El Salvador fred mod vold: Badebukser og fodbold i stedet for skudsikker vest

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Erika Brenner og Eva Rasmussen skriver fra Santa Gema og Aurora, El Salvador

Jorge Chávez vil hellere spille fodbold med de unge eller tage på stranden med dem end at smide dem bag tremmer.

Han koordinerer politiets arbejde i en række små samfund i kommunen Ciudad Delgado udenfor El Salvadors hovedstad San Salvador.

Han har sin base for enden af gaden i samfundet Santa Gema, hvor der bor 34 familier. Arbejdet har båret frugt: ”Ingen mord i et par år”, siger han stolt.

Santa Gema og nabogaden Aurora var for et par år siden hårdt ramt af vold. I alt blev 11 myrdet i forbindelse med opgør mellem de to rivaliserende maras, bander, Salvatrucha 13 og Barrio 18, der herskede i henholdsvis Aurora og Santa Gema.

Opskriften på succesen er ifølge Chávez : Nærpoliti. Politiet i Ciudad Delgado har udviklet metoden i tæt samarbejde med den katolske kirke, beboerne og den dynamiske Felipe Aldana, der koordinerer det voldsforebyggende arbejde i Santa Gema, Aurora og de nærliggende lokalsamfund.

Felipe Aldana, der selv bor i Santa Gema, fortæller: ”Fra at have været en ultravoldelig zone, har vi nu et roligt område. Ingen store operationer, ingen betjente, der brækker døre op, ingen unge, der bliver smidt i fængsel i dagevis. I stedet har vi masser af dialog og kommunikation.”

Det har ikke været en nem proces. Folk havde ikke tillid til politiet. På den ene side, fordi politiet var delt op i to, og sympatiserede med hhv. Salvatrucha 13 eller Barrio 18. De partiske betjente blev dog udskiftet. På den anden side var folk bange for bandernes straf, hvis man meldte dem til politiet, fortæller Chávez.

Desuden skabte det nervøsitet, at Chávez og hans kolleger i stedet for at modarbejde bandemedlemmer prøvede at samarbejde med dem, opbygge en dialog: ”Politiet er med las maras”, anklagede folk os for. ”Men vi sagde til dem, at vi ikke var imod bandemedlemmer, men imod de dårlige ting, de havde lavet”, fortæller Chávez.

Og stille og roligt er tilliden blevet bygget op. Metoderne er: At gå fra dør til dør regelmæssigt, besøge skoler kirker, snakke sammen, holde kurser. Om vold inden for familien, der ifølge Chávez er roden til alt det onde. Om narko, kønsrelateret vold, vold mod børn, trafficking.

”Når vi tager på stranden med de unge og spiller fodbold med dem, handler det først og fremmest om at forebygge vold, og det kan man kun ved at opbygge tillid”, mener Chávez.

Station og mobil til politiet

Og tilliden er gensidig. Da volden i Santa Gema og Aurora var værst, besluttede beboerne sig til, at de ville have tættere kontakt med politiet: Politiet skulle bo sammen med dem. Beboerne i Santa Gema satte et forladt hus i stand til dem. Den katolske kirke bidrog med senge, madrasser og et lille komfur. Beboerne hjælper til med vand- og elregninger.

Og så har beboerne samlet penge ind til en mobiltelefon, som de har foræret politiet, der skyndte sig at distribuere nummeret ikke kun i Santa Gema og Aurora, men i alle små samfund i omegnen, hvor det opererer.

”På den måde har folk altid mulighed for at komme i kontakt med os, 24 timer i døgnet”, siger Chávez, der fortæller, at telefonen bliver brugt flittigt.

“Folk er altid bekymrede, men det positive er, at hele samfundet er involveret i udviklingen”, tilføjer han.

Eller som Felipe Aldana siger: “Hos os er alle involveret i sikkerheden, fra det forebyggende arbejde til at kommunikere, at tingene ikke er, som de skal være”.

Sikkert hjem klokken 11 om aftenen

Og folk føler sig hele tiden mere sikre: “Vi havde det virkelig skidt her, men det hjalp med politiet. Med deres støtte går vi fremad, siger Daisy Lara fra Santa Gema, der lige har lavet frokost til Jorge Chávez, som hun er nabo til.

María Elena Peña, også fra Santa Gema, supplerer: “Bare visheden om, at de er her, gør at vi føler os sikrere.

Fátima Leovina Morales fra nabogaden Aurora tilføjer, at hun føler sig sikker, når hun tager på arbejde som gadefejer i San Salvador:

”Jeg tager af sted klokken halv fire om morgenen, og politiet er der, ved udgangen. Nogle gange kommer jeg ikke hjem før end ved 10-11-tiden om aftenen, og dér patruljerer politiet”.

Chávez indrømmer, at beboerne i især Santa Gema og Aurora er privilegerede: ”Den dag vi forsvinder….”, siger han og og kikker eftertænksomt ud i luften. Men håbet er, at politiet fortsat vil være til stede og fortsat vil arbejde med voldsforebyggende metoder. Håbet er også, at systematisere metoderne.

