Tidl. forbundsformand Anton Johannsen, Kolding, er død. Han blev 74.
Selv om det næsten er 13 år siden, Anton Johannsen forlod posten som forbundsformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), som det hed dengang, huskes han stadig vidt omkring for sit faglige og internationale engagement. Det var da også højlydt og vedvarende.
Det stod klart for alle omkring ham, hvad enten det var på talerstolen på en faglig kongres eller ved et møde med medlemmerne i kantinen på en arbejdsplads, Anton Johannsen foldede sig ud. Han var i alle årene drevet og grebet af ildhuen for at tale og kæmpe for sine medlemmer.
Det skete med sønderjysk temperament og stædighed og en stemme-føring, som ikke lod sig overhøre. Der blev lyttet, når den af statur lille mand med de røde seler – af kollegerne i forbundet kærligt kaldet Krudtuglen – tog ordet.
Og det gjorde han ofte og typisk som en af de første ved møder og kongresser, for han havde meget på hjerte, som han gerne delte med andre.
Han kom i lære som pølsemager i fødebyen Skærbæk i 1951. Blev udlært og rejste derefter til København, hvor kendte virksomheder som Beauvais, Plumrose og Irma fik gavn af hans faglige kunnen.
I 15 år (1984-99) var Anton Johannsen en markant faglig leder for slagteriarbejdere, bagere, møllere, sukkervare- og chokoladearbej-dere, mejerifolk og tobaksarbejdere som forbundsformand for NNF.
Ikke bare i forhold til den hjemlige dialog med arbejdsgivere og land-brug, men også på internationalt plan, hvor han valgtes til præsident for de europæiske levnedsmiddelarbejdere og vicepræsident i den faglige verdenssammenslutning IUL.
KAMPEN FOR BURMA
For Anton Johannsen var det naturligt, at det grænseoverskridende engagement rakte videre, så han lagde også et stort arbejde i Den Danske Burma-komite og blev dens formand fra oprettelsen i 1992 og helt frem til 2009.
”En ordentlig tillidsmand ved, at menneskerettigheder, demokrati og faglig frihed er helt grundlæggende rettigheder, som vi må kæmpe for og forsvare over hele verden”, forklarede han sit internationale engagement.
Interessen for det asiatiske land blev vakt, da militærjuntaen i 1990 nægtede at anerkende udfaldet af et parlamentsvalg, der gav en stor sejr til oppositionslederen Aung San Suu Kyi. Juntaen annullerede simpelt hen valget.
Jobbet som komite-formand krævede sin mand, for man var oppe mod et styre af ualmindelig hård karat.
Militærjuntaen sad i næsten 50 år, før den første meningsfulde demokratisering viste sig og årtiers pres fra omverdenen gav pote. Gang på gang forlængede obersterne i Rangoon husarresten for demokratiforkæmperen Suu Kyi, som bl.a. modtog Nobels fredspris i 1991 for sin fredelige, men standhaftige kamp for folkestyre.
Anton Johannsen og hans Burma Komite kæmpede uforfærdet for forandringer. Både Carlsberg, SAS og ØK stiftede bekendtskab med ham og hans kontante holdninger: Styrk de demokratiske kræfter, boykot teaktræ fra Burma, drop turisme til landet, begræns samhandelen og stop investeringer.
Han besøgte illegalt Burma og mødte sin burmesiske rollemodel, den spinkle, men modige kvinde i husarrest. Han var kort sagt ikke til at standse eller lukke munden på. Dette forhold og hans store engage-ment betød, at han i 1997 fik Nairobi-prisen, som uddeles af u-lands-journalisternes sammenslutning, Nairobi-klubben.
Betegnende er det, at han brændte så meget for Burmas sag, at han blev som formand for Burma Komiteen i 10 år efter han var holdt som forbundsformand. En komite, han fik rodfæstet i arbejderbevægelsens store netværk.
Og i 2005 havde han den store glæde, at overskuddet fra Børnenes U-landskalender blev bestemt til at gå via Burma Komiteen til at sikre omkring 2.000 flygtningebørn fra det burmesiske shan-folk skolegang i fem år i det nordlige Thailand. Shan-folket var (og er) udsat for forfølgelse af styret i Rangoon.
Anton Johannsen kaldte det “en cadeau til det arbejde, der er blevet udført”.
Det faglige og internationale arbejde, og hvad det førte med sig, optog i sagens natur rigtig mange af ugens timer. Men Anton Johannsen sørgede også for at have tid til en aktiv fritid.
Den store lidenskab var lystfiskeri, gerne i de norske elve, ligesom et slag kort med høje og højlydte meldinger og bank i bordet stod højt på den private dagsorden.
Han havde en solid basis i familielivet og ægteskabet med gårdmands-datteren Gerda hjemme fra Sønderjylland, som han nåede at være gift med i 54 år og få to børn sammen med.
Efter tiden som forbundsformand flyttede Gerda og Anton tilbage til det sydjyske, nærmere betegnet Kolding, hvor han sov ind på sygehuset efter få måneders sygdom.
Formand for Fødevareforbundet (som NNF nu hedder) Ole Wehlast modtog meddelelsen om en af sine markante forgængeres død med stort vemod:
– Jeg vil altid huske Antons engagement og handlekraft og hans stædige kamp for medlemmernes interesser. Synd han ikke fik et længere otium, men mindet om ham lever videre. Han vil på mange måder stå som det lysende, eksemplariske udtryk for en faglig leder, der aldrig glemte, hvem han kæmpede for, siger forbundsformanden.
Men måske var det Burma og Burma Komiteen, der fyldte mest til sidst i det udadvendte virke.
Ved hans død blev der ikke forrettet nogen kirkelig handling, men familien holdt en mindehøjtidelighed i Kolding.
Her var det dens ønske, at “man frem for at give blomster i stedet i Anton Johannsens ånd donerer penge til Burma Komitéen, som Anton lagde et stort engagement i”.
LOs faglige Seniorer beskriver sin tidligere landsformand og sit æresmedlem som et “menneske, vi vil huske for sit engagement og evige kamp for de svage”.
LO-seniorerne har et lager liggende af bogen “ANTON – et portræt af en faglig tillidsrepræsentant” og alle, der ønsker det, kan få bogen tilsendt ved at sende en e-mail til [email protected] og oplyse navn og adresse.
Bogen sendes efter først til mølle princippet. Prisen for ikke-medlemmer aftales med LO-seniorerne.
———–
Som Anton Johannsen huskes af mange: Den temperamentsfulde og engagerede fagforeningsagitator. Her stadig i topform med en opsang til de delegerede på Fødevareforbundets kongres i 2008, ni år efter sin afgang som forbundsformand – se
http://www.nnf.dk/nyheder/Pages/Anton-Johannsen-mindes.aspx
Anton Johannsen blev født 29. maj 1937 og døde 7. marts 2012.
Æret være hans minde
Redaktionen
