Af Nikolaj Søndergaard, Folkekirkens Nødhjælp
Mens VM-værten Brasilien og flere andre lande fortsat producerer klyngebomber, kommer folk fra hele verden til Danmark for at lære at uskadeliggøre de forbudte våben og andre sprængfarlige genstande.
Bomben hænger på en gren på et lille træ cirka 30 meter fra grusvejen.
Den ser ikke ud af meget. En cylinder på blot nogle få centimeter med en lille strop i toppen. Den hænger som et stykke julepynt.
Servias Tasanangurwa fra Zimbabwe træder ind i det høje græs, så græshopperne springer om fødderne på ham, mens han bevæger sig mod det lille træ. Han har en vest på, der beskytter hans overkrop mod en eventuel eksplosion, og briller, der beskytter øjnene. Walkie-talkien har han af sikkerhedshensyn efterladt ved grusvejen, da elektricitet, radiosignaler og eksplosiver er en farlig kombination.
Klyngebomben er blevet fundet af nogle børn på vej til skole. Det har Servias fået at vide af skoleinspektøren, der tilkaldte ammunitionsrydderne. Skolen ligger kun få hundrede meter væk.
Han stopper op et par meter fra træet og lægger sin taske på jorden. Han finder et lille kamera frem for at tage billeder af bomben, der kan bruges til at identificere typen med.
Der er helt sikker tale om en klyngebombeenhed, konstaterer han.
”Hvad er næste skridt?” spørger en stemme et par meter til højre for ham.
Fluerne på væggen
Stemmen tilhører en mand i t-shirt og grå arbejdsbukser. Det er Robert ”Paddy” Troy, ekspert i ammunitionsrydning og instruktør på Folkekirkens Nødhjælps internationale kursus i netop dette.
Vi befinder os i Skive Kasernes øvelsesterræn. Det er Paddy, der har placeret klyngebomben i træet, og den indeholder heldigvis intet sprængstof. Det er også Paddy, der spillede rollen som skoleinspektøren for tyve minutter tidligere. Skolen, der ligger lige i nærheden, har han opdigtet.
Alt sammen er det en del af en øvelse.
Lige bag Servias og Paddy står Ahmad Noaman fra Libanon og Jack Campbell fra Australien. De er sammen med Servias en del af et hold på otte kursister, der i nu to uger har fulgt Folkekirkens Nødhjælps internationalt anerkendte kursus i ammunitionsrydning på Skive Kaserne.
Kurset i Skive
Det er syvende gang, at Folkekirkens Nødhjælp afholder kursus i ammunitionsrydning i samarbejde med ingeniørregimentet i Skive.
Kurset følger de internationale standarter IMAS (International Mine Action Standarts).
Der kommer folk fra hele verden for at deltage. I år er der otte kursister, der kommer fra Zimbabwe, Australien, Libanon, Frankrig, England og Uganda.
Kursets succes skyldes ikke mindst Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med Ingeniør Regimentet i Skive, der stiller både faciliteter, udstyr og censorer til rådighed. ”Der findes ikke andre, der har bedre faciliteter noget sted i verden,” siger Fred Pavey, der er leder af kurset.
Lige nu har Sevias rollen som teamleder for gruppen bestående af de tre. Han skal forestille sig, at han står alene ved klyngebomben, mens holdkammeraterne følger med som fluer på væggen. Det samme gør instruktøren Paddy, der dog også stiller spørgsmål til Servias fremgangsmåde undervejs.
Hurtigt ind – hurtigt ud
Eleverne lærer at identificere og håndtere mange former for ammunition og sprængstof på kurset i Skive. At identificerer og fjerne klyngebomber er en vigtig del, da eleverne sagtens kan komme til at støde på denne type våben frem over.
Flere af dem har allerede stiftet bekendtskab med klyngebomber flere gange – ikke mindst kursets tre libanesere.
84 lande har skrevet under på konventionen, der forbyder produktion, brug og opbevaring af klyngeammunition. Flere lande som USA, Kina og VM-værten Brasilien fortsætter dog med at producere og eksportere bomberne.
Klyngebomber dræber vilkårligt, da mange af dem ikke eksploderer, når de rammer jorden, hvorefter de ligger og udgør en stor fare for især nysgerrige børn. De kan også hænge i træer og buske som i dag i Skive, og der skal ofte meget lidt til, for at de springer.
Det tager kun få sekunder at kaste flere hundrede klyngebombeenheder, men at fjerne bare en enkelt igen er en større opgave.
Servias er da også fuldstændig opmærksom på, at genstanden her skal han være forsigtig med. Han vil forsøge at måle afstanden, som bomben hænger fra jorden, uden at komme for tæt på, og ellers hurtigt komme i sikkerhed for at kunne planlægge, hvordan den skal fjernes.
”Når det er en klyngebombeenhed, vil vi bruge så lidt tid som overhovedet muligt i nærheden af den. Specielt når den er placeret som her. Det vil sige, at vi skal altså være ekstra forsigtige, men også ret hurtige,” forklarer instruktøren Paddy.
At tænke ud af boksen
Da Servias er på sikker afstand af bomben, begynder han planlægningen.
”Det er en klyngebombeenhed, som vi må springe på stedet,” konstaterer han.
Det udgør et problem, at bomben hænger i et træ, da der skal placeres en lille sprængladning ved siden af den, som efterfølgende kan udløses på sikker afstand.
Servias løsning bliver, at han vil stable sandsække under bomben, som han kan placere sprængladningen på. Han får brug for 14 sandsække, regner han sig frem til, men han får dog ikke lov til at føre sin plan ud i livet.
Gruppen har en øvelse mere, som de skal nå den dag. Paddy er overordnet tilfreds med håndteringen af situationen, men viser også kursisterne en alternativ løsning . Han demonstrerer, hvordan et simpelt stativ lavet af afmærkningspinde kan bruges til at placere sprængladningen klods op af bomben hurtigt og effektivt.
”Denne øvelse er lavet til at få dem til at tænke ud af boksen,” forklarer Paddy, mens kursisterne kører videre til næste opgave, hvor australieren Jack Campell skal være teamleder på en opgave, der omhandler tre mortergranater på en mark.
Se den oprindelige artikel på Folkekirkens Nødhjælps netsted.
