Samlet set har den danske handicapbevægelse støttet den ugandiske handicapbevægelse de seneste 20 år med cirka 100 millioner kroner. Midler, der er bevilget af Udenrigsministeriet igennem årene.
Støtten er gået til opbygning og kapacitetsudvikling af en medlemsbaseret og demokratisk bevægelse med organisationer, der favner mange forskellige handicap.
”Det er en kæmpe støtte og unik indsats, som Danmark har stået for i forhold til at støtte den ugandiske handicapbevægelse, der uden tvivl i dag er blandt Afrikas stærkest funderede og mest levende bevægelser.”
Sådan lyder beskrivelsen fra medlem i det ugandiske parlament Alex Ndezi. Han er selv ”et barn af bevægelsen”.
”Jeg er et produkt af det samarbejde, det er mine snart 20 års virke i parlamentet også. Jeg er Danmark-Uganda-samarbejdet,” siger Alex Ndezi.
Ikke-eksisterende væsener
”Inden vi i 1990´erne for alvor begyndte at organisere os, kunne vi f.eks. som døve slet ikke kommunikere eller være i et offentligt rum. Vi var ikke-eksisterende væsener, vi var usynlige, og vi mang-lede totalt selvtillid,,” fortæller Alex Ndezi, der i dag som del af sit politiske arbejde i parlamentet har en tegnsprogstolk til rådighed.
Det var i samme periode, at det dansk-ugandiske udviklingssamarbejde i stigende grad begyndte at fokusere på rettighedsarbejde og fortalervirksomhed frem for på serviceydelser og handicapudstyr, og hvor støtte til træning i fortalervirksomhed blev en mere og mere central del af udviklingssamarbejdet.
Lakmusprøven i FN
Da Uganda var til ”eksamination” i FN’s Handicapkonvention i Geneve i 2016, var det også en lakmusprøve for ugandisk handicapbevægelse og dens styrke.
Paraplyorganisationen NUDIPU (National Union of Disabled Persons of Uganda), som er DH´s ”søsterorganisation” havde forud ført konsultationer med handicapbevægelsen og indhentet rapporter og dokumentation om forholdene for psykisk syge, om offentlige myndigheders dårlige praksis og uheldige sprogbrug i omtale af personer med handicap og desuden om en række overgreb, der er direkte overtrædelser af Handicapkonventionens bestemmelser.
DH havde støttet NUDIPU i hele processen og fungerede som sparringspartner i Geneve under høringen. Alt i alt var NUDIPU ”godt klædt på”, da paraplyorganisationen sammen med hele den ugandiske handicapbevægelse fremlagde deres alternative rapport for FN-kommissionen. Ugandas regering fik efterfølgende en række anvisninger på både love og praksisændringer, som skal gennemføres for at bringe dem i overensstemmelse med handicapkonventionen og egen lovgivning.
Rettigheder stadfæstet
Handicapbevægelsen har desuden fået kæmpet en række andre love og initiativer igennem, mange af dem med dansk støtte. For eksempel bygningsstandardloven, der skal sikre tilgængelighed i offentlige bygninger som skoler og sundhedsklinikker med ramper for kørestolsbrugere og Essential Drug List, som skal sikre adgang til livsnødvendig medicin for eksempel for personer med epilepsi.
”Vi er kommet langt bl.a. på grund af støtten fra Danmark. Men det er helt klart, at vi skal arbejde endnu mere med kapacitetsudvikling, så vi ikke står stille, og så vi får de yngre generationer med og træner dem som fortalere. Jeg siger så mange gange tak for den danske støtte, som har været meget solidarisk med os og hjulpet os til at komme ud af glemslen og mørket – ud i det offentlige rum. Vi er blevet synlige nu,” siger Alez Ndezi.
Danske Handicaporganisationer (DH) har siden 1996 støttet opbygning og udvikling af handicapbevægelsen i Uganda. En række af DH’s medlemsorganisationer støtter fortsat søsterorganisationer i Uganda via DH’s Handicappulje, finansieret via Udenrigsministeriet.
Artikelserien er produceret af journalist Linda Nordahl Jakobsen, der sammen med fotograf Mike Kollöffel har besøgt Uganda for Danske Handicaporganisationer.
