Elbæk til Campus

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

1. november overdrager tidl. forlagschef i Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Elbæk, sine opgaver som Videncenterchef i Heinzes boghandel i Roskilde til Per Hestlund og Lars Ylander for at tiltræde som sekretariatsleder hos Campus Book Service.

Campus er en forening bestående af de fleste danske studieboglader ved højere læreanstalter og tekniske skoler – heriblandt Samfundslitteratur på RUC i Roskilde. I øjeblikket består foreningen af 15 medlemsboglader med i alt 28 butikker i hele Danmark.

– Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer. Mine opgaver kommer især til at omfatte den strategiske udvikling af Campus Book Service, koordinering i forhold til de enkelte butikker, branding af organisationen og indkøbsaftaler med butikkernes leverandører, skriver Niels Elbæk i en rundsendelse.

– Jeg overdrager en forretning, der gennem de sidste 2 år har sat en ny standard for, hvad en boghandel kan være: Over 300 forfatter- og videnarrangementer gennem de seneste to et halvt år og en omsætningsfremgang på knap 30 procent siden 2005 i en periode, hvor andre boghandlere har mistet omsætning. Flere af Videncenterarrangementerne er nu så store, at vi har flyttet dem til større lokaler hos Danske Bank, Hotel Prindsen og VUC, anfører Elbæk.

HEINZES Boghandel og Videncenter gennemgår i slutningen af oktober en omfattende renovering, hvor der kommer nye gulve og nyt butiksinventar på begge etager.

Butikken er lukket på grund af ombygning fra 15. oktober til 31. oktober. Butikken genåbner 1. november med en række tilbud og et omfattende forfatterprogram over de 4 første åbningsdage. Elbæk starter på sit nye job samme dag, men er at træffe i butikken lørdag den 3. november.

Heinzes Videncenter fortsætter aktiviteterne under ledelse af cand. mag i filosofi – Lars Ylander [email protected]
Heinzes Boghandel indkøb og drift – butikschef Per Hestlund – [email protected]
Bogholderi og bestillinger – Karen Andersen – [email protected]
Ejerne af Heinzes Boghandel & Videncenter – direktør Jannick B. Pedersen [email protected] og direktør Bjarne Ponikowski [email protected]

Hvis man vil modtage Heinzes nyhedsbrev, skal man maile til [email protected]