Under overskriften ”En anden Verden – Alternativets bud på et globalt kursskifte” forsøger partiet at bryde med den eksisterende danske udenrigspolitiske linje – der for Alternativet kun plejer snævre danske interesser.
I stedet ønsker partiet en nytænkning og et skifte væk fra det snævresynede til et globalt udsyn med fokus på at skabe en bedre verden med lige muligheder for alle, samt en bedre beskyttelse af klodens ressourcer.
46 sider der skal forandre verden
På 46 sider ridser partiet sin vision for opbygning af et ”anderledes, mere demokratisk, bæredygtigt og retfærdigt internationalt system.” For partiet har det nuværende system spillet fallit, drænet verden for alle dens ressourcer og resulteret i en ekstrem ulighed.
Overordnet er udspillet inddelt i tre kapitler med hver sine indsatsområde, nemlig ”Demokrati”, ”Grøn omstilling ”og ”Økonomisk retfærdighed”.
Eksempelvis ønsker partiet et tydeligere folkeretligt grundlag og et FN-mandat før end det skal være tilladt at indlede krigshandlinger mod andre nationer. Der skal ske en oprustning af udenrigstjenesten og fokus skal flyttes fra den traditionelle snævre interessevaretagelse til et klart fredsskabende fokus.
Det fredskabende fokus skal i højere grad adressere de underliggende årsager til konflikt, som f.eks. landes interne ulighed.
Overordnet ønskes en global afvikling af f.eks. atomvåben og fokus væk fra klassisk realpolitiske interesser, hvorfor udspillet blandt andet indeholder et forslag om, at de danske forsvarsattachéer erstattes af kulturattachéer.
Kulturattachéerne skal fjerne fokus fra det våbentunge samarbejde til i stedet at være med til at skabe rum for kulturmøder, samt skabe kreative relationer mellem Danmark og omverdenen.
Dertil ønsker udspillet et klarere, kraftigere og et meget mere ambitiøst fokus på grøn omstilling. Danmark skal påtage sig en større international rolle og tilslutte sig det internationale kul-moratorium, samt Lofoten-deklaration, hvor fokus er på at afvikle kul og fossil produktion.
Samtidig skal der nedsættes en international klimadomstol, der skal afgøre internationale tvister og sikre retten til rent vand, ren luft og en ren jord. Derved skal klimadomstolen være garant for ”videnskabeligt passende og socialt retfærdigt svar på klimakrisen.”
FN som frelser
Med udspillet er det tydeligt, at Alternativet ønsker en stærkere rolle for FN. FN anses som en uundværlig international institution i kampen for en bedre verden og det vigtigste samarbejdsforum i verden.
Derfor støttes op om reformbestræbelser, der skal sikre et mere repræsentativt, effektivt og legitimt sikkerhedsråd, samtidig med at generalforsamlingens rolle styrkes. Et stærkere FN anses som nødvendigt i at skabe en bedre og harmonisk verden.
Eksempelvis ønsker Alternativet, at det vil være et naturligt næste skridt, hvis nationalstaterne overdrager deres mandat til FN til at beskytte, fordele og monitorere flygtninge.
I praksis vil det betyde, at det er FN, som skal beslutte hvilke og hvor mange flygtninge Danmark skal modtage. Tanken er, at FN som neutral og upartisk institution, vil være i stand til en mere retfærdig fordeling af eksempelvis flygtninge, da de ikke vil være bundet af nationale interesser.
Desværre glemmer partiet i sit udspil, at FN er sine medlemsstater og ikke omvendt.
Det betyder, at FN er lige så effektiv som medlemslandene ønsker, hvorfor det er uigennemførligt, at selvsamme ikke skal fortsætte med at følge nationale interesser, eksempelvis i spørgsmålet om, at modtage flygtninge eller reform af sikkerhedsrådet.
Historisk har det vist sig vanskeligt for nationalstaterne, at udlicitere beslutninger og kompetencer. Eksempelvis er alle verdens lande rørende enige om, at det er tid til en reform af FNs sikkerhedsråd, for sammensætningen af sikkerhedsrådet afspejler ikke verden som den ser ud i dag.
