Eksperter: Klassisk u-landsbistand er under angreb

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter godt 50 år med traditionel udviklingsbistand er begrebet under voldsom forandring og to fremtrædende danske u-landskendere gør det mandag klart overfor dagbladet Information, at kommercielle interesser kommer til at spille en langt større rolle. Det kan især gå ud over de fattige.

“Lande som Kina, Indien, Brasilien og andre lancerer deres såkaldte alternative bistand, som fuldstændig baserer bistanden på kommercielle interesser”, siger seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Engberg-Pedersen, til bladet og lægger til:

“Så det vil være underligt, hvis vi ikke i den vestlige verden kigger i samme retning”. Herunder Damark.

“Alle de her initiativer til at gøre bistanden mere “ren” (med færre kommercielle interesser i spil, red.), er blevet trængt tilbage, fordi der kommer nye spillere på banen”, anfører han.

En anden fremtrædende kender af dansk og international bistand, journalist og kommentator Knud Vilby, gør overfor Information gældende, at “de moralske pegefingres tid er slut”.

“På makroplan betyder den nye udvikling, at Afrika er langt mindre afhængig af Vesten og derfor kan sige nej tak til de værdier (om demokrati og menneskerettigheder, red.) -, som den vestlige bistand har promoveret og i stor stil også været betinget af”, fortsætter Vilby.

Frygten blandt bistandseksperter er, at det kommer til at gå ud over de fattige og mest marginaliserede mennesker, som bistanden netop har haft fokus på, og som ikke automatisk får del i industrialiseringen eller fremgangen i deres respektive lande.

Den frygt deler Knud Vilby, som netop har lagt sidste hånd på en analyse, bestilt af u-landsorganisationen IBIS, af, hvor den internationale bistand er på vej hen.

Han føjer til, at “der ligger en frygt hos de store private bistandsorganisationer for, at der vil komme færre penge i fremtiden (til klassisk udviklingsbistand, red.), hvilket allerede kan ses nu. Det er en tendens man regner med fortsætter”.