Al-Awda-hospitalet i Jabalia i det nordlige Gaza tager sig egentlig mest af gravide kvinder, fødsler og spædbørn. Men lige nu er hospitalet det eneste fungerende i den nordlige del og I Gaza By, siger Dr. Ahmad Mohanna, der er direktør for hospitalet. Han har sendt en lille beskrivelse af situationen på WhatsApp til hjælpeorganisationen Action Aid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af. MS har blandt andet givet den videre til Globalnyt.
“Jeg vil gerne beskrive situationen på Al-Awda. Den er kritisk. Meget, meget kritisk, fordi der hele tiden bliver bombet rundt om og meget tæt på hospitalet. Det flyver med granatsplinter, otte medarbejdere er blevet såret, men er ok. I dag fandt vi granatsplinter inde på hospitalet,” lyder det i beskeden, som dr. Mohanna sendte for et par dage siden.
“Vi prøver at opfylde vores mandat, vi behandler sårede og gravide kvinder fra området og fra Gaza-By. Alle andre hospitaler i regionen er ude af funktion. Vi klarer omkring 20 fødsler i døgnet, kejsersnit og andet. I dag har vi opereret en fem måneder gammel baby, som vi modtog fra et af de hospitaler, der ikke længere kan operere og er ved at lukke. Det er fyldt med patienter og flygtninge.”
“Vi modtager også mange andre patienter – omkring 40-50 sårede fra det nordlige område hver dag. Vores personale arbejder døgnet rundt, vi har ikke forladt hospitalet i 39 dage. Men nu har vi slukket generatorerne, de store generatorer, og har kun genopladelige batterier at arbejde med.”
“Men vi kører stadig Al-Awda-hospitalet, med besvær og udfordringer. Sådan er situationen indtil videre på Al-Awda. Tak,” siger Dr. Ahmad Mohanna
Globalnyt har spurgt tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, om medier som os og politikere som han har en del af ansvaret for den frygtelige situation i Mellemøsten. Fordi vi ikke har holdt Hamas fast på, at når man vinder et valg, skal man altså også afholde det næste, selv om man kan miste magten. Og fordi vi ikke har holdt Israel fast på, at det altså ikke må æde Vestbredden bid for bid. Begge dele har man længe lukket øjnene for i både Vesten og de arabiske lande.
Socialdemokratiets tidligere udenrigsminister og også formand for FN’s Generalforsamling køber den ikke helt, for der er kun en magt, der kan ændre på situationen.
“Jeg synes både Europa og selvfølgelig også den arabiske verden har haft et meget stort ansvar for, at vi ikke har insisteret på fremskridt i den der proces mod en to-stats-løsning. Men når det er sagt, så er vi også nødt til at erkende, at der er en eneste aktør i verden, der kunne lægge pres på Israel, på en Netanyahu-regering, for at stoppe deres annekteringspolitik, og deres rædselsfulde blokade af de 2,2 millioner mennesker i Gaza, så de ikke har haft nogen som helst chance for at have deres egen udvikling.”
“I et område på størrelse med Langeland bor der 2,2-2,3 millioner mennesker, halvdelen er børn under 18 år. De har levet af FN’s subsidier. Det er verdenssamfundet, der har finansieret den her internering af over 2 millioner mennesker i en lang, lang årrække,” siger Mogens Lykketoft.
“Men alt det andet, du siger er også rigtigt, Hamas har jo udviklet sig til en forfærdelig dødskult. De skulle jo have alle muligheder for at vurdere, hvilken katastrofe de ville nedkalde over den befolkning, de havde valgt at regere over, når de lavede den rædselsfulde massakre mod Israel. Men som generalsekretær Antonio Guterres sagde i FN, og blev meget hårdt angrebet af Israels ambassadør for, det her kommer ikke ud af den blå luft, nej.”
“Det er jo klart, at når man har haft en israelsk regering gennem det meste af 20 år, som systematisk har nægtet de moderate mennesker i Palæstina noget som helst, de kunne levere til deres befolkning, så styrker man ekstremisterne.”
“Så styrker man ekstremisterne. Og når Israel så systematisk, med Netanyahu i spidsen, har dyrket splittelsen mellem Hamas og det såkaldte selvstyre i Ramallah, som et argument for at sige, at vi har ikke nogen at forhandle med, så derfor behøver vi ikke lave fremskridt på to-statsløsningen. Den har haft den helt anden målsætning, nemlig at rykke frem med bosættelserne. Det var jo regeringsprogrammet for den regering, der var ind til krigen her, at annektere store dele af Vestbreden.”
“Ja, så var der altså kun USA, som israelske beskyttere og allierede, der kunne have sagt, så er det nok. Men desværre er sandheden jo, at siden den gamle Bush i 1991, kommanderede den israelske højre-regering til at møde op i Madrid til en konference om Palæstina, er der ikke nogen amerikansk regering, der har brugt truslen om at trække penge tilbage, som middel til at få Israel til at gøre det, som FN har vedtaget 100 gange,” lyder vurderingen fra Mogens Lykketoft.
