Frederik Tillitz, U-landsnyt.dk, skriver fra Folkemødet
Oplysningsforbundet AOF Danmark og Mette Gjerskov (S) inviterede lørdag til retsproces om, hvorvidt opbakningen til udviklingsbistanden er væk i den danske befolkning – og hvad vi kan gøre ved det. I mødeindbydelsen til u-landsinteresserede på Folkemødet på Bornholm var der tale om en regulær efterlysning.
Før debatten om u-landsoplysning og folkelig forankring sang Venstremanden Jens Husted (i baggrunden) med på Arbejdersangbogen sammen med advokat Knud Foldschack (t.v.) og fhv. minister Mette Gjerskov. (Foto: Frederik Tillitz)
Som det hed: “Den folkelige forankring af u-landsbistanden er meldt savnet, formentlig er der tale om en forbrydelse, men der kan også ligge en familietragedie bag”.
“Den indledende efterforskning er i gang, og lørdag foretages afhøringer af højtstående personer fra miljøet med kendskab til den savnede. Offentligheden opfordres til at møde frem for at overvære afhøringen, og om muligt bidrage til efterforskningen med observationer eller vidneudsagn”.
“Tal, så folk kan forstå det”
På den bagrund tog fhv. minister og nu u-landsordfører for sit parti, Mette Gjerskov, tyren ved hornet fra starten:
”Der eksisterer en kæmpe respekt ude i resten af verden omkring det danske bistandsbidrag. Derude ved folk godt, hvor førende danskerne er på netop dette felt. Det er et problem, at den danske befolkning ikke selv er bevidst om det”, sagde hun på mødet, som havde titlen “U-landsbistand – Hvordan får vi folkets opbakning?”.
Advokat Knud Foldschack var ordstyrer i, hvad han kaldte en offentlig retsproces om de 16. mia. kr. vi hvert år bruger på u-landsbistand – med fokus på oplysning og den folkelige opbakning.
Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jens Husted, landsformand for Venstres Ungdom og Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i Dansk Industri, deltog også i AOFs telt på Kirkepladsen i Allinge.
”For at udviklingsbistanden kan blive forankret i den almene befolkning, bliver I nødt til at tale, så folk kan forstå det,” sagde Foldschack og opfordrede tilskuerne til at deltage i debatten.
Oplysning i krise? Husted: Ja – Ladekarl: Nej
Præmissen for debatten var, at danskerne ikke er bevidste om, hvad u-landsbistanden bliver brugt til. Problemerne i Den 3. Verden er blevet noget fjernt, som den almindelige dansker ikke længere forholder sig til i en ofte kriseramt hverdag.
”Alle danskere ved godt, at vi giver penge, men de ved ikke, hvad pengene går til. Danskerne kan ikke overskue alle Afrikas problemer og verdens forfærdeligheder. De positive historier kommer aldrig frem i lyset,” mente Venstremanden Jens Husted.
Anders Ladekarl fra Røde kors var ikke enig i denne betragtning. Han mente heller ikke, at forankringen i den danske befolkning er på krisestadiet.
”Jeg køber ikke præmissen om, at de gode historier ikke bliver fortalt. Folkelig forankring handler ikke om, hvor mange penge vi bruger, men hvor meget befolkningen engagerer sig. Den danske befolkning er meget solidariske og engagementet fejler ikke noget,” sagde han.
“Djøfferne kan ikke levere varen alene”
Det blev pointeret, at den store bureaukratisering af udviklingsbistanden er en stor del af problemet angående manglen på folkelig opbakning. At professionalismen har medført, at det ikke længere er den almene dansker, der involverer sig i arbejdet for udviklingslandene.
”Vi sender fine folk og smarte bemærkninger ud i verden, men hvor er alle græsrødderne og det folkelige engagement? Djøfferne kan ikke leverer varen alene. Vi bliver nødt til at have den brede befolkning med,” sagde Mette Gjerskov.
Hun mente desuden, at grunden til problemet er, at det ikke længere er kutyme at sende frivillige ud og hjælpe i udviklinngskontinenterne.
”I mine forældres generation havde mange været sendt ud i verden. Jeg er overbevist om, at borgerinddragelse er vejen frem, og at folk skal ud og mærke udviklingen på egen krop,” anførte Gjerskov.
Løsninger på problemet – nyt korps af frivillige?
Blandt de debattører, som var enige i, at forankringen i Danmark havde lidt skade, var der meget forskellige forslag til, hvad løsningen på problemet kunne være.
”Vi bør sætte nogle særlige penge af til at sende folk ud og støtte det mellemfolkelige engagement. Skabe et korps af frivillige, der bliver sendt ud og får mærket det på egen krop,” mente Mette Gjerskov.
Andre pointerede, at det er igennem oplysning, at man kan sikre den folkelige forankring.
”Vi skal ud og fortælle, at ikke alle pengene går til korruption og farlige karle, vi ikke vil have noget at gøre med. Vi bliver nødt til at fortælle, hvad pengene går til. Ingen bør jo forledes til at tro, at vi tager alle pengene og kaster dem tilfældigt ud over Afrika,” mente Jens Husted.
Følg U-landsnyt.dks udsendte på https://twitter.com/FrederikTillitz og hold dig løbende opdateret med, hvad der sker på Folkemødet.
Vil du i kontakt med Frederik Tillitz om tips m.v., har han også e-mail [email protected] og tlf. 50 97 57 23.
