Efter fem års tilstedeværelse trak El Salvador sig torsdag fra Irak, oplyser landet præsident Antonio Saca til dagbladet La Prensa Gráfica fredag. Han erklærede dog, at ”El Salvador tror på denne kamp mod terrorismen”.
De salvadoranske soldater har været en del af den US-ledede multinationale styrke i det krigshærgede land siden august 2003. I løbet af de fem år har fem salvadoranske soldater mistet livet, og 30 er sårede
El Salvador var det sidste latinamerikanske land, der havde militær i Irak. Den langvarige tilstedeværelse er ofte betegnet som det lille mellemamerikanske lands betaling for, at papirløse salvadoranske migranter ikke bliver smidt ud af USA.