Lektor Leif Frandsen, Bellinge ved Odense, er død 12. marts 2009 efter længere tids sygdomskamp. Han blev 67.
Mindeord af
Thomas Ravn-Pedersen, redaktør i DR
Tidl. formand for Ghana Venskabsgrupperne
og informationschef i Folkekirkens Nødhjælp
Med Leif Frandsen er et helt usædvanligt fynsk u-landskapitel gået bort.
Leif var til det sidste særdeles aktiv frivillig i både Det radikale Venstre, Bellinge Menighedsråd og ikke mindst i en række u-landsorganisationer. Og altid med en usædvanlig åben og tillidsfuld tilgang til sine medmennesker.
Og så var Leif demokrat til fingerspidserne. Det mærkede man, når han begejstret vendte hjem fra en vellykket valgobservatørmission i Afrika eller i samtalen med et nyvalgt ungt kvindeligt distriktsbestyrelsesmedlem i Nordghana.
At arbejde med udvikling er svært, og at være en god, tillidsfuld og ligeværdig samarbejdspartner kan være endnu sværere. Leif kunne begge dele. Han troede altid på det gode i mennesker og var overbevist om, at fattigdom kan bekæmpes.
Hans 30 år lange, ihærdige, dygtige og altid meget fine indsats i Ghana Venskabsgrupperne kan konkret aflæses i forbedrede levevilkår for hundrede tusinder af fattige mennesker i det vestafrikanske land.
Leif Frandsen indledte sit afrikanske engagement i Botswana som udsendt lærer i 5 år. Efter hjemkomsten stiftede han Venskabsforeningen Danmark-Botswana. Og det var kun begyndelsen.
I 1979 startede han sammen med andre u-landsinteresserede i Maribo, Glamsbjerg, Ølgod og Silkeborg Ghana Venskabsgrupperne, som siden er vokset til en mellemstor og anerkendt u-landsorganisation med 5 større Danida-støttede projekter i det nordlige Ghana.
Leif Frandsen sad også i styrelsen og senere Rådet for Folkekirkens Nødhjælp og var lige til det sidste aktiv som lokal indsamlingsleder af organisationens årlige Sogneindsamling og var de seneste år med til at åbne en række tøj- og møbelgenbrugsbutikker på Fyn.
Leif besøgte Afrika sidste gang i november i fjor. På det tidspunkt var hans sygdom allerede fremskreden, men den dejligt stædige Leif ville absolut med til det årlige partnermøde, hvor han endnu engang bidrog med kreative tanker, ros og varm opbakning til de lokale hårdtarbejdende udviklingsarbejdere.
Hans stemme vil blive savnet i Nordghana og herhjemme i det danske u-landskab.
Æret være hans minde.
