Egentlig har fødselaren aldrig brudt sig om håndarbejde. Så hvorfor hun endte i tekstilkunstbranchen som en af de største danske vævere kan ligne et paradoks.
Jette Gemzøe siger selv, at det var et tilfælde, at hun endte som væver. Hun fandt interessen for tekstilarbejdet, da hun kom i lære i ægteparret John og Kirsten Beckers værksted i årene 1960-1964. Væver-ægteparret uddannede Jette Gemzøe i bl.a. kinesisk silkevævning fra Han-perioden, og det var historien omkring vævningen og væveteknikkerne, der fascinerede hende.
Siden ungdommen, da faderen tog hende med på en længere rejse til Tyrkiet, har hun rejst meget og altid samlet på indtryk, der gav ideer til nye arbejder.
Et godt eksempel herpå er blevet til en serie tæpper, Trankebar, fra 2007 – med kunstnerisk udspring i den gamle danske besiddelse i Sydindien. Mere om Trankebar på https://da.wikipedia.org/wiki/Trankebar
Se også Lis Garvals anmeldelse af første bind i storværket "Danmark og kolonierne", der beskæftiger sig med de danske besiddelser i Indien, på
https://globalnyt.dk/content/danmark-og-kolonierne-faar-fem-flotte-stjerner
Tæpperne er udsprunget af en iagttagelse af et vinduesparti af smedejern i delstaten Orissa på Indiens østkyst.
De grafiske hovedkonturer i hørtæpperne er afledt af jernets forløb, og i mønstrets vinklede, farvede baner er der i et tæppe påtrykt smukke skriftfragmenter med tilknytning til Trankebar.
Det er Christian IVs sejltilladelse til Indien og fyrsten af Tanjores brev til den danske konge.
Gemzøes samarbejde med arkitekter har affødt anerkendelse og hun har modtaget medaljer og priser. Fagligt har hun været vidt omkring og i mange år undervist på diverse designskoler.
Mere om dagens fødselar i KVINFOs ekspertdatabase på
http://www.kvinfo.dk/side/634/action/2/vis/251
