Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
Han er desuden blogger på Globalnyt.
Jeg har fået et brev fra Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) generalsekretær, Tim Whyte. I det personligt adresserede, masseproducerede brev fortæller Tim Whyte mig om en syrisk mand, Yaser, der har brug for min hjælp. Manden uddelte tøj, mad og medicin til familier, hvis hjem var blevet ødelagt af præsident Assads bombeangreb. Derefter blev han forfulgt af den syriske regering og flygtede til Danmark. Nu har den danske regering inddraget Yasers opholdstilladelse, fordi vores regering siger, det er sikkert for ham at vende tilbage til Syrien.
Det nægter Yaser at gøre. Han var i gang med at bygge en tilværelse op i Danmark. I stedet må han nu flytte til et udrejsecenter, skriver Tim Whyte, der opfordrer mig til at støtte kampen for en human udrejsepolitik ved at give et bidrag på 150 kroner til MS’ hjerteindsamling på mobilePay nr. 56413.
Ingen tvivl om sagens alvor! Den danske regering har tabt hjertet til Dansk Folkeparti og tromler hen over Yaser og andre, der forsøger at finde fodfæste og skabe sig et liv fri for frygt og forfølgelse hos os. Vores regering tror mere på pigtråd og udvisninger end på medmenneskelighed og åbne arme. Jeg er derfor helt enig i Tim Whytes ærinde: At kæmpe for Yaser og andre flygtninges ret til hjælp fra Danmark og for at vinde danskerne for en politik, der både yder hjerte og husrum i Danmark for fremmede, der banker på.
Spørgsmålet er bare, om Tim Whyte gør det på en rigtig måde.
En stribe personlige breve
Brevet om Yaser er ikke det eneste.
Jeg har i de seneste år fået en stribe masseproducerede personlige breve fra Tim Whyte, cirka et om ugen vil jeg gætte på, selv om jeg ikke har talt. Om bådflygtninge på Middelhavet, der er strandet i slum og håbløshed i græske lejre, om palæstinensere i Gaza, der bliver massakreret af det israelske militær, om palæstinensere på Vestbredden, der ikke bliver vaccinerede mod corona, om anerkendelse af Palæstina, og så videre, mig så videre.
Gode og rigtige sager, der absolut er værd at støtte helhjertet. Hvert af brevene fra Tim Whyte munder ud i, at jeg skal skrive under på en protest eller opfordring, og altid i, at jeg skal betale et mindre beløb til MS.
Problemet er bare mængden og min stigende fornemmelse af, at MS reducerer store alvorlige sager til banal og overfladisk rutine.
For hvordan er det lige, at netop at mine 150 kroner får Yaser ud af udrejsecenteret?
Banker Tim og Yaser sammen på hos integrationsministeren og annoncerer aktionen overfor os, som Tim bombarderer med breve?
Og tog han eller andre fra MS til Lesbos, Gaza eller Vestbredden i konkrete fysiske hjælpeaktioner, så jeg og andre kunne se om vores underskrifter og bidrag fik virkning?
For så ville MS selv bidrage til det internationale hjælpearbejde og samtidig skubbe til det folkelige humanitære engagement i Danmark.
Jeg har dog aldrig hørt om konkret MS-arbejde som følge af de nævnte MS-appeller. Det er muligt, at det foregår i det stille, men jeg har bare ikke læst om det eller set nogen orientering til os, der fik de mange breve. Det ville ellers være naturlige led i en kampagne, hvis man seriøst ville skabe et folkeligt engagement for en vigtig sag.
I stedet for bliver jeg – måske uretfærdigt – efterladt med indtryk af skrivebordsarbejde og sjuskede rutineaktioner.
Det er for let og for overfladisk at masseproducere appeller om hjælp til mennesker i nød. Derfor fristes jeg til at trække stikket til MS her og vende mig mod andre aktører, som jeg har større tillid til.
