I takt med, at omfanget af sultkatastrofen på Afrikas Horn vokser, modtager nødhjælpsorganisationerne herhjemme flere penge til arbejdet.
For menigmand er det imidlertid tæt på umuligt at gennemskue, hvilke organisationer der videregiver flest af de donerede kroner til nødhjælpsarbejdet.
Og hvilke der tilbageholder flest penge til administration, kampagneudgifter og andre poster, skriver Ekstra Bladet fredag.
Således spænder de samlede administrationsomkostninger fra 5 til 10 procent. En difference på 5 pct. lyder måske ikke af så meget, men når de store summer, der samles ind, tages i betragtning, er billedet et andet.
Dansk Røde Kors, der er en af de organisationer med det højeste admini-strationsgebyr, har samlet mere end 6 mio. kr. ind til hjælpearbejdet på Afrikas Horn. Hvis Røde Kors opkrævede 5 pct. mindre i gebyr, kunne 300.000 kr. mere sendes videre til de sultende i Afrika.
Gennemskuelig-heden sløres yderligere af, at man ikke nødvendigvis kan stole på de tal, der er angivet på nødhjælpsorganisationernes hjemmesider.
I nogle tilfælde deler de nemlig deres udgifter op og oplyser f.eks. kun om udgifter til administration, men ikke til reklamer, fundraising og oplysning, anfører Ekstra Bladet.
Robert Hinnerskov, der er generalsekretær i Indsamlingsorganisatio-nernes Brancheorganisation, ISOBRO, erkender, at det kan være svært at orientere sig i gebyrjunglen: – Jeg vil blankt indrømme, at der er en mangel i forhold til at sikre bedre gennemskuelighed, og udfordringen ligger stadig på vores bord.
– Jeg tror, der er lang vej endnu, hvis vi skal nå dertil, hvor vi med nogle korte nøgletal kan give et overblik, siger han.
ISOBRO har etiske retningslinjer, hvori det kræves, at bl.a. nødhjælps-NGOerne aflægger informative og gennemskuelige regnskaber.