Ifølge Felipe Aldana ville de gode resultater ikke være mulige uden Ciudad Delgados politichef, Alfonso Maca.

”Gudskelov har vi kunnet samarbejde med politichefen, en god mand med positive visioner. Dem er der ikke mange af inden for politiet”.

Fra den hårde hånd til social prævention

Da den nuværende præsident, den venstreorienterede Mauricio Funes kom til magten i 2009, havde landet været styret af højrepartiet ARENA i 20 år. Dette parti brugte hårde metoder, inden for rammen af La Mano Dura, Den Hårde Hånd, for at komme volden til livs, i perioden 2003-2006.

Til metoderne hørte bland andre opstramning af lovgivningen, flere beføjelser til politi og militær, blandt andet med ret til at smide unge i fængsel, hvis de havde tatoveringer. Det nicaraguanske tidsskrift Envío kalder ”Den Hårde Hånd” for ”social apartheid” og ifølge voldsforskeren Sonja Wolf, førte metoden til, at antallet af mord steg, og banderne blev mere udspekulerede og velorganiserede.

I erkendelse af, at Den Hårde Hånd politik ikke havde fungeret, indførte præsident Funes integrerede metoder for at bekæmpe volden: social prævention, rehabilitering og genintegrering, hjælp til ofrene samt juridiske og institutionelle reformer.

Militarisering?

Ifølge Wolf er resultaterne på grund af manglende ressourcer begrænsede – men vigtige. Og hun frygter, at udviklingen går den forkerte vej. Funes har nemlig indsat tidligere militærfolk på nøgleposter, bland andre general Munguía Payés på posten som landets sikkerhedschef. Munguía Payés har sagt, at kriminaliteten truer landets sikkerhed – og ifølge Wolfe skal dette fortolkes som åbningen til, at miltæret spiller en større rolle i voldsbekæmpelsen.

Et halvt år efter, at Funes var kommet til magten, eskalerede volden, og han så sig nødsaget til at sætte hæren ind, i begyndelsen i et halvt års tid. Men militæret har været på gaden siden og hjælper politiet i de farligste kvarterer.

Og befolkningen støtter militærets indsats. Ifølge netavisen El Faro, er 72 procent af befolkningen ligeglad med, hvem der styrer landet, bare problemerne bliver løst. 45 procent går ind for et statskup, hvis ikke der kommer styr på de økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer.

Militærets tilstedeværelse på gaderne giver indtryk af større sikkerhed. Men der er få reelle resultater, og det tager opmærksomheden væk fra de strukturelle problemer, der skaber vold og kriminalitet, mener Wolf.

Men general Munguía Payés anser militærets tilstedeværelse på gaderne for at være en succes. Uden at have beviser for det, mener han endvidere, at banderne står bag 9 ud af 10 mord i El Salvador, i modsætning til politiets tal, 2 ud af 10 mord. Og han vil reducere mordene med 30 procent. Metoderne vil han afsløre, efter at der er national konsensus om, at banderne har ansvaret for 90 procent af mordene, siger han til netavisen El Faro.

Wolf frygter, at dette lægger op til en genindførelse af ”Den Hårde Hånd”. Dette kunne indebære oprettelse af en eliteenhed, trænet af militæret for at bekæmpe banderne, større beføjelser til politi og militær såsom razziaer uden dommerkendelse, obligatorisk to-årig værnepligt for unge, der kunne fristes til at gå med i bander og undtagelsestilstand de mest voldelige steder i landet. Endvidere ville politi og militær frigøres for strafansvar, hvis de forvolder skade eller død i forbindelse med kampen mod volden.

Metoderne gentages

Alle sammen metoder, som går stik imod nærpolitiets i Ciudad Delgado. Og blot få betjente kan klare arbejdet, hvis bare man bruger nærpolitiets metoder, mener Felipe Aldana:

” Seks betjente er nok til vores zone (til cirka 50.000 personer, red), i samarbejde med kirken og organisationer. Det handler om dialog, udvikling og ikke- voldelige metoder. Her er volden kulturel, og vi skal lære folk at løse de små problemer for ikke at ende i de store konflikter”.

Betjent Jorge Chávez har taget kasket og skudsikker vest på for at gå udenfor den lille politibastion. Han er ikke meget for vesten, men den er nødvendig. ”Volden er mindsket, men den er ikke væk”, siger han.

Men han er stolt. Politiet på nationalt niveau har fået øjnene op for metoderne i Ciudad Delgado. De har besøgt Santa Gema og Aurora og vil prøve at gentage metoderne andre steder. To gange om ugen bliver der holdt kurser om nærpolitiets metoder i Ciudad Delgado, finansieret af USAID.

Til trods for den senere tids udvikling, ser Chávez lyst på fremtiden:
”Jeg er ikke en, der bare håndhæver loven og ikke tænker på forebyggelse. Man skal ikke tænke på det, der allerede er sket, men se ud i fremtiden”, siger han.