Men faktum er, at arbejdet med en reform af sikkerhedsrådet har stået på siden første ændring af rådet i 1965. Adskillige forsøg over årene har resulteret i en endnu mere fragmenteret tilgang til de nødvendige reformer.
Tanken om FN som en neutral institution – en neutral global politimand, om man vil, er god, men i praksis har det vist sig være en vanskelig eller tæt på umulig opgave.
Globalt kursskifte
Tilbage står spørgsmålet om Uffe Elbæk og disse 46 sider er et globalt kursskifte. Et kursskifte væk fra nationale interesser mod en verden, hvor vi i stedet har fælles globale interesser.
Svaret giver partiet ufrivilligt selv i sit eget udspil. For i sin iver efter at introducere en anden verden, falder partiet i sin egen fælde ved at fremstå forbeholdene for sine egen radikale ideer.
Eksempelvis introduceres princippet om én person én stemme – et princip der også skal dække globalt, altså et globalt demokrati. Derfor vil Alternativet arbejde for oprettelsen af et egentligt verdensparlament.
Parlamentet skal have 760 medlemmer – én repræsentant per 10 millioner borgere. Det betyder at parlamentet vil blive sammensat på en måde, hvor Danmark og Norge tilsammen får én plads, mens et land som Indien får 132 repræsentanter. Der er indbygget et dilemma i en sådan struktur, for uanset hvor demokratisk et forslag og en beslutning måtte være, så vil det være vanskeligt for Danmark at frasige sig sine egne interesser og efterleve beslutninger, som ligger fjernt fra en dansk kontekst.
I dag er befolkningen i syv ud af otte lande i G8-sammenslutningen (som er blevet til G7 efter Rusland blev smidt ud) af kristen majoritet. I 2050 vil kun én af disse have en kristen majoritet, hvilket tænkeligt vil få betydning for det herskende norm- og værdisæt, og for hvilke ideer og tanker, der gør sig gældende på tidspunktet.
Med al sandsynlighed vil muslimer udgøre 35 procent af verdens samlede befolkning i år 2100, hvorfor globale demokratiske beslutninger fra et verdensparlament vanskeligt vil finde indpas i en dansk kontekst. I spørgsmål af nationale interesser, vil Danmark ikke frasige sig retten til at forfølge disse, om det så er retten til bade topløs eller holdning til drenges omskæring.
Det forstår Alternativet, hvorfor det tydeligt understreges, at verdensparlamentet ingen magt eller indflydelse skal have. Derved underminerer partiet sin egen dagsorden om en ny verdensorden, et kursskifte væk fra det snævre nationalcentrisk til hvad der er det fælles bedste.
Et halvhjertet kursskifte
Derved bliver der aldrig tale om et egentligt helhjertet kursskifte. Om end der er mange interessante tiltag, så kan udspillet stedvist virke totalitært i opfattelsen af, hvad de rigtige løsninger er.
Eksempelvis fremgår det af udspillet under overskriften ”Danmark, det bedste land for verden,” at partiet ønsker, at de danske journalistuddannelser skal afsætte ekstra pladser til internationale studerende fra konfliktzoner og demokratisk udfordrede lande, så disse kan få stipendier til at gennemgå et journalistisk forløb i Danmark.
Tanken er meget sympatisk, men partiet glemmer at selv afghanske journalister har vundet Pulitzerpriser og andre internationale anerkendelser.
Kabul universitet har et anerkendt journalistuddannelsesforløb og uddanner kompetente journalister, som både skriver kritisk og som udsætter sig selv for fare, ved at afdække politisk betændte emner.
Selv under det kortvarige Talebanstyre var der journalister der rapporterede om og fra Afghanistan.
Hvis pointen ikke er, at vi i Danmark er bedre, men i stedet, at regimer som Taleban, ikke vil tillade kritisk journalistik og derfor underminere de frie uddannelser, så er det ligeledes sikkert, at selvsamme regimer ikke vil tillade, at deres borgere får tilladelse til at erhverve sig disse kompetencer i udlandet.
Derfor fremstår Alternativet i deres udspil unødigt bedrevidende, og med totalitær og snævresynet tendenser – om end budskabet om forandring er godt.
Alternativet udspil offentliggøres mandag den 11. juni.
