Ekstra Bladet om Jørgen Leth: Farvel til den gamle gris

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

JØRGEN LETH har i brede kredse mest været kendt for på TV at kunne tale en flok mænd på cykel op til at være et svulstigt, eksistentielt drama. “Manden og cyklen! Manden mod bjerget! Løbets ubønhørlige logik!” og den slags, skriver Ekstra Bladet indledningsvis torsdag på lederplads og fortsætter:

På trods af, at vi alle ved, at det egentlig bare handler om, hvem der kommer først.

Men Jørgen Leth har skam også lavet en del film, som få har set. Og skrevet nogle bøger, som færre har læst.

Og så er Jørgen Leth Danmarks honorære konsul i Haiti. Stillingen er ulønnet, men han er helt officielt repræsentant for Danmark. Udnævnt af dronning Margrethe efter indstilling fra Udenrigsministeriet.

DANMARK ER i Haiti repræsenteret af en forbryder.

I et galopperende anfald af meddeletrang fortæller Jøren Leth i sin netop udgivne erindringsbog, “Det uperfekte menneske”, at han to gange har smuglet hash ind i Danmark. I alt 46 kilo hash er kommet ind i landet takket være den honorære konsul.

Smugleriet skete for så lang tid siden, at det ikke længere kan straffes – men handlingen bliver ikke lovlig af den grund.

DANMARK ER i Haiti repræsenteret af en 68-årig mand, som misbruger purunge, fattige piger.

I sin bog praler han bl.a. med, hvordan han tager sin koks 17-årige datter bagfra. Maria Cuculiza kaldte i Ekstra Bladet søndag Jørgen Leth for “en gammel gris”, og så er der ikke sagt for meget.

Faktisk kan Jørgen Leths handling meget vel være strafbar, hvis den var sket i Danmark. Straffelovens paragraf 223 taler om straf til den, “som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje”, og det er også strafbart (paragraf 220) at udnytte en yngre persons økonomiske afhængighed til samleje.

HONORÆRKONSUL. Ordet “honorær” kommer af det latinske ord for “ære”. Men Danmark har helt åbenbart kun ringe ære af Jørgen Leth. Derfor kan Leths møde med Udenrigsministeriet i næste uge kun få én udgang:
Farvel til den gamle gris, slutter Ekstra Bladet sin leder.

Lederen stod i Ekstra Bladet torsdag den 6. oktober 2005.