Ekspert: Sæt fokus på hjælpen til civile syrere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Skarpe skud mod civile i Syrien bør få det danske EU-formandskab til at sætte fokus på, hvordan man kan få nødhjælp frem, mener professor Jørgen Bæk Simonsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

– Det kunne overvejes at bruge formandskabet i EU til at sætte en dagsorden, hvor eneste punkt ikke er den politisk fastlåse situation. Der skal være et punkt om, hvordan man dog bærer sig ad med at sikre civilbefolkningen den hjælp og støtte de har brug for, siger han torsdag til DR online.

– Meget tyder på, at præsident Assad ikke umiddelbart vil samarbejde, men man kan forestille sig, at Assad og kredsen omkring ham kunne opfatte den humanitære bistand som en løftestang til at finde en politisk løsning på den fastlåste situation, siger han.

Jørgen Bæk Simonsen kalder det interessant at se, at det kunne sætte skub i den fastlåste situation – under forudsætning af, at civilbefolkningen hjælpes.

– Jeg tror ikke, at Assad som person har en lang fremtid i Syrien. Men desværre må vi erkende, at det politiske systems overlevelse indtil videre har trodset enhver forvent-ning, siger han.

– Derfor er det meget nødvendigt at gennemprøve alle tænkelige løsningsmulig-heder – ikke mindst nogen, der tager udgangspunkt i at hjælpe civilbefolkningen, gør han gældende.