Elfenbenskysten: Oppositionens boykot sikrede Outtara sejren

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lars Zbinden Hansen
skriver fra Lomé

Som ventet gik præsident Alassane Ouattaras af med sejren ved søndagens parlamentsvalg i Elfenbenskysten og har tilmed sikret sig solid opbakning.

Quttaras parti ”Den Republikanske Kongres” (RDR) fik 127 mandater, og sammen med 77 pladser til ”Det Ivorianske Demokratiske Parti” (PDCI), anført af tidligere præsident Henri Konan Bedié, og en række mindre grupperinger har Ouattara med 220 af 255 pladser opnået et komfortabelt flertal i parlamentet indtil næste valg om fem år.

Sejren kom i hus på baggrund af oppositionens boykot af valget. Den detroniserede præsident Laurent Gbagbos parti ”Den Ivorianske Folkefront” nægtede sammen med Gbagbo-støttepartier at deltage i valget.

De anførte, at den nationale valgkommission på forhånd var på Outtaras side, og at hæren truer partimedlemmerne. Samtidig hed det fra partiet, at der ikke kan blive nogen forsoning i Elfenbenskysten, før Gbagbo løslades.

Han sidder i øjeblikket i en celle ved Den Internationale Straffedomstol i Haag og venter på anklagen imod ham for forbrydelser mod menneskeheden efter det voldelige opgør mellem ham og Ouattara efter præsidentvalget i november i fjor, et valg som Gbagbo nægter at have tabt.

Fremmødet søndag var på beskedne 36 procent af de 5,7 millioner stemmeberettigede og står dermed i skærende kontrast til de næsten 80 procent, der stemte til præsidentvalget.

Rapporter fra de 3.000 ivorianske og internationale observatører dømte søndagens valg som ”i alt væsentligt godt arrangeret og frit og fair”.

En politisk overlever

Det forventes, at Ouattara beholder sin nuværende premierminister Guillaume Soro på posten, selvom præsidenten tidligere har antydet at ville udnævne en person fra PDCI som regeringschef.

39-årige Soro er om nogen Elfenbenskystens stærke, politiske overlever. Han var en af de ledende personer bag oprøret mod Laurent Gbagbo i 2002, der udviklede sig til en regulær borgerkrig i landet.

Senere blev Soro premierminister under Gbagbo og fortsatte i embedet under Ouattara. Soro har en historisk stærk position og indflydelse i hæren og er i dag også landets forsvarsminister.

Lader sig retsforfølge, hvis det skal være

Samme Soro mødte i weekenden i New York chefanklageren ved straffedomstolen i Haag, Luis Moreno-Ocampa og viceanklageren, Fatou Bensouda, der mandag blev udnævnt til at overtage Ocampos stol fra 16. juni næste år.

Efter mødet udtalte Soro til det franske nyhedsbureau, AFP, at Elfenbenskysten vil rette sig efter enhver anmodning fra Haag om udlevering af landets statsborgere til strafforfølgelse.

Det gælder også Ouattaras støtter, der er blevet beskyldt for at have begået ligeså grove forbrydelser mod menneskeheden som Gbagbo-loyalisterne. Ouattara-siden er imidlertid hidtil gået fri.

Det ville endog gælde ham selv, sagde han til AFP-journalisten. ”Hvis de (strafferetdsomstolen, red.) ønsker det, er det ikke noget problem. Jeg er ikke dommer og blander mig ikke rettens arbejde, men ønsker blot at retfærdigheden sker fyldest”.

Investorer på vej tilbage

Det var første gang siden 2000, at der holdtes parlamentsvalg i Elfenbenskysten. I mellemtiden har det vestafrikanske land været igennem politiske kriser, der er gået fra slemt til værre.

Urolighederne kulminerede i det historisk mest voldelige opgør tidligere i år og arrestationen af Gbagbo. Da var 3.000 mennesker blevet dræbt, op imod en million fordrevet, mens landets infrastruktur lå i ruiner.

Trods boykot og ringe fremmøde er søndagens valg det seneste spæde tegn på normalisering i Vestafrikas tidligere regionale supermagt. Forretningslivet er ved at komme til hægterne igen, og investorerne på vej tilbage.

Fredag meddelte det amerikanske mineselskab Occidental Gold, at man har fundet store gulddepoter i Tengrela-regionen i den nordlige del af landet, og at selskabet nu vil søge licens hos regeringen til at udvinde guldet.

Selskabet er kun ét af 30, der nu er kommet til landet for at udvinde forekomsterne af guld, der menes at være ganske betydelige i et land, hvis helt afgørende eksportartikel stadig er kakao.