En svær dagsorden venter Danmark i FN’s Sikkerhedsråd

Somalia, der med jævne mellemrum bliver ramt af naturkatastrofer som tørke eller oversvømmelser, er et af de få skrøbelige, konfliktramte lande, der lige for tiden får nogle af de global klimapenge. Billedet er fra byen Beledweyne i november 2023.


Foto: Abuukar Mohamed Muhidin/Anadolu via Getty Images
Laurits Holdt

14. juni 2024

I årevis har vi i vores del af verden talt meget om at klimaforandringer udløser konflikter, men en direkte sammenhæng kan forskerne ikke påvise.

Til gengæld er der ikke så megen tvivl om, at konflikter ofte udspiller sig i skrøbelige lande, at klimaforandringerne typisk rammer svage lande hårdest, at klimaforandringerne har en tendens til at forstærke de svagheder, der er, og at lande, der i forvejen er ramt af konflikt, formentlig fattigdom, måske omfattende korruption, ja et sådant land har rigtig svært ved også at skulle tilpasse sig klimaforandringer. Et nyt kæmpeproblem, som det formodentlig ikke selv har været med til at skabe.

Netop de lande, som er dobbelt ramt, får færrest penge fra de globale pengekasser, som skal hjælpe dem med at tilpasse sig klimaforandringerne.

Hvordan det kan være, og om det overhovedet er en sag for FN’s Sikkerhedsråd, ja det fortæller seniorforsker Helene Maria Kyed fra Dansk Institut for Internationale Studier om i Højtryk.

Globalnyts podcast bestyres af Laurits Holdt og Kirsten Larsen. Jonas Johs Andersen er lyddesigner.