsorganisationen Mission Øst.
