Indiens krænkelser af Pakistans luftrum og vice versa er de værste i 50 år. De kommer efter det blodigste selvmordsangreb i Indien i årevis – angrebet den 14. februar, hvor 40 indiske soldater mistede livet.
Forholdet mellem de to atommagter er det værste længe.
Graver man ned under overfladen, er de to naboers seneste klingekrydsninger lige så meget rettet mod indenlandske vælgeres bekymringer, som de handler om at overbevise hinanden om deres evne til at angribe og alvoren i deres hensigter.
Det skriver International Crisis Groups programdirektør for Asien, Laurel Miller, i en analyse af den opblussede konflikt mellem de to ærkefjender.
Men at anvende militær styrke til at opnå politiske mål øger risikoen for eskalering, uanset hvor utilsigtet det er. Og derfor skal de begge benytte sig af deres muligheder for at nedtrappe konflikten.
En trussel mod den nationale sikkerhed
Der er ikke meget, der tyder på, at dialogen mellem de øverste politiske ledelser i de to lande vil blive genoptaget. Den har været indstillet siden terrorangreb i den indiske Punjab-provins og i den indisk administrerede del af Kashmir i 2016. Indien beskylder militante med base i Pakistan for at stå bag.
Men regeringerne i New Delhi og Islamabad bør omgående genetablere den direkte linje mellem deres generaldirektører for militære operationer, som er en afgørende mekanisme til at undgå en optrapning af konflikt, skriver Laurel Miller.
Indiens udenrigsminister, VK Gokhale, beskylder Pakistan for ikke at have ”taget konkrete skridt mod terrorister”.
Indien hævder, at luftangrebet tirsdag har kostet over 300 militante livet, og at det skete på baggrund af efterretningsoplysninger om, at den militante gruppe Jaish-e-Mohammed, der har base i Pakistan, planlagde nye angreb.
Pakistan afviser, at over 300 medlemmer af Jaish-e-Mohammed skulle være blevet dræbt ved de indiske luftangreb. Men den pakistanske regering erkender, at otte indiske militærfly har været inde i pakistansk luftrum.
Som svar på dette meddelte Pakistan, at det onsdag – dagen efter det indiske angreb – havde foretaget seks luftangreb mod ”ikke-militære mål” på den indiske side af grænsen. Det skulle demonstrere landets ”ret, vilje og evne til at forsvare sig”.
Indien bør genoverveje sin politik i Kashmir og afslutte den hårdhændede militariserede tilgang i den omstridte region, mens Pakistan bør indse, at Jaish-e-Mohammed i langt højere grad er en trussel mod den nationale sikkerhed, end den er et aktiv, skriver Laurel Miller.
Læs hele analysen hos International Crisis Group
