Miljøsk – uafhængigt tidsskrift om miljø og samfund – sætter i sit nr. 62 fokus på landgrabbing og stiller spørgsmålet: Giver udenlandske investorers enorme opkøb af udviklingslandenes jord unikke muligheder for at forbedre landenes landbrugssektor og reducere fattigdommen – eller er der reelt tale neokolonialisme med store negative konsekvenser for mennesker og miljø?
I indledningen til Miljøsk beskrives landgrabbing som “lande, private investorer og virksomheder, som køber eller leaser enorme landbrugsarealer i andre lande – typisk til produktion af fødevare- og energiafgrøder, der eksporteres og sælges på det globale marked”.
“Problemet er, at landbrugsarealerne betragtes som uudnyttede af landenes regeringer, selvom jorden rent faktisk bruges af lokalsamfundenes bønder. Derfor kan salget af en såkaldt uudnyttet jord pludselig fjerne bøndernes livsgrundlag”, fortæller Ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og medredaktør på temanummeret, Anders Riel Müller i en pressemeddelelse fra Roskilde Universitet.
Når opkøbet af landbrugsjorden sker uden de lokale bønders samtykke eller uden deres viden, bliver de tvunget til at forlade jordarealerne, så de nye ejere kan komme til. De nye investorer lover at forbedre infrastrukturen i landet og modernisere produktionsmetoderne. Men på trods af de lovende fremtidsplaner, er det tilsyneladende svært at finde eksempler på, at investeringerne i landbrugsjord i udviklingslandene resulterer i positiv udvikling i lokalsamfundet.
“Desuden er der mange miljøproblemer knyttet til udskiftningen af små landbrug med store landbrug”, siger Anders Riel Müller. Han har skrevet artiklen ’Jordspekulation – et moderne kapløb om adgang til ressourcer’, der påpeger det paradoksale i, at Afrikas Horn er præget af hungersnød, samtidig med at regeringerne i Etiopien og Sudan har solgt store landområder til udenlandske investorer.
Han påpeger også, at selv Verdensbanken og FN nu anerkender landgrabbing som et fænomen, der har stor økonomisk og social betydning på globalt plan. Og omfanget af landgrabbing øges hele tiden.
“Omfanget af købene af landbrugsjord er blevet enorme. I 2009 blev der solgt landbrugsarealer, der samlet svarer til et område på størrelse med Tyskland. Det sker primært i Afrika, men eksempelvis også i Rusland og Latinamerika”, fortæller Anders Riel Müller.
.
Han siger videre: »Der er ikke nogen endegyldig konklusion på, om det er godt eller dårligt, men der er diskussioner om, hvad det betyder, og hvilke problematikker det medfører”.
Rasmus Hundsbæk Pedersen, der også er Ph.d.-studerende ved Rosklde Universitet, har bidraget til bladet med artiklen ’Tanzanianske småbønder kender ikke egne rettigheder’. Den fokuserer på administrationen af jord og på de mange ureglementerede handler, hvor det er lokale eliter, der står bag.
Artiklerne kan læse på: http://noah.dk/miljoesk/
Yderligere oplysninger hos:
Ph.d.-studerende Anders Riel Müller, Institut for Samfund og Globalisering, e-mail: [email protected], mobil: 42687860
Ph.d.-studerende Rasmus Hundsbæk Pedersen, Institut for Samfund og Globalisering, e-mail: [email protected], mobil: 20615243
