Nu, fire år efter at Danmarks daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne knalde hammeren i podiet og erklære FN’s verdensmål for vedtaget – ja, nu skal der for første gang gøres status på højeste niveau. Når de fleste af verdens stats- eller regeringschefer mødes til åbningen af FN’s generalforsamling om en uges tid, er der også topmøder om klima og verdensmål. Hvert fjerde år skal der gøres status på verdensmålene. Så skal toppolitikerne tage stilling til, hvordan det går med at nedbringe fattigdom og sult, fremme ligestilling og uddannelse, bremse klimaforandringer og miljøødelæggelser, opbygge fredelige samfund osv.
Derfor har det også regnet med tunge rapporter om verdensmålene i år. Den seneste har en gruppe uafhængige eksperter netop offentliggjort, og budskabet er det samme som i alle de foregående rapporter. Der sker fremskridt på nogle områder, nogle steder i verden. Men selv på de områder, hvor der er fremskridt, går det ikke bare for langsomt, men tempoet falder også. På andre områder sker der ikke rigtig noget. Og så er der områder, hvor udviklingen går den helt forkerte vej.
Forholdet mellem mennesker og natur er ude af balance
Man kan koge de 17 verdensmål, 169 delmål og i øjeblikket 232 indikatorer ned til tre hovedelementer, tre hovedformål for den store køreplan.
Verdensmålene skal skabe balance mellem den økonomiske og sociale udvikling og naturen. Målene skal sørge for, at alle kommer med i en bæredygtig udvikling – leave no one behind, lyder mantraet på engelsk. Og så skal verdensmålene sikre fremtidige generationers muligheder for et godt liv.
Der er risiko for at ingen af de tre hovedformål bliver opfyldt. Intet land i verden er i stand til at opfylde deres indbyggeres mest grundlæggende behov uden at overforbruge naturens ressourcer. Og modsat gælder det, at mange mennesker lever under rædselsfulde vilkår i lande med begrænset ressourceforbrug. Der er ikke et land i verden, der er på rette kurs, når det gælder om at finde balancen i forholdet mellem mennesker og natur.
Den seneste rapport peger på en række områder, hvor udviklingen går den forkerte vej. Særligt fire tendenser er bekymrende, fordi de er svære at vende, og fordi de har stor indvirkning på en masse forskellige områder, skriver forskerne. Det er ulighed, klimaforandringerne, tabet af biodiversitet og menneskers produktions- og forbrugsmønstre, ikke mindst vores enorme produktion af affald. At udviklingen går den helt forkerte vej på de fire områder, bremser ikke bare for opfyldelsen af mange andre mål, det skubber også naturen tættere mod det, forskerne kalder “tipping points”. Punkter, hvor ustoppelige forandringer går i gang. Et punkt kan være den temperatur, som vil få al isen i Arktis til at smelte.
Seks startpunkter
Ligesom udviklingen på nogle områder påvirker andet negativt, ørkenspredning medfører øget fattigdom og sult og dårligere forhold for kvinder, afbrænding af kul kan skabe nyttig energi, men skader klimaet og miljøet, ja så er der en masse sammenhænge mellem verdensmålene, som kan udnyttes positivt. Forskerne opfordrer til, at politikerne og alle andre bliver meget mere opmærksomme på sammenhængene mellem verdensmålene – både positive og negative sammenhænge.
Og eksperterne har identificeret seks områder, de anbefaler som et godt afsæt. Seks punkter, som er særligt velegnede til at accelerere de ønskede forandringer, fordi de områder kan få en stor afsmittende effekt på andre områder.
Menneskers velfærd og muligheder. Bæredygtige og retfærdige økonomier. Fødevarer og ernæring. Adgang til grøn energi. Udvikling af byer og bymæssig bebyggelse. Og det fælles globale miljø.-
Forskerne vurderer, at en indsats inden for netop de seks områder kan udløse en positiv og måske tilstrækkelig hurtig forandring til at genoprette balancen mellem mennesker og natur i tide. En indsats, der vel at mærke også kræver, at alle de vigtigste værktøjer bliver brugt. Politikerne skal gøre deres, økonomien skal trække den rigtige vej, vi skal alle yde en indsats, som individer og kollektivt, og videnskaben og teknologien skal i brug.
“Men det er jo en sindsygt indviklet dagsorden. Hvad håber I at få ud af topmøderne i FN,” lød et spørgsmål ved præsentationen af rapporten i FN’s hovedkvarter i sidste uge.
“Vi håber på en ændring af deres tankegang. Det kræver en forandring i deres indstilling at udløse en forandring af verden,” lød svaret fra en af forskerne
