Eksperter: Miljø helt i top som global trussel i 2018

bento_rodrigues_mariana_minas_gerais_22730754128
Thomas Jazrawi

Miljøet bliver an af de alvorligste trusler for os i 2018. 

Det vurderer de over 1000 forskere, som står bag Global Risk Report, World Economic Forums årlige vurdering af globale risici. 

Rapporten ser som vanligt på trusler i to dimensioner: konsekvens og sandsynlighed.

Alle de fem miljømæssige faktorer, som er med i rapporten, ligger højt i begge kategorier. 

De fem miljøtrusler er ekstremt vejr, tab af biodiversitet og kollaps af økosystemer, naturkatastrofer, menneskeskabte miljøkatastrofer samt mangelfuld indsats mod klimaforandringer. 

Ekstremt vejr er største trussel

Ekstremt vejr slår dem alle, hvis man ser på både konsekvenser og sandsynlighed. Derimod er truslen fra masseødelæggelsesvåben meget høj i konsekvens, men ikke særlig sandsynlig, vurderer eksperterne. 

I den seneste rapport fra sidste år blev miljønedbrydning ligeledes anset som en af de allerstørste farer for menneskeheden. 

Forskerne mener generelt, at det ser slemt ud i 2018. 93% af eksperterne forventer politiske eller økonomiske konflikter og 80% mener, at risikoen for krig mellem stormagter er steget. 

Til gengæld er der udsigt til stærk økonomisk vækst det kommende år, ifølge rapporten, og det er en gylden mulighed for at behandle nogle af de udfordringer, som vi står med. 

Rapporten kommer lige op til World Economic Forums årlige træf, som finder sted i slutningen af januar. Her vil en lang række statsoverhoveder og andre internationale spidser diskutere verdenssituation. 

Kinas præsident charmerede ved sidste træf Davos ved at tale varmt for internationale aftaler, frihandel og klimaindsats.

I år har den amerikanske præsident Donald Trump meldt sin ankomst. Det samme har Emanuel Macron, Theresa May, Indiens Narendra Modi og mange andre statsoverhoveder.  

Det er muligt at se grafik, pressemeddelelse, forskelligt materiale og naturligvis læse hele undersøgelsen i nedenstående link.