Inxeba – The Wound
Sydafrika 2017
Manus: John Trengove, Thando Mgqolozana, Malusi Bengu
Instruktion: John Trengove
Filmen vises som en del af Det danske Filminstituts Sydafrika-serie og kan ses i Cinemateket, København:
Søndag 14. april kl 18:00
Lørdag 20. april kl 19:00
Xhosaerne er et gammelt krigerfolk med stolte traditioner. En af disse traditioner er mandlig omskæring. De omkring 18-årige drenge bliver taget med op på et bjerg, hvor omskæringen foregår, og der opholder de sig i 2 uger, hvor de bliver indviet i stammens traditioner og love, hvorefter de kommer tilbage, ikke som de drenge, de var, men som mænd. Og det er alt, hvad det er meningen, at resten af verden skal vide om at ’være på bjerget’. Selv den lejr, de nyindviede opholder sig i sammen med de mænd, der ser efter dem, er forbudt område for piger og kvinder. Det er kun mænd, drenge og dyr, der må være der.
Et stille drama om tilvalg og fravalg
Vi følger Xolani, kaldet X, som hvert år tager op på bjerget for at passe en eller flere nyindviede under den to uger lange overgangsrite. I virkeligheden tager han nok mest derop for at se Vija, som han har et årelangt forhold til, der er fysisk på grænsen til brutalt og helt mangler ømhed. Vija lever et traditionelt liv med kone og børn, men X er ikke i stand til at forstille sig at leve alene, hvilket anses som mærkeligt i Xhosaernes kultur.
Denne gang skal han være ansvarlig for Kwanda fra Johannesburg, en søn af hans forældres venner, og så begynder alting at gå i opløsning. Den unge bybo har forliget sig med sin homoseksualitet i langt højere grad end X, protesterer imod de begrænsninger, han føler, at traditionerne pålægger ham og de andre nyindviede, og reagerer voldsomt på X’s skjulte og tilsyneladende underkuede forhold til Vija. Grænserne mellem lærer og elev begynder at blive udviskede. Modsætningerne mellem tradition og selvrealisation bliver trukket skarpt op, og X tvinges til at forholde sig til valget mellem sig selv som traditionel Xhosa-mand og sig selv som homoseksuel. Det er ikke et valg, han mener at kunne tage uden at foretage et fravalg, og det får skæbnesvangre konsekvenser for dem alle.
Filmen, der foregår på Xhosa, er præget af stærke skuespilspræstationer, kronologiske spring og hurtig klipning. Man sidder tilbage med en tydelig fornemmelse af, at der foregår mere under overfladen, end man som ikke-Xhosa ser, og det stemmer da også overens med den reaktion, filmen har fremprovokeret blandt Xhosaerne.
’What happens on the mountain, stays on the mountain’
Filmen har vakt vrede af flere årsager. Dels fordi den udstiller de hemmelige Xhosa-overgangsriter, og dels fordi homoseksualitet stadig er et kontroversielt emne hos mange sydafrikanere. Filmens co-writer, forfatteren Thando Mgqolozana, er selv Xhosa, og derfor er både afbildningen af lejren og ritualerne så realistiske, at det er dokumentarisk nærmere end fiktion. Det vækker vrede hos Xhosaerne, der mener, at han kunne have opfundet nogle andre ritualer til brug i filmen, sådan at han ikke udstillede en del af deres kultur, der har været omgivet af tavshed i århundreder.
Homoseksuelles rettigheder er et kontroversielt emne for mange mennesker i Sydafrika, og det at blande homoseksualitet sammen med et manddomsritual er sprængfarligt i sig selv. Men filmens symbolsprog har også dybe rødder i Xhosa-kulturen, hvilket yderligere har bidraget til deres vrede, selvom en del af det kan gå tabt hos et vestligt publikum. Der er f.eks. en scene ved et vandfald, hvor Xolani og Vija bader og derefter – for første gang – elsker i stedet for at bare at have hurtig, upersonlig sex. Vandet er for Xhosaerne den sidste del af overgangsriten, det, der vasker den sidste rest af barndommen af og giver plads til manden.
Selv Xhosaer, der støtter homoseksuelles rettigheder, er krænkede over filmen. ”Han var meget respekteret som forfatter, men han har mistet den respekt på grund af det her. Han har pisset på vores kultur,” er en af kommentarerne (om co-writeren Thando Mgqolozana). Filmen blev mødt med så voldsomme protester, at den blev forbudt i store del af Sydafrika.
At filmen har fået en enormt positiv modtagelse internationalt og har været nomineret utallige film-priser, heriblandt en Oscar-nominering for bedste ikke-englesksprogede film, og har vundet over 20 internationale priser, gør kun kontroversen omkring den endnu større. Om man vil slutte sig til de krænkede Xhosaer og boycotte den, eller selv se hvad alt ståhejet handler om, er et personligt valg.
