En af dansk bistands mægtigste udgiver sine erindringer – på 1.000 sider i 2 bind

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Han har skrevet på dem længe. Og nu kommer de: Christian Kelm-Hansens erindringer fra et langt liv i politik og dansk bistandsvirke.

Det sker med basis i hans legendariske dagbøger, hvor alt er optegnet og ført ind, og omfangsrige arkiv. Ellers ville det vel også have været en nærmest uløselig opgave for den nu aldrende – men fysisk og åndeligt friske – stridsmand, der fylder 84 om et par dage (3. september 09).

Under titlen “Kamp må der til” er et større erindringsværk i 2 bind og på i alt 1.000 sider på vej fra det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem i hjembyen Silkeborg. Det udkommer den 30. november og kan forudbestilles nu, fremgår det af en foromtale mandag fra udgiveren, Midtjysk Forlag.

Det hedder videre:

Forfatteren var i et halvt århundrede aktiv i udviklingen af det danske samarbejde med u-landene, ikke mindst som mangeårig formand for U-landsstyrelsen og med toppositioner i en række humanitære organisationer som Dansk Røde Kors, hvor han sluttede karrieren som (en meget aktiv, red.) præsident.

Ind bag kulisserne

I sine erindringer tager Chr. Kelm-Hansen læserne med ind bag kulisserne: Vi er med i barndoms- og ungdomsårene, hvor holdninger modnes og interessen for internationalt arbejde vækkes.

Vi oplever verdens farverige mangfoldighed i detaljerede rejsebeskrivelser, hvor vi nærmest kan lugte, føle og høre det, der opleves undervejs i bushen hos fattige bønder og på de bonede gulve hos verdens ledere.

Hjemme i Danmark er vi med inde i det socialdemokratiske gruppeværelse på Christiansborg, hvor bølgerne nogle gange går højt, og vi er med inde bag hjemmets 4 vægge, hvor familielivets glæder og sorger sættes i relief af den aktive og udadvendte politiske indsats.

Chr. Kelm-Hansens erindringer tegner et portræt af et politisk og engageret menneske og de omkostninger og overvejelser, der har været undervejs.

Samtidig giver de et billede af dansk politik i en turbulent periode og vil for eftertiden komme til at stå som en vigtig personlig beretning om udformningen af dansk u-landspolitik i sidste halvdel af det 20. århundrede, hedder det.

Chr. Kelm-Hansen, født 1925 på halvøen Kegnæs syd for Als, er oprindeligt udlært gartner og lærer. Han var forstander på Esbjerg Højskole, før den politiske karriere tog fart og førte til Christiansborg.

Man kan læse om et aktivt liv på en række scener:

– Dansk Ungdoms Fællesråd 1955-59 (generalsekretær) og 1959-62 (formand)
– Dansk Røde Kors 1959-65 (lands- og vicegen.sekretær) og 1993-97 (præsident)
– Dansk Flygtningehjælp 1964-65 (formand)
– Mellemfolkeligt Samvirke 1965-69 (generalsekretær)
– Esbjerg Højskole 1970-79 (forstander)
– U-landsstyrelsen (Danida) 1962-65 og 1972-89, formand 1975-89
– MF for Socialdemokratiet, valgt i Silkeborg-kredsen 1979-90

Christian Kelm-Hansen har tidligere udgivet bøgerne “Frivillig” (1969), “Det koster at være solidarisk” (2000) om Socialdemokratiets u-landspolitik og “Mimi og Christian. To Sønderjyske Skæbner” (2002), der handler om forældrene.
Se også http://www.u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=346&mode=Navne

“Kamp må der til”
2 bind, 1.000 sider, illustreret
Sælges kun samlet.
Pris: 550 kr.
Udgiver: Midtjysk Forlag med støtte fra lokale organisationer.

Rabat ved forudbestilling:

Pris ved bestilling senest onsdag den 30. september: 400 kr.
Ved bestilling af 15 sæt og derover: 350 kr. pr. sæt
Ved bestilling af 30 sæt og derover: 308 kr. pr. sæt
Alle priser er plus forsendelse

Bestilling sker ved henvendelse pr. mail til Hanne Balo, AOF i Silkeborg, [email protected]