En anden vinkel: Historisk resultat for husdyr på Rio+20

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For første gang nogensinde er den nære sammenhæng mellem landbrugets hus- og trækdyr og hensynet til fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og folkesundhed blevet anerkendt i FN.

Det er et vigtigt skridt mod bedre velfærd for verdens landbrugsdyr, skriver dyrevelfærdsorganisationen WSPA i en pressemeddelelse onsdag.

Bæredygtig udvikling handler også om, hvordan vi behandler vore dyr. Det står klart efter sidste uges topmøde i Rio, hvor FN-landene blev enige om et 49 siders langt dokument under overskriften The Future We Want (Den fremtid, vi ønsker).

1,3 milliarder mennesker arbejder med husdyrhold i landbruget verden over, mens en milliard af verdens fattigste er afhængige af deres dyr for at få mad, tjene penge, blive transporteret og bevare deres sociale status og kulturelle identitet.

I dokumentet fremgår det, at der er behov for at udbrede bæredygtige produktionssystemer i landbruget, så bl.a. græsningsarealer forbedres, og spredning af sygdomme hos husdyr begrænses. Det fremgår desuden af teksten, at det anerkendes, at landmænds levevilkår er tæt forbundet med deres husdyrs sundhed.

Dyr en del af løsningen

“Verdensselskabet for Dyrebeskyttelse” (WSPA) er tilfreds med resultatet og ser det som et bevis på en ny forståelse for, at træk- og husdyrs velfærd i landbruget bør være en integreret del af fremtidens bæredygtige jordbrugsproduktion.

“Dyrevenlige produktionsmetoder er helt centrale for, at samfund verden over kan takle miljø- og udviklingsspørgsmål som klimaændringer, katastrofehåndtering, afskovning og fødevare- og vandsikkerhed,” siger dr. Mike Appleby, WSPA’s chefrådgiver inden for landbrugsproduktion. Han fortsætter:

“Det er en stor bedrift, at verdenslederne nu har anerkendt, at landbrugsdyrene er afgørende, når der skal udtænkes løsninger på disse globale problemer. Nu handler det om at sikre, at dyrevelfærd i landbrugssektoren bliver en central del af både nationale og globale politikker på områder som fødevaresikkerhed og fattigdomsreduktion.”

Yderligere oplysninger hos:
Pressemedarbejder i WSPA, Janne Bruvoll, på tlf. 33 27 60 24
mobil 60 63 38 12 eller e-mail: [email protected]