Formand for Den Danske Afghanistan Komité og fhv. folketingsmedlem, cand.phil. Viggo Fischer, Hvidovre, fylder 70 onsdag d. 22. maj 2013.
Fødselarens største engagement efter tiden som konservativt medlem af Folketinget (1984-1994) har været en stor frivillig indsats som formand for Den Danske Afghanistan Komité (DAC), næsten siden dens stiftelse i 1984.
Den post har fiskersønnen fra Karrebæksminde ved Næstved nu faktisk beklædt i 25 år, og det må vist betegnes som rekord i det danske humanitære miljø.
Til hans venner hører absolut afghanerne, som han personligt oplevede i befrielseskampen mod den sovjetiske besættelse i 1980’erne, og som han siden har brugt en rum del af sit liv på at solidarisere sig med.
Komiteen er en upolitisk, humanitær forening og har med støtte fra Danida gradvist opbygget et sundhedssystem med sygehus, klinikker og mobile hold.
DAC yder hjælp til omkring en halv million i Afghanistans landområder, hvor der tidligere ikke var adgang til sundhedsydelser.
Landsbyer i de fjerneste dale har fået deres egne klinikker, byer har fået små hospitaler, føde- og operationsstuer, og byen Herat et imponerende hospital, der behandler mænd og kvinder, høj og lav.
I al diskretion har DAC også opbygget et af Afghanistans i alt to kollegier for unge kvinder, der har vovet at forlade deres landsbyer for at skaffe sig en sundhedsuddannelse. Det ligger ligeledes i Herat-provinsen.
Viggo Fischer har jævnligt med et til to års mellemrum været på projekttilsyn i Herat-området, senest i oktober 2012 – mere om DAC på http://www.afghan.dk
I 2005 udgav han bogen ”Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse”, der beskriver historie og samfundsforhold med vægt på de seneste årtiers begivenheder.
Hans omfattende viden om udviklingspolitik og Afghanistan følges der op på mediemæssigt med egen fast blog her på U-landsnyt.dk.
En global konservativ
I folketingsårene var han bl.a. formand for Udenrigsudvalget (1987–1990), Sikkerhedspolitisk Udvalg (1993–1994) samt politisk ordfører for den konservative folketingsgruppe (1990–1991).
Hvis Viggo Fischer er konservativ, betyder konservativ retskaffen. Det forklarer vel så også den position, han indtog i partiets mangeårige fløjkampe.
Den politiske karriere stoppede i 1994 med de konservatives begyndende nedtur efter Ninn-Hansens fald og Tamilsagens afslutning. Den tog fart, da partiets mandattal blev næsten halveret ved folketingsvalget i 1998, efter at Hans Engell var kørt galt i beruset tilstand og måtte forlade partilederposten.
Men Fischer stod fast på en række synspunkter. Både de konservatives efter hans mening alt for profilløse forhold til Dansk Folkeparti i tiden med VK-regeringen (2001-2011) og de mange stramninger i udlændingepolitikken, ligesom han flere gange offentligt påtalte VKs milliardstore nedskæringer i u-landshjælpen.
Men hans politiske aktivitet efter sit farvel til Christiansborg har været begrænset. Han deltog dog i udformningen af det konservative globaliseringsoplæg, som lå færdigt i 2006.
Som konservativ kan han lige nu trøste sig med, at det ikke er hans parti, men Venstre, der har bebudet at ville skære mange nye hundreder millioner af udviklingsbistanden, hvis de borgerlige kommer til magten igen.
Han har drevet et lille firma, der handler med udstyr til erhvervsfiskeri, siden han var 18, og det gør han stadig.
Privat er Viggo Fischer gift med Midori Fischer, som han mødte, da han gik på high school i USA 1960-61.
Hun er japaner og arbejder som tolk og koordinator for japanske delegationer. Parret har tre børn og syv børnebørn.
Fødselsdagen holder de sammen i Japan med et af børnebørnene.
