Professor Per Pinstrup-Andersen, New York, USA, fylder 70 tirsdag den 7. april 2009.
Fødselaren er en verdenskendt kapacitet indenfor fødevarepolitik og ernæringsspørgsmål og har viet en stor del af sit arbejdsliv til kampen mod sult og fattigdom i Den 3. Verden.
Og intet tyder på, at Per Pinstrup-Andersen har tænkt sig at gå på pension. Han er først og fremmest optaget af – med saglige argumenter – at overbevise politikerne om, at de kunne udrydde sulten den dag i morgen, hvis de ellers ville. Og dermed sikre en bedre tilværelse for omkring 1 milliard mennesker i u-landene.
Per Pinstrup-Andersen kommer selv fra beskedne kår. Han er vokset op på en gård i Bislev ved Nibe i Himmerland og begyndte som 14-årig at arbejde som landbrugsmedhjælper. Han kom ind på Landbohøjskolen i København, hvor han blev færdig som agronom som 26-årig.
Han tog en ph.d.-grad i landbrugsøkonomi fra Oklahoma State University i 1969 og blev økonom ved Det Internationale Center for Tropisk Landbrug (CIAT) i Colombia fra 1969 til 76. Centret forsker i at forbedre tropelandenes jordbrug.
Han vendte tilbage til sin gamle læreanstalt på Frederiksberg for at blive senior stipendiat og lektor (1977-80). Herefter fik han stillingen som direktør for forskning vedr. fødevareforbrugs- og ernæringspolitik ved det estimerede Internationale Forskningsinstitut for Fødevarepolitik (IFPRI) i Washington D.C. (1980-87).
Efter at have været professor i fødevareøkonomi ved Cornell Universitetet i New York vendte Pinstrup-Andersen i 1992 tilbage til IFPRI, nu som generaldirektør frem til 2002.
Siden 2003 har han været professor ved Cornell Universitetet og professor på LIFE, som Landbohøjskolen nu hedder, hvor han er tilknyttet Fødevareøkonomisk Institut i afdelingen for International Økonomi og Politik.
Der er stort set ikke den pris eller anerkendelse, Pinstrup-Andersen ikke har høstet inden for sit felt med den internationale fødevarepris i 2001 som et af højdepunkterne.
Netop dengang benyttede han prismodtagelsen til at klandre den nytiltrådte VK-regering for milliardhugget i Danmarks udviklingbistand, som han ikke fandt den fjerneste saglige begrundelse for. Og netop saglige argumenter er den verden, han bygger sin gerning op om.
Det kom udmærket til udtryk i den for længst udsolgte bog fra forlaget Rosinante, “Mæthedens pris”, som han udgav i november 2000 sammen med den kendte Danida-mand Ebbe Schiøler.
Emnerne var genteknologi, landbrugsproduktion og u-landene.
Gensplejsede fødevarer afvises af de fleste som risikable, umoralske eller overflødige. De ligner for mange kun en ny indtjeningskanal for kapitalen og et pragtfuldt legetøj for forskerne. Men i et velforsynet land som Danmark overser man let den kendsgerning at over 900 millioner i u-landene hver dag får for lidt at spise, fordi landbrugene i de fattige egne producerer for lidt.
I bogen diskuteres udviklingsmuligheder i u-landenes fødevareproduktion og alternativer. Uden at være teknologibegejstrede konkluderer forfatterne, at genteknologien må videre udvikles som et element i forsøget på at opnå en
acceptabel fødevaresituation – og ikke bremses af en rig verdens snæversyn.
Det synspunkt blev han ikke populær på alle steder hos de danske NGOer. Men som han sagde i et interview:
“Vi står i dag i en situation, hvor 75 procent af verdens fattige lever i u-landenes landdistrikter og er ude af stand til at komme ud af fattigdommen, hvis ikke vi hjælper dem med at øge produktiviteten og mindske risikoen i deres landbrugsproduktion. Bioteknologi er en af de måder, vi kan hjælpe. Og derfor skal vi ikke bare sige nej.”
”Hvis vi har et seriøst ønske om at formindske fattigdom og sult i u-landene, så er der en række ting, der skal gøres. Det drejer sig om jordreformer, primæruddannelse, opbyggelse af et primært sundhedsvæsen og af infrastruktur i landdistrikterne. Men det drejer sig også om produktivitetsstigning og risikoformindskelse for de små landbrug, for det er her, de fleste fattige mennesker er. Og det er her, bioteknologien kan spille en rolle”.
Per Pinstrup gav selv et eksempel på, at genmodificerede fødevarer kan gøre en forskel for små landmænd i u-landene, nemlig en insekt-resistent Bt-bomuld, som nu dyrkes nu af over 5 millioner småbønder i Kina, Indien og Sydafrika.
”Bt-bomulden betyder, at bønderne nu tjener flere penge og bruger færre pesticider end tidligere. I Kina bruger de f.eks. 80 pct. færre pesticider, end de gjorde, før de indførte Bt-bomuld. Bønderne har fordoblet eller tredoblet deres nettoindkomst, og der er færre, der bliver syge som følge af arbejdet med pesticiderne. Så det er en stor succes,” fortalte han.
I 2006 kom så bogen “Fattigdom og sult. Problemer som kan og bør løses”. Inden da havde han modtaget DRs Rosenkjær-pris for formidling i 2002 og blev så her i november sidste år udnævnt til æres-alumni ved Københavns Universitet.
Flere end 400 videnskabelige og faglige værker er det blevet til i årenes løb, stort set alle om landbrugsudvikling, fødevaresikkerhed og Den 3. Verden. Emner, der har vundet ny dyster aktualitet med fødevarekrisens virkninger for verdens fattige.
En stor dansker med en global mission. Det er dagens fødselar i en nøddeskal.